'''Kong Æthelred''' ('''Oldengelsk''': ''Æþelræd'', '''Undertiden'''undertiden gengivesgengivet som ''Æthelred'', "Ædle råd") var konge af [[Wessex]] 865 til 871. Han var den fjerde søn af kong [[Æthelwulf|Kong Æthelwulf af Wessex|Æthelwulf]]. Han efterfulgte sin bror, [[Æthelberht|Æthelberth af Wessex|Æthelberht]],Somsom konge af [[Wessex]] og [[Kent]] i 865. Han var gift med [[Wulfrida|Wulfrida af Wessex|Wulfrida]], som han fik to sønner med, Æthelwold, Den ældste, og Æthelhelm, Den yngste.
Æthelred var ikke i stand til at kontrollere de stigendeforøgede Danskdanske angreb på England. Den 4. januar 871 vedi [[slaget ved Reading]], led Æthelred et stort nederlag. Selvom Æethelred var i stand til at reorganisererreorganisere hæren i tide efter nederlaget og vinde det efterfølgende [[slaget ved Ashdown|slag ved Ashdown]], led han efterfølgendekort efter nederlag d22. 22 Januarjanuar 871 vedi [[slaget ved Basing]], og han blev selv dræbt vedi [[Slagetslaget ved Merton]] d. 23. april 871.
Æthelred er begravet på Wimborne i Dorset. Efter hans død blev han populært betragtet som en Helgenhelgen, Menmen han er aldrig blevet kanoniseret.
Han blev efterfulgt som konge af sin yngre bror, [[Alfred den Store]].
'''Arvefølge'''
{{Arvefølge|[[Wessex´s Kongerækken]]|[[Æthelberth af Wessex]]|[[Alfred den Store]]}}
