Jurist: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Medic (diskussion | bidrag) Billedstørrelse + -tekst |
No edit summary |
||
Linje 1:
[[File:Wessel smedbager04.jpg|thumb|230px|[[Johan Herman Wessel|J.H. Wessels]] humoristiske fremstilling af en arbejdende jurist (th.) fra [[digt]]et ''[[Smeden og Bageren]].]]
En '''jurist''' er en person der arbejder med [[jura]]. "Jurist" er ikke beskyttet titel, men anvendes i praksis oftest om en person, der har bestået juridisk [[kandidateksamen]] og dermed opnået [[kandidat]]graden i [[retsvidenskab|jura]] (cand.jur. (''candidata/candidatus juris''), LL.M. (''Master of Law'')).
I [[Danmark]] er uddannelsen normeret til fem år og kan tages ved [[Det Juridiske Fakultet (Københavns Universitet)|Det Juridiske Fakultet]] på [[Københavns Universitet]] samt ved de juridiske institutter på [[Aarhus Universitet]], [[Syddansk Universitet]] og [[Aalborg Universitet]].
Oprindeligt har samtlige fag været obligatoriske de første 3 år, hvorefter studenten opnår [[bachelor]]graden (BA jur. (''Bachelor of Arts'') eller LL.B. (''Bachelor of Law'')) i jura. Der er dog i løbet af de seneste år indført en begrænset valgfrihed omkring enkelte mindre fag på bachelordelen. Herefter følger overbygningen på to år, hvor [[student]]en stort set frit kan vælge fag og således specialisere sig inden for et givent retsområde.
Enkelte kandidater fortsætter herefter på den 3-årige forskeruddannelse i retsvidenskab, der afsluttes med [[ph.d.]]-graden, og der foreligger tillige muligheden for at skrive disputats med henblik på at opnå den juridiske [[doktorgrad]], [[dr.jur.]]▼
▲Overbygningen afsluttes med et [[speciale]] og fører til graden [[cand.jur.]] Enkelte kandidater fortsætter herefter på den 3-årige forskeruddannelse i retsvidenskab, der afsluttes med [[ph.d.]]-graden, og der foreligger tillige muligheden for at skrive disputats med henblik på at opnå den juridiske [[doktorgrad]], [[dr.jur.]]
En række offentlige embeder og lovregulerede erhverv kan kun besættes af juridiske kandidater, heriblandt stillinger som [[dommer]], [[anklager]], adgang til at udøve virksomhed som [[advokat]], samt embedet som [[Folketingets Ombudsmand]]. Tidligere havde jurister også [[monopol]] på stillingen som [[politimester]], men her er en juridisk kandidateksamen ikke længere et krav. Dog har alle udpegede politidirektører (før [[1. januar]] [[2007]] benævnt politimestre) siden denne ændring været jurister. ▼
En række offentlige embeder og lovregulerede erhverv kan kun besættes af juridiske kandidater, heriblandt stillinger som [[dommer]], [[anklager]], adgang til at udøve virksomhed som [[advokat]], samt embedet som [[Folketingets Ombudsmand]].
Herudover er det også muligt at uddanne sig til [[bachelor]] (HA (jur.)) og [[kandidat]] (cand.merc.jur.) i [[erhvervsret]] ved [[Aalborg Universitet]], [[Syddansk Universitet]], [[ASB|Handelshøjskolen, Aarhus Universitet]] samt [[Copenhagen Business School|CBS]]; en uddannelse der både indeholder juridiske og [[erhvervsøkonomi]]ske elementer. Kandidater i erhvervsret kan videreuddanne sig til [[ph.d.]] inden for faget, og har derudover mulighed for at tage [[doktorgraden]], [[dr.merc.jur.]]. Erhvervsjurister har ikke adgang til de erhverv, der er forbeholdt kandidater i jura, og de kan således ikke blive advokater. Erhvervsjuristers kendskab til både jura og økonomi giver dem derimod gode muligheder for at opnå ansættelse i private virksomheder og som specialister på advokatkontorer.▼
▲
Herudover er det også muligt at uddanne sig til [[bachelor]] (HA (jur.)) og [[kandidat]] (cand.merc.jur.) i [[erhvervsret]] ved [[Aalborg Universitet]], [[Syddansk Universitet]], [[ASB|Handelshøjskolen, Aarhus Universitet]] samt [[Copenhagen Business School|CBS]]; en uddannelse der både indeholder juridiske og [[erhvervsøkonomi]]ske elementer.
▲
== Eksterne henvisninger ==
| |||