Forskel mellem versioner af "Georg Friedrich Händel"

m
Bot: Kosmetiske ændringer
m (Bot: Kosmetiske ændringer)
[[FileFil:Haendel.jpg|250px|thumb|right|Georg Friedrich Händel, malet af Balthasar Denner i 1733.]]
[[FileFil:George Frideric Handel Signature.svg|right]]
 
'''Georg Friedrich Händel''' (23. februar 1685 - 14. april 1759) var en tysk-engelsk [[komponist]] i [[barokken]], som er kendt for sine [[opera|operaer]]er, [[oratorium|oratorier]] og [[koncert|koncerter]]er. Händel blev født i Tyskland i samme år som [[Johann Sebastian Bach]] og [[Domenico Scarlatti]]. Han modtog musikalsk uddannelse i [[Italien]], før han slog sig ned i [[London]] og fik britisk statsborgerskab.<ref>[http://www.parliament.uk/parliamentary_publications_and_archives/parliamentary_archives/handel_and_naturalisation.cfm British Citizen by Act of Parliament: George Frideric Handel]</ref> Hans værker omfatter bl.a. ''[[Messias]]'', ''[[Water Music]]'' og ''[[Music for the Royal Fireworks]]''. Han var påvirket af de store italienske barokkomponister og fra den engelske komponist [[Henry Purcell]]. Mange komponister har kendt og er blevet inspireret af Händels musik, herunder [[Joseph Haydn|Haydn]], [[Wolfgang Amadeus Mozart|Mozart]] og [[Ludwig van Beethoven|Beethoven]].
 
== De tidlige år ==
[[FileFil:George Frideric Handel baptismal register.jpg|thumb|240px|Händels dåbsattest (Marienbibliothek Halle)]]
 
Händel blev født i 1685 i [[Halle]] i [[hertugdømme| hertugdømmet]]t [[Magdeburg]], en provins i [[Brandenburg-Preussen]]). Forældrene var Georg og Dorothea (født Taust) Händel,<ref name="Deutsch">Otto Erich Deutsch. ''Handel: A Documentary Biography.'' London: Adams and Charles Black Limited, 1955.</ref>. Faderen, der var 63, da sønnen blev født, var en fremragende feltkirurg, som tjente ved hoffet i [[Sachsen-Weissenfels]] og [[markgrevskab|markgrevskabet]]et i Brandenburg.<ref>Adams Aileen, K., Hofestadt, B., "[http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=16059526&dopt=Abstract Georg Handel (1622-97)]: The Barber-Surgeon Father of George Frideric Handel (1685-1759)", Journal of Medical Biography, 2005, Aug; 13(3):142-149.</ref> Ifølge [[John Mainwaring]], der som den første biograferede Händel, havde Händel en så stærk musikalsk tilbøjelighed, at faderen, som altid havde ønsket, at sønnen skulle studere civilret, havde grund til bekymring. Han forbød ham at spille på noget instrument, men Händel fandt ud af få et lille [[klavichord]] transporteret op på et værelse på øverste etage i huset. Her kunne Händel musicere, når familien sov.<ref>Handel. A Celebration of his Life and Times 1685-1759. National Portrait Gallery, p. 51.</ref> Händel blev i en tidlig alder habil på [[cembalo]] og [[orgel]].<ref name=Dent>{{cite book
| last = Dent
| first = Edward Joseph
}}</ref> En dag tog Händel med sin far på en tur til [[Weissenfels]] for enten at besøge dennes søn (Händels halvbror), Carl, eller barnebarn (Händels nevø), Georg Christian,<ref>[[Friedrich Chrysander]] nævner, at det ikke var hans halvbror, men den ti år ældre nevø, der måtte tilttale Georg Friedrich som sin onkel. [http://www.zeno.org/Musik/M/Chrysander,+Friedrich/G.F.+H%C3%A4ndel/1.+Band/1.+Buch+Jugendzeit+und+Lehrjahre+in+Deutschland/2.+Kindheit]</ref> der var kammertjener for [[Johann Adolf I]], hertugen af Sachsen-Weissenfels.<ref>Weissenfels ligger 34 km syd for Halle; rejsen ville have taget dem syv timer til fods. Da de rejste i hestevogn, var rejsen hurtigere. Se mere herom i ''The life of Handel'' af Victor Schoelcher [http://books.google.com/books?id=jFNAAAAAYAAJ&printsec=frontcover&source=gbs_book_other_versions_r&cad=4#v=onepage&q=&f=false]</ref> Ifølge overleveringen tiltrak den unge Händel sig hertugens opmærksomhed ved at spille på kirkens orgel. Ved hertugens mellemkomst gav Händels far sønnen lov til at modtage musiktimer i komposition og klaverspil fra [[Friedrich Wilhelm Zachow]], der var organist ved den [[Luther|lutheranske]] Marienkirche. Fra da af blev Händel sat ind i [[harmonilære]] og musikalsk stil, og han lærte at analysere partiturer og kopiere noder. Nogle gange fik han lov til at spille i stedet for sin lærer ved gudstjenesterne.<ref name=Keates>Jonathan Keates: ''Handel, the man and his music.'' New York: St Martin's Press, 1985</ref> I 1698 spillede Händel for [[Friedrich I af Preussen]] og mødte [[Giovanni Bononcini]] i [[Berlin]]. I 1701 kom [[Georg Philipp Telemann]] til Halle for at lytte til den lovende unge mands talent.
== Fra Halle til Italien ==
[[FileFil:Hamburgs Oper.jpg|thumb|240px|Operaen ved ''Gänsemarkt'' i [[Hamborg]] i 1726.]]
I 1702 begyndte Händel i overensstemmelse med sin fars ønsker at studere [[jura]] ved [[universitet|universitetet]]et i Halle,<ref name=Keates/> men det lykkedes ham også at få en stilling som organist ved den den protestantiske
[[katedral]]. Da Händel efter et år synes at have været meget utilfreds med sin stilling, flyttede han til Hamborg, hvor han var blevet tilbudt en stilling som violinist og cemballist i [[operahus|operahusets]]ets orkester.<ref name="Burrows">Donald Burrows. ''Handel.'' Oxford University Press, 1994.</ref> Der mødte han [[Johann Mattheson]], [[Christoph Graupner]] og [[Reinhard Keiser]]. Hans første to operaer, ''[[Almira]]'' og ''[[Nero (opera)|Nero]]'' blev opført i 1705.<ref name="Burrows"/> Han komponerede yderligere to operaer, ''[[Daphne (Händel)|Daphne]]'' og ''[[Florindo]]'' i 1708. Det er uklart, om Händel selv har dirigeret orkestret ved disse forestillinger på [[Oper am Gänsemarkt]].
 
