Troels Troels-Lund: Forskelle mellem versioner

Troels Lund blev født 5. september 1840 i forældrenes bolig på [[Gammeltorv]] i [[København]]. Faderen var fuldmægtig i [[Nationalbanken]], (senere justitsråd) [[Henrik Ferdinand Lund]], moderen [[Anna Cathrine Lund]]. Troels-Lund blevvar den yngste i en børneflok på 7syv; 4fire halvsøskende fra faderens tidligere ægteskab med [[Petrea Lund]] (f. Kierkegaard, d. 1834), en søster til [[Søren Kierkegaard]], og 2to helbrødre. Hjemmet på Gammeltorv i København var dog kun bolig for familien om vinteren, om sommeren havdefulgte familien denskikken traditionmed at bo i en landejendom uden for byen. I 1841 lejede familien [[Bakkehuset]] på [[Frederiksberg]], og detteder blev familiens sommerbolig de næste 20 år. [[Frederiksberg]] var dengang et landligt område med marker og søer, og ved siden af huset lå den store kongelige park [[Søndermarken]]. HerfraHer fik Troels-Lundhan sit fortrolige forhold til naturen, friluftsliv og botaniske forhold, som klart skinner igennem i hans senere værker klart skinner igennem.

Faderen havde i et tidligere ægteskab været gift med en søster til den senere så berømte filosoffilosoffen [[Søren Kierkegaard]],. hvilketDet betød, at dennebåde Søren og denneshans broderbror præsten [[Peter Christian Kierkegaard]] kom i familiens hjem. [[Søren Kierkegaard]], som ikke var bleg for at lege med børnene, gjorde et dybt indtryk på den unge Troels-Lund. I sin alderdom udgjordeHans barndomserindringerne om [[Søren Kierkegaard]] er grundlaget for 3. bind af værket ''"Bakkehus og Solbjerg"''.

Efter endt studentereksamen i 1858 immatrikuleredes Troels- Lund på [[Københavns Universitet]]. Men han havde endnu ikke gjort sig klart, hvilken livsbane han skulle vælge. Sammen med bl.a. [[Harald Høffding]] læste han [[filosofikum]] under [[F.C. Sibbern]] (1785-1872) og overvejede at gøre filosofi til sit livsstudium. Andre retninger blev også afprøvet, bl.a. filologi og medicin. Men det endte med at han valgte teologi, sandsynligvis på grund af etmoderens ønske, hans moder havde om, at hendes tre sønner alle skulle blive præster. Da moderen døde samme år, som Troels- Lund afsluttede [[filosofikum]], var dette nok grunden til hans valg.

Et af de største indtryk, Troels-Lundhan fik under studietiden, var udbruddet af [[2. Slesvigske Krig]] i 1864. Den ældre broder [[Peter Lund]], som var den i familien Troels-Lundhan var stærkest knyttet til, meldte sig som frivillig. Han blev dødeligt såret under [[Overgangen til Als]] 29. juni og lå som krigsfange på et tysk felthospital på [[Sundeved]]. Troels-Lund blev af familien sendt derned for at pleje ham og var hos ham, indtiltil broderen døde 18. juli. Denne oplevelse forstærkede en allerede stærk interesse for Danmarks forsvar. Igennem sit voksne liv var Troels-Lund ivrig fortaler for [[Københavns befæstning]] og udgav 3tre pjecer, der agiteredeagiterer for et aktivt forsvar (''"Om Danmarks Forsvar"'', ''"Preussens Fald og Genoprejsning"'', ''"Om Danmarks Neutralitet"''). I 1900 blev han formand for [[Centralkomiteen for de Frivillige Korps]], der var fortaler for civil bevæbning i tilfælde af fremmed invasion.

Samme år som broderens død blev Troels- Lund forlovet med sin halvkusine og barndomslegekammerat [[Sigismunda Tillisch]], og i 1868 stod brylluppet. Dette førte til en fornyet anstrengelse for at finde et udkomme, og efter sin kandidateksamen i teologi i 1866 fortsatte Troels- Lund sin universitetsløbebane ved i 1871 at tage doktorgraden i filosofi. Men kort inden dette havde Troels-Lund af økonomiske årsagerhan fået stilling ved [[Gehejmearkivet]] (nuv. [[Rigsarkivet]]) i København, hvor han fik arkivaren [[Adolf Ditlev Jørgensen]] som arbejdskollega.

