Cromwells erobring af Irland: Forskelle mellem versioner

''Hovedartikler [[Limericks belejring (1650-51)]] og [[Belejringen af Galway]]''

 

 

Parlamentaristerne krydsede Shannon og gik ind i den vestlige Connaghtprovins i oktober 1650, efter at de havde omdirigeret en irsk styrke i [[Slaget ved Meelick Island]]. Tilliden til Ormonde var svækket efter den konstante strøm af militære nederlag til Parlamentets tropper og især det irske forbund. I december 1650 flygtede han til [[Frankrig]]; hærfører blev nu Ulick Burke of Clanricarde. De irske og royalistiske tropper var trængt inde i det vestlige Irland og satte deres lid til, at de var i stand til at holde de stærkt befæstede byer [[Galway]] og [[Limerick]]. De havde enorme nye forsvarsanlæg, der ikke kunne erobres med stormangreb som Drogheda og Wexford. Ireton belejrede Limerick, mens Coote omringede Galway, men de kunne ikke indtage dem. I stedet indledte de en blokade, der fremtvang overgivelse grundet sult og sygdom. Et irsk forsøg på at afhjælpe Limerick blev slået tilbage i [[Slaget ved Knocknaclashy]]. Limerick blev erobret i 1651 og Galway året efter. Sygdom tog livet af mange og Ireton døde sammen med tusindvis af soldater uden for Limerick i 1651<ref>Micheal O Siochru, God's Executioner, Oliver Cromwell and Conquest of Ireland, p.187</ref>.