Versionen fra 1. feb. 2010, 00:03 redigér Hrafnin (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 4.669 edits m →‎Punktformet togkontrolsystem ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 22. feb. 2010, 19:26 redigér fjern redigering PenguinBot (diskussion \| bidrag) Botter 26.093 edits m Typo fixing, replaced: fx. → fx Gå til næste forskel →
Linje 2: == Overblik == === Punktformet togkontrolsystem === Er det mest almindeligt forekommende. Overførelsen af information sker mekanisk, elektrisk eller via induktion. [[Billede:~~Zugsicherung_sbahn_berlin~~Zugsicherung sbahn berlin.jpg\|thumb\|right\|Berlin S-Bane togstop i stop (til venstre) og forbikørsel tilladt (til højre) stilling]] Det kan være et simpelt system med [[mekanisk]] påvirkning. Det bruges stadig enkelte steder. Bl.a. i den [[berlin]]ske [[S-bane]], hvor en arm udløser en ventil i toget, hvis toget passerer stop. Line 23 ⟶ 22: I samme kategori af togkontrolsystemer er det svenske ATC-system og det franske [[KVB]]. [[Automatic Train Control\|ATC]] bruges på hovedstrækninger med højeste tilladte hastighed på 180  km/t, og der er lavet 2 varianter til ATC: [[ATC-togstop]] til regionalbaner op til 120  km/t og [[Automatic Train Protection\|ATP]] til mindre baner med maksimal hastighed på 75  km/t. === Linjeformede togkontrolsystemer === Line 29 ⟶ 28: Til de linjeformede togkontrolsystemer hører [[S-bane]]ns [[HastighedsKontrol og Togstop\|HKT]] - HastighedsKontrol og Togstop, som bruges på det meste af [[S-tog]]snettet. Her sendes 2 frekvenser samtidig fra det faste anlæg via linjeleder imellem skinnerne, der giver en hastighedskode. D.v.s. at det er hastigheden som overvåges. Den aktuelle maksimale hastighed vises for lokomotivføreren i et [[førerrumssignal]]. Andre systemer, fx. det hollandske [[ATB]] og italienske BACC, bruger skinnerne i stedet for en linjeleder, men efter de samme principper som HKT. Ligeledes blev de første [[TGV]]-strækninger udstyret med [[TVM\|TVM 300]], hvor kun hastigheden blev kontrolleret. Ved kørsel hen imod standsning nedtrappes den tilladte hastighed. Dog er sikkerheden og kapaciteten begrænset af bremseegenskaberne - koder fra spor/linjeleder er faste uanset materieltype. Specielt på S-togsnettet er tolerancerne så optimerede, at andre materieltyper ikke med fordel kan bruge informationer fra HKT-systemet. Med [[TVM\|TVM 430]] er der forbedringer, således at blandet trafik kan håndteres ved, at der overføres flere informationer. Dette bruges i [[Kanaltunnelen]], hvor der en blanding af højhastighedstog, godstog og biltog. Det tyske [[Linienzugbeeinflussung\|LZB]] bygger på det princip, at toget hele tiden kommunikerer med en kontrolcentral. Centralen holder styr på, hvor togene er, så hastigheden, som er tilladt, kan tilpasses strækningen og trafikken. Tog giver besked til kontrolcentralen om aktuel hastighed og position. Med de oplysninger kan togene køre meget tæt på hinanden, således at det er muligt for det bagliggende tog at standse lige bag det foranliggende tog. Systemet bruges på højhastighedsstrækninger. Men systemet bruges også på metro og S-togstrækninger. Line 67 ⟶ 66: {{Skabelon:Togtrafik}} {{Banestub}}▼ [[Kategori:Jernbanesikkerhed]] ▲{{Banestub}} [[cs:Vlakový zabezpečovač]]

Togkontrolsystem: Forskelle mellem versioner