Jørgen Bentzon: Forskelle mellem versioner

'''Jørgen Liebenberg Bentzon''' ([[14. februar]] [[1897]]- [[9. juli]] [[1951]]) Danskvar en dansk embedsmand, komponist og musikpolitiker. Hans alsidige begavelse gav sig også udtryk inden for malerkunst. Bror til forfatteren [[Inger Bentzon]], fætter til komponisten [[Niels Viggo Bentzon]] og musikeren [[Johan Bentzon]].

Allerede som 3-årigtreårig lærte han at læse og skrive. Som 7-årigsyvårig spillede han cello og senere klaver. Efter sigendeHan skulle han som voksen kunne begå sig på ikke mindre end 17 forskellige sprog. Efter studentereksamen begyndte han at studere jura. Samtidig med sine jurastudier uddannede Jørgen Bentzon sig i musik. Fra 1915-19 var han elev af [[Carl Nielsen]] og fra 1920-21 studerede han i [[Leipzig]] med [[Siegfried Karg-Elert]] [[:de:Sigfrid Karg-Elert]] som lærer i komposition.

Jævnsides med det musikalske engagementDesuden bestred han poster i statsadministrationen. Han var ansat i [[justitsministeriet]] fra 1921 og 1933-1951 var han [[protokolsekretær]] i [[Højesteret]]. Allerede tidligtTidligt gjorde han sig gældende i musikpolitiske sammenhænge. Bl.a. var hansom formand for den danske sektion af [[ISCM]] [[:de:Gesellschaft für Neue Musik]] (i Danmark [[Ny Musik]] og senere [[DUT]]) fra 1927-1930. I 1927 blev han medlem af [[Dansk Koncertforening]]s bestyrelse og i 1931 medlem af bestyrelsen for [[Samfundet til udgivelse af dansk musik]]. Fra [[1934]] var han næstformand i [[Dansk Tonekunstnerforening]]. I disse sammenhænge var Jørgen Bentzon en flittig debattør.

I slutningen af [[1920'erne]] stiftede han bekendtskab med ideen om musikuddannelse for alle, som den blev praktiseret i Tyskland af bl.abla. [[Fritz Jöde]] [[:de:Fritz_Jöde]]. Denne havde sammen med andre oprettet en [[Jugendmusikschule]] [[:de:Jugendmusikschule]] og senere en [[Volksmusikschule]] I Berlin. Jöde holdt desuden en række "Offene Singstunden", som var et forsøg på at forny det folkelige musikliv. I [[1929]] fik Bentzon [[Det anckerske Legat]] og rejste til [[Spanien]], [[Frankrig]] og [[Tyskland]]. Et halvt års ophold i [[Berlin]] på denne tur brugte han til grundige studier af, hvordan folkemusikskolerne virkede der. Derefter oprettede han i 1931 sammen med [[Finn Høffding]] den første danske [[folkemusikskole]] i København og skrev hertil en mængde værker for amatører. Fra 1937-1946 var han formand for [[De danske Folkemusikskoler]] og til 1948 medlem af bestyrelsen. I Sine sidste år overlod han dog det praktiske arbejde med folkemusikskolerne til andre for at koncentrere sig om sit kompositionsvirke. Finn Høffding og Jørgen Bentzon var faktisk pionererne i den bevægelse, der i slutningen af [[1900-tallet]] bevirkede at næsten alle danske kommuner oprettede [[kommunale musikskoler]].

Bentzons musik falder i 3tre grupper. De tidlige arbejder fra [[1920'erne]] er på et højt intellektuelt og artistisk niveau, en type musik som han dog blev ved med at skrive hele livet. Fra omkring [[1930]] skrev han en del værker der var beregnet til amatører og børn. I sine sidste år forsøgte han at folkeliggøre sine mere ambitiøse værker.