{{Lyt
}}
 
Ifølge Mainwaring rejste Händel i 1706 til [[Italien]] efter invitation af [[Ferdinando (III) de' Medici|Ferdinando de' Medici]], men Mainwaring må have taget fejl, da det var [[Gian Gastone de' Medici]], som Händel havde mødt i 1703-1704 i Hamborg, der stod bag indbydelsen.<ref>Handel as Orpheus: Voice and Din the Chamber Cantatas af Ellen T. Harris [http://books.google.com/books?id=w1z2sDRi4NIC&pg=PA37&lpg=PA37&dq=Handel+Gian+Gastone&source=bl&ots=FX0gA8_1Tj&sig=qTDH00c4hR7NhSuoF7x-R5cs_5w&hl=nl&ei=Q10IS4GqCYSi4QbQ4pHECw&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=3&ved=0CBIQ6AEwAg#v=onepage&q=Handel%20Gian%20Gastone&f=false]</ref> Ferdinando, for hvem det var lykkedes at gøre [[Firenze]] til Italiens musikalske hovedstad ved at tiltrække datidens førende talenter, havde en stærk interesse i opera. I byen mødte Händel [[librettist|librettisten]]en [[Antonio Salvi]], med hvem han skulle komme til at samarbejde en del. Ifølge datidens rygter havde Händel også en affære med sangerinden [[Vittoria Tarquini]]. Händel tog til [[Rom]], hvor han, da opera var midlertidigt bandlyst i [[pavestaten]], komponerede gejstlig musik for romerske præster; den berømte ''[[Dixit Dominus]]'' fra 1707 stammer fra denne periode i Händels karriere. Han komponerede desuden mange [[kantate|kantater]]r i den pastorale stil til de musikalske sammenkomster på kardinalerne [[Pietro Ottoboni]], [[Benedetto Pamphili]] og [[Carlo Colonna]]s palads. To oratorier, ''[[La Resurrezione]]'' og ''[[Il Trionfo del Tempo]]'' blev komponeret til privat opførelse for hhv. [[Francesco Maria Ruspoli]] og Ottoboni i hhv. 1709 og 1710. ''[[Rodrigo]] '', hans første umodne forsøg på en opera i en gennemført italiensk stil, blev opført på [[Teatro del Cocomero]] i Firenze i 1707.<ref name="Burrows"/> ''[[Agrippina]]'' blev produceret i 1709 på [[Teatro San Giovanni Grisostomo]], det smukkeste af [[Venedig]]s teatre, der var ejet af Grimani-familien. Operaen til en libretto af kardinal [[Vincenzo Grimani]] spillede 27 gange, hvilket ikke var set før. Værket viste Händels voksende musikalske modenhed og etablerede Händel ry som operakomponist. Publikum, der var slået af Händels sublime og storladne
stil,<ref>Dean, W. & J.M. Knapp (1987) Handel's Operas 1704-1726, p. 129.</ref> kaldte under applausen på ''"Il caro Sassone"'' ("den kære sachser").
 
