Nygræsk (sprog): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m link til Ordforråd
Linje 9:
Helt op i det 20. århundrede har det været almidneligt for dannede grækere at skrive på en eller anden form for klassisk græsk eller i det mindste et nygræsk, der var renset for de mest radikale moderne tendenser. Dette puristiske græsk kaldes ''katharevousa'' (Καθαρεύουσα) og bruges i dag kun af de allermest konservative. I 1976 blev det "folkesproget" eller ''dimotiki'' (Δημωτική) standard både i administrationen og i skolerne, og det er det græsk, man vil møde næsten overalt i dag.
 
Den store forskel mellem Katharevousa og Dimotiki ligger i ordforrådet[[ordforråd]]et: Hvor Katharevousa forsøger at bevare ord, der var gængse på klassisk græsk, har Dimotiki, som alle naturlige sprog, fornyet sit ordforråd løbende med lån fra alle mulige nabosprog, såsom [[latin]] (i den [[Romerriget|romerske kejsertid]]), [[Italiensk (sprog)|italiensk]] (i [[middelalderen]]) og [[Tyrkisk (sprog)|tyrkisk]] (under det [[osmanniske rige]]). I stedet for dagligsprogets ord σπίτι (''spíti'') "hus" (latin ''hospitium'' "gæstehus") bruger Katharevousa således det gode klassiske οἶκος (''íkos'' = klass. ''oîkos'') og i stedet for κρασί (''krasí'') "vin" (egtl. "blanding") bruger Katharevousa οἶνος (''ínos'' = klass. ''oînos'').
 
Selv om Dimotiki blev gjort til offiecielt sprog i 1976, er det dog mere korrekt at sige, at det græsk, der skrives i dag, er en sammensmeltning af Katharevousa og Dimotiki. De klassiske ord bruges ofte ved siden af de moderne, blot med en særlig nuance.