C.A. Reitzels Boghandel: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Thomas81 (diskussion | bidrag) m småret |
|||
Linje 3:
== De første 100 år ==
C.A. Reitzel etablerede sin forretning ved hjælp af 200 lånte rigsdaler. Han var udlært hos boghandleren [[Gerhard Bonnier]]. De fleste københavnske boghandlere var utilfredse med Reitzels tiltag, da de mente, at der var nok boghandlere i byen. Men Reitzel havde tilsyneladende næse for gode forretninger. De københavnske boghandlere fik udvirket, at Reitzel blev nægtet optagelse i den tyske boghandlerforening, hvilket betød at han ikke kunne få rabat og kredit på udenlandske bøger. Men på grund af sin næse for forretninger lykkedes det ham alligevel at slå igennem. Det tyske forlag Cotta annoncerede, at det ville udgive den første samlede udgave af enten [[Johann Wolfgang von Goethe]]s eller [[Friedrich Schiller]]s værker. Reitzel anså det for en sikker succes. Han bestilte derfor 100 eksemplarer af værket, uden at have en eneste forudbestilling. Den store ordre gav
C.A. Reitzels boghandel fik [[privilegium]] som universitetsboghandler. Det betød at den blandt andet fik eneleverancen til [[Københavns Universitetsbibliotek]]. Reitzel startede et forlag, og langt størstedelen af de litterære produktioner i [[den danske Guldalder]] udkom på C.A. Reizels forlag<ref>P. Hansen, ''Ilustreret Litteraturhistorie'', 1889, bind II, s. 495.</ref>. Det var i denne tidlige periode, at boghandlen skiftede lokaler til Løvstræde i Vajsenhusets gård.
Linje 13:
I [[1853]] døde C.A. Reitzel og hans sønner Theodor og Carl Reitzel overtog virksomheden. De havde dog ikke samme forretningsnemme som faderen, og især forlagsvirksomheden indskrænkes betydeligt, for endelig at blive solgt til [[Gyldendal]] i [[1890]].
Boghandler [[Otto B. Wroblewski]] gik i lære i C.A. Reitzels boghandel og arbejdede der siden [[1843]]-[[1853|53]]. I [[1888]] udgav han en erindringsbog om sine år i bogladen i forbindelse med 100-årsdagen for C.A. Reitzels fødsel. Her giver han et indblik i den litterære verden i slutningen af Guldalderens København. Forfattere og andre kendte kulturpersonligheder frekventerede ofte boghandelen både som kunder og som forfattere på Reitzels forlag.
Mest kendt er anekdoten om [[H.C. Andersen]] og [[Johan Ludvig Heiberg]], som blev gengivet i [[DR]]'s tv-serie [[Bryggeren]]. Heiberg havde udgivet bogen ''Nye Digte'' og kritiseret H.C. Andersen skarpt i digtet ''En sjæl efter døden''. På grund af H.C. Andersens sarte gemyt havde Reitzel beordret boghandlermedhjælperne til altid at nægte ham hjemme, hvis Heiberg dukkede op. En dag ankom Heiberg, mens Reitzel holdt møde med H.C. Andersen inde på sit kontor. Wroblewski fortæller videre:
Linje 22:
Theodor Reitzel døde i 1908 og Carl Reitzel i 1911. Derefter overtog C.A. Reitzels sønnesøn C.A. Reitzel junior direktørposten for virksomheden. [[Aksel Sandal]] fungerede som medejer, og efter den yngre C.A. Reitzels død i 1921 overtog han helt ledelsen.
Sandal indførte moderne forretnings- og ledelsmetoder, der blandt andet indbefattede en genoptagelse af forlagsvirksomheden. I [[1938]] flyttede virksomheden til [[Nørregade]] 20 i København
[[Svend Olufsen]], som havde været ansat i bogladen siden [[1961]], overtog den i [[1970'erne]]. I [[1982]] købte han også forlaget og de to adskilte virksomheder blev igen en samlet enhed. De sidste år gik det derimod tilbage for virksomheden. Med lukningen af [[Daells Varehus]] faldt antallet af strøgkunder drastisk, og med flytningen af [[Københavns Universitet]] forsvandt også de mange studerende som kunder. I 2003 kom det største slag for virksomheden, da den mistede [[Skolebibliotekscentralen]] som kunde, efter at have tabt konkurrencen om udbuddet. [[Det Kongelige Bibliotek]], som havde været mangeårig kunde, udliciterede også sin leverance af bøger, og herved tabtes en anden stor kunde.
| |||