Titelen gehejmeråd var allerede i brug i Danmark ipå Christian 4.s tid. Den tillagdes enkelte af kongens fornemste og mest intime rådgivere uden for rigsrådet, fx tysk kansler Ditlev Reventlow. Efter [[enevælden]]s indførelse blev den hurtig den almindelige betegnelse for de kgl.kongelige råder, der på forlangende skulle fungere som kongens rådgivere, det være sig ved mundtlige eller skriftlige udtalelser. Det var ikke alle gehejmeråder, som kaldtes til rådslagningerne og fik sæde i konseillet. Der opstod hurtigt modsætning mellem virkelige gehejmeråder, der var konseilsmedlemmer, og andretitulære gehejmeråder, hvis titel alene også gav dem plads i rangforordningens 1. klasse og prædikatet ''excellence''.
