Terrakotta: Forskelle mellem versioner

'''Terrakotta''' (italiensk: brændt jord) er uglaserede lervarer af finslæmmet masse, brændt ved en lav temperatur. Allerede 5—600 før Kristus udførte man i [[Grækenland]] større og mindre vaser med sorte figurer på gullig eller rødlig grund; senere omvendt på sort grund. Dog findes også fra samme tid vaser med hvid grund, denne fremkom ved en begitning af pibeler, dekorerede med figurer og [[Ornament|ornamentik]] i forskellige farver. Det 5. århundrede regnes for den græske vasekunsts kulmination. Foruden vaser, skåle og en mængde forskellige brugsgenstande har man fundet en del statuetter, mere eller mindre dekorerede med farve, der stammer hovedsagelig fra [[Tanagra]] og [[Myrina]], hvorefter de har deres navn. Terrakotta anvendtes også i Grækenland til figurlige arkitektoniske prydelser på templerne. Fra den første romerske kejsertid er fundet en mængde terrakotta, særlig lamper. Omkring Kristi fødsel udførtes i Arretino (Arezzo) en del skåle af en sjælden kunstnerisk ynde. I renæssancens tid anvendtes terrakotta meget som arkitektoniske prydelser, særlig i Norditaliens byer: [[Bologna]], Pistoia med flere. På grund af det skøre materiale er terrakotta ikke meget søgt nu, men fabrikeres dog stadigt. Her i landet er det mest i efterligningen af de klassiske forbilleder, [[Bertel Thorvaldsen|Thorvaldsens]] og [[Herman Wilhelm Bissen|BissenBissens]]s figurer. Af den helt moderne kunst synes terrakotta endnu at være så temmelig uberørt.

[[heja:טרקוטהテラコッタ]]