Åbn hovedmenuen

Ændringer

6 bytes fjernet, for 9 år siden
m
Typo fixing, replaced: fx. → fx
{{harflertydig3|hospitaler, set historisk|Sygehus}}
Et '''hospital''' var tidligere et sted til indkvartering og [[sygepleje|pleje]] af [[menneske]]r, der led under [[alderdom]], svaghed, [[sygdom]] eller lidelser, som gjorde dem uegnede til at tage vare på sig selv<ref>Ordbog over det danske sprog: ''(nu næsten kun foræld., til dels ogs. prov. ell. dial., samt i navne, se ndf.) anstalt (hus, stiftelse), hvor uarbejdsdygtige (tidligere ogs.: syge) fattige faar frit ophold og pleje; forsørgelsesanstalt; dels om (kommunalt) fattighus, dels om (privat) stiftelse for trængende gamle. Ingen maa længre nyde sit Ophold i Hospitalerne, end til hand faar sin Førlighed igien, og kand paa andre Maader forhværve sit Brød. DL.2–19–9. De Bekostninger staar mig for Hovedet, thi der vil ikke behøves mange slige Barselstuer til at føre en ærlig Mand til Hospitalet. Holb. Bars.II.1. De Ulykkens Fugle (dvs.: mine børn) vilde have mig (dvs.: en enke) i Hospitalet. KomGrønneg.III.179. at oprette Hospitaler for dem, som ikke arbeide. JSneed.II.153. Man betragtede “Hospitalet” (dvs.: den rige Stiftelse for Fattige) med dets lille Kapel. Ing.Levnet.II.6. Feilb. OrdbS.(Fyn). || nu især i navne paa stiftelser som Almindelig Hospital (se I. almindelig 3), Vartov Hospital (Krak.1923.I.261), spec. (paa landet og) i købstæderne: Hospitalet ell. Slagelse, Vejle osv. Hospital, fx. i Aakirkeby, Aalborg, Hillerød, Horsens, Nykøbing (F. og M.), Slagelse, Svendborg, Thisted, Vejle ofl., Duebrødre Hospital i Roskilde, Graabrødre Hospital i Odense osv.'' </ref>. Ordet bruges i dag [[synonym]]t med [[sygehus]]<ref>Ordbog over det danske Sprog: ''(større) anstalt, hvor (sengeliggende) syge opholder sig for at faa en saadan lægebehandling og pleje, der vanskelig lader sig give i hjemmet; (større) sygehus. Moth.Conv.H114. man skulle kunde meublere 10 Hospitaler med Fruentimmer, som ere creperet, og har faaet Gullsoot over min Koldsindighed. Holb.Tyb.II.2. Hotel Dieu . . er et stort Hospital, hvor Fremmede af alle Religioner uden Forskiel indtagis. Klevenf.RJ.107. (der) oprættes Lazaretter, eller Hospitaler, for at henlægge Qvæstede, eller Syge. SøkrigsA.(1752).§82. Panum.313. komme, ligge paa hospitalet, (d. s. s.:) blive, være indlagt paa et hospital jf.: Kjøbenhavns Garnisonshospital benævnes fremtidig “Kjøbenhavns Garnisonssygehuus”, Hospitalerne i Provindserne i Lighed hermed. KundgHær. 16/10 1867. §8. || uegl. Til al denne Modgang kom saa endda . . et sandt Hospital af . . legemlige Lidelser. Pont.HK.11. (spøg.) om samling af syge mennesker: *Min Kone har Hoste – min Søster har Krampe – | Min Stuepige ligger i Feberens Dampe – | Min Søn og jeg selv – det giør fem. | Men det Hospital er kun lidt – mod den siette, | Den omtalte Frue. Bagges.II.63. jf. (overf.): den, der husker det danske litterære Hospital fra Firserne og Halvfemserne, maa i (Johs. V. Jensen) se Miraklet, det grønne Under. HAhlmann.DP.123. (sj.) om svageligt, af alle mulige sygdomme lidende menneske: det gamle Gnav, det vandrende Hospital, den Medicinkiste. Tode.V.67. jf. (overf.): Du levende Hospital af ældgammel Fundats; du raadne Mumie, som vilde falde fra hverandre, dersom dine mange Svøb og Klude ikke holdt dig sammen. smst.187.'' </ref>.
 
== Historie ==
 
== Eksterne henvisninger ==
 
*[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_frk_0018-PDF/nto_frk_0018_85514.pdf C. Christensen: "Stiftshospitalerne og Sindssygeplejen; — Klostre, Hospitaler og andre Stiftelser oprettede af Private i Danmark; I. Stiftshospitalerne og Sindssygeplejen" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Første række, Bind 18; 1881)]
*[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_frk_0018-PDF/nto_frk_0018_85509.pdf C. Christensen: "Stiftshospitalerne og Sindssygeplejen; — Klostre, Hospitaler og andre Stiftelser oprettede af Private i Danmark; II. Klostre, Hospitaler og andre Stiftelser, oprettede af Private" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Første række, Bind 18; 1881)]
 
 
 
== Se også ==
24.344

redigeringer