På [[Gehejmearkivet]] beskæftigede Troels- Lund sig hovedsageligt med adelsbreve fra det 16. og 17. århundrede, og det var herfra at kilden til hans livsværk udsprang. Dybt præget af det samtidige gennembrud af [[Realismen]] i litteraturen med [[Georg Brandes]] som fortaler, valgte Troels- Lund at blive historisk forfatter med basis i det daglige liv. Oprindeligt skulle værket være en traditionel politisk, historisk gennemgang af det 16. århundrede med titlen ''"Danmarks og Norges Historie i Slutningen af det 16de Aarhundrede"''. Og Troels- Lund havde da også udgivet mindre værker med hovedvægt på det 16. århundredes politiske historie (''"Historiske Skitser"'', ''"Mogens Heinesøn"''), men meget snart tog den kulturhistoriske skildring over. Den oprindeligt planlagte tredjedel af værket, som det kulturhistoriske skulle have bestået af, blev nu det hele værk. Beskrivelsen af næsten alle forhold i dagligdagen under den nordiske [[renæssance]], både i det ydre og det indre, blev hovedsagen. Troels- Lund var muligvis inspireret af den tyske historiker [[W. H. Riehl]], der i sit værk ''"Naturgeschichte des deutschen Volkes als Grundlage einer deutschen Sozialpolitik"'', ligesom Troels-Lund også indleder med et bind om ''"Land og Folk"'' (''"Land und Leute"''). Men i så fald er det kun den rent idémæssige inspiration. Riehl var langt mere strengt systematisk, mens Troels- Lund i sit værk er mere farverig, til tider fabulerende i sit sprog og ofte erstatter systematikken med ofte hjemmelavede teorier. Dette sidsteDet kom Troels-Lundhan også til at høre for. Faghistorikerne var ikke tilfredse med fagligheden i ''"Dagligliv"'', og anmeldelserne varpåpegede fulde af påpegedemange fejl. Manglen på en egentlig historisk uddannelse kunne ses på værket, især de første bind. Til de senere bind i værket kunne Troels-Lund benytte sig af omfattende kildesamlinger, som den teologiske kandidat [[Nicolai Jacobsen]] havde samlet i 1860erne-1870erne på sit arbejde som assistent på [[Det Kongelige Bibliotek]] om bl.a bryllup, dåb og fødsel. DetteDet gjorde, at Troels-Lund kunne benytte langt flere eksempler og dermed have en langt større sikkerhed i opstillingen af teorier. Troels-Lund var samtidig lydhør over for fejlene, der blev påpeget i anmeldelserne, og de fleste af de tidligt begåede faktuelle fejl blev også rettet i værkets 2. udgave. Modtagelsen i den ikke faglige læseverden var på den anden side meget positiv. På grund af Troels-Lund'sLunds ikke-faglige sprog og yderst underholdende fortællestil kunne alle få noget ud af værket. Førsteudgaverne af værket blev hurtigt udsolgt, og de senere folkeudgaver udkom i op til fire udgaver, hvert i et oplag på 10,000.

I 1908 diagnosticeredes Troels-Lund med "hjerteforkalkning" og blev derved tvunget til at holde sig i ro. Den litterære produktion mindskedes, og Troels-Lund trak sig tilbage fra det offentlige liv. I sine alderdom beskæftigede Troels-Lund sig mest med sine erindringer, dog blev han med mellemrum "træt af at beskæftige sig så meget med sig selv", som han skriver i forordet til ''"Bakkehus og Solbjerg"''. I 1899 havde Troels- Lund udgivet skriftet ''"Livsbelysning"'', som var en slags europæisk idéhistorie, der gik op til det 16. århundrede. Under udarbejdelsen af sine erindringer var Troels-Lund igen kommet tilbage til sine barndomsoplevelser på [[Bakkehuset]], og dettes centrale del i Danmarks kulturhistorie i første halvdel af det 19. århundrede. IdéenIdeen kom da til ham om at skrive et værk om [[Romantikken]]s gennembrud og den "livsbelysning", som derved brød igennem i det danske kulturliv. Værket skulle være med udgangspunkt i [[Bakkehuset]] og den mangfoldighed af personligheder, der havde haft berøring dermed. Dette blev til værket ''"Bakkehus og Solbjerg"'', som på ingen måde lider af alderdomstræthed, men stadig er fuld af Troels-Lund'sLunds lyse syn på livet og friske sprog. Troels-Lund nåede dog kun at se første bind af de planlagte fire i dette værk udgivet. Han døde d. 12. februar 1921.