|
'''Villa''' (fra [[latin]]) betød oprindeligt et [[hus]] på landet og fik senere betydningen [[by]] ([[fransk (sprog)|fransk]] ''ville''). [[Romerriget|Romerne]] skelnede mellem ''villa urbana'' eller ''villa suburbana'', der lå i nærheden af en by, og ''villa rustica'', der var en statelig landejendom. Særligt den første slags blev opført med stor kunstnerisk omhu.
== fuck my butt! ==
Særligt fra slutningen af [[1800-tallet]] begyndte man på [[dansk (sprog)|dansk]] at bruge betegnelsen villa om et landsted eller en fritliggende bygning med omgivende [[have]], hvor bygningen var bestemt til [[bolig]] for en enkelt [[familie (menneske)|familie]] og i sin bygningsmåde bar præg af ikke at være indrettet til [[erhverv]].
== Villaens historie ==
[[Kejser]] [[Hadrian]]s villa (ital. ''Villa Adriana'') i nærheden af [[Tivoli (Italien)|Tivoli]] bredte sig over et vidtstrakt område og omfattede en mængde bygninger med forskellige formål, udført i forskellige [[stilart]]er og udsmykket med dyrebare [[kunstværk]]er. Enklere villaer findes ikke sjældent afbildede på [[antikken|antikke]] vægmalerier der viser en ofte fantasifuld gruppering af de forskellige bygningsdele. I modsætning til det lukkede byhus åbnede landvillaen sig gerne med [[søjlegang]]e eller [[altan]]er.
Under den [[italien]]ske [[renæssance]] blev der bygget mange villaer i nærheden af de større byer. Der blev givet udstrakt råderum for fantasifulde – til tider endda vilkårlige og bizarre – elementer. Byggegrunden blev imidlertid valgt med omhu og helst på en bakkeskråning. De nærmeste omgivelser blev terrasseret og forsynet med planter og [[springvand]]. Byggeriet udviklede sig en tid mere i bredden end i højden og åbnede sig med søjlebårne [[kolonnade]]r eller [[loggia]]er. Man søgte at give det hele et så behageligt og indbydende udseende som muligt. ''Omnia arrideant'', "alt skal se gladt ud", var renæssancereglen.
I en senere tid nærmede den statelige villa sig stadig mere [[palads]]typen. Gode eksempler på denne type er bevaret i ret stort antal i Italien, f.eks. [[Villa Farnesina]], [[Villa Medici]], [[Villa Borghese]], [[Villa Massimi]], [[Villa Lante]] og flere villaer af [[Andrea Palladio|Palladio]], bl.a. [[Villa Rotonda]], [[Villa Albani]] og [[Villa d'Este]].
Den [[Nyklassicisme|nyklassiske]] stilretning i slutningen af [[1700-tallet]] gav på ny anledning til en mængde villaanlæg efter italiensk mønster, der gør sig bemærket ved lave eller flade [[tag]]e med eller uden [[balustrade]]r, brede [[vindue]]r og søjleopstillinger, [[portico]]er og altaner. Som typiske eksempler kan nævnes [[Sanssouci]] i [[Potsdam]] og [[Grand Trianon]] ved [[Versailles]].
I 1800-tallet vandt villabyggeri efter hovedsageligt [[England|engelsk]] mønster frem, dvs. mere eller mindre motiverede grupperinger af [[tårn]]e, fremspring, [[veranda]]er og [[balkon]]er. I udkanten af større byer begyndte der ligefrem at opstå '''villakvarterer''' og '''villabyer''', som f.eks. [[Eberts Villaby]] på [[Amager]] og [[Rosenvænget]] på [[Østerbro (København)|Østerbro]].
{{Commonskat|Villas in the Czech Republic}}
[[Kategori:Huse]]
[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Bolig]]
[[cs:Vila]]
[[de:Villa]]
[[en:Villa]]
[[eo:Vilao]]
[[fr:Villa (histoire)]]
[[it:Villa]]
[[ko:빌라]]
[[nl:Villa]]
[[pl:Willa]]
[[pt:Villa]]
[[ru:Вилла]]
[[sv:Villa]]
[[wa:Måjhon rominne]]
[[zh:别墅]]
| 