Tærskeværk: Forskelle mellem versioner

2 bytes tilføjet ,  for 12 år siden
Kornnegene blev med håndkraft eller via en ilæggermaskine kastet ned i mellem en tærskebro og en hurtigt roterende tærskecylinder. En stor del af kernerne gik gennem slagbroen, resten kom med halmen ud på halmrysteren. ved sold- og luftsortering blev de frigjorte kerner renset for avner og fyldt i sække eller via en kornblæser, tranporteret i rør til kornsiloen eller kornloftet. Ældre tærkeværker kunne ikke tærske rent, korn og halmrester blev samlet i sække, for at blive renset senere i et renseværk. Halmen blev fra tærskeværket overført til en halmpresser, der via en halmbane pressede halmballerne op på halmloftet.
== Historie ==
Før i tiden blev kernerne slået fra aksenaksene med eten seglplejl. Dette arbejde var både tungt og tidskrævende. I [[1700-tallet]] blev der lavet forsøg med benytte heste og vandkraft til tærskning. En metode var at lægge kornet ud på et plant underlag for derefter at køre med tunge vogne over negene, for at skille kornet fra halmen. I [[1754]] forsøgte man i Sverige at benytte fire koniske valser, monteret på en roterende ramme, som var drevet af heste, vandmølle, eller en vindmølle.
eI [[1788]] tog Andrew Meikle, Skotland, patent på et tærskeværk med en roterende slagcylinder underliggande slagbro.
 
Anonym bruger