== Händel flytter til London ==
I 1710 blev Händel udnævnt til ''[[Kapellmeister]]'' hos Georg, [[kurfyrste]] af [[Hannover]], som skulle blive konge over Storbritannien som [[Georg I]] i 1714.<ref name="Burrows"/> Han besøgte [[Anna Maria Luisa de' Medici]] og hendes mand i [[Düsseldorf]] på sin vej til London i 1710. Med operaen ''[[Rinaldo]]'', der byggede på ''[[Det befriede Jerusalem|La Gerusalemme Liberata]]'', fik Händel en stor succes, omend det, som Dean og Knapp fremhæver, er svært at forstå, hvorfor han stjal fra ældre italienske værker, med mindre han havde travlt med et eller andet.<ref>Dean, W. & J.M. Knapp (1987) pp. 173, 180.</ref> Dette værk indeholder en af Händels [[arie| favoritarier]], ''Cara sposa, amante cara''. I 1712 besluttede Händel sig for at bosætte sig permanent i [[England]]. Han modtog en årlig løn på £200 af dronning [[Anne]], efter at han til hende havde komponeret ''Utrecht te Deum'', der var blevet uropført i 1713.<ref>Handel, A Celebration of his life and times, p. 88.</ref><ref>I sin biografi om Händel skriver Johnathan Keates dog, at Händel kunne være kommet til London i 1710, og at han bosatte sig der i 1712 for at spionere for den hanoveranske efterfølger til dronning Anne.[http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7992395.stm ]</ref>
 
En af Händels mest betydningsfulde opdragsgivere var den unge og rige tredje jarl af [[Burlington]], [[Richard Boyle]], der tidligt viede Händels værker interesse.<ref>Handel. A Celebration of his Life and Times 1685-1759. National Portrait Gallery, p. 92.</ref> Til ham skrev Händel ''[[Amadigi di Gaula]]'', en usædvanlig opera, der havde [[Nicolo Grimaldi]] på rollelisten, og som ikke var skrevet for stemmer, der var dybere end [[alt|altstemmen]]stemmen. I juli 1717 blev Händels ''[[Water Music]]'' opført mere end tre gange på [[Themsen]] for kongen og hans gæster, herunder hertuginde af [[Bolton]], [[Anne Vaughan]], grevinden [[Henrietta Godolphin]], grevinden af [[Darlington]], [[Sophia von Kielmansegg]] og den første jarl af [[Orkney]] [[George Douglas-Hamilton]]. Bådene, der var på vej til [[Chelsea]] eller [[Lambeth]], og som forlod festen efter midnat, sejlede ved at udnytte flodens tidevand. Kompositionen skabte et godt forhold mellem kongen og Händel.<ref name="Burrows"/>
 
=== Cannons (1717-1718) ===
{{Hovedartikel|Händel i Cannons}}
Händel brugte det meste af sin fritid som huskomponist i [[Cannons]] i [[Middlesex]] og lagde grundstenen til sine fremtidige kompositioner for kor med de tolv ''[[Chandos-hymner]]'' til [[James Brydges]], den første hertug af [[Chandos]].<ref>Bukofzer, M. (1983) Music in the Baroque Era. From Monteverdi to Bach, p. 333-35.</ref> [[Romain Rolland]] har hævdet, at disse [[hymne|hymner]]r var lige så vigtige for Händels virksomhed som komponist af oratorier, som kantaterne var det i relation til operaerne. Rolland satte desuden værket ''[[Acis and Galatea]]'' meget højt, ligesom [[Winton Dean]] gjorde det, idet han skrev, at musikken gjorde en åndeløs.<ref>Dean, W. & J.M. Knapp (1987), p. 209.</ref> I Händels egen levetid var dette værk hans mest opførte.
 
Händel var en snu investor: Han satte penge i [[South Sea Company]], da priserne på aktier var nede i 1716,<ref>Deutsch, O.E. (1955), p. 70-71.</ref> og solgte igen inden 1720, hvor kreditboblen brast, og South Sea gik ned i en af de største sammenbrud i finanshistorien.<ref>http://www.bbc.co.uk/programmes/b00jkt2z </ref>
 
[[FileFil:London Handel House.jpg|thumb|left|''Handel House'' i [[Brook Street]] 25 i [[Mayfair]] i London.]]
 
=== Royal Academy of Music (1719-1734) ===
I maj 1719 blev Händel bedt af hertugen af [[Newcastle]], [[Lord Chamberlain]] [[Thomas Pelham-Holles]] om at lede efter nye sangere.<ref>Deutsch, O.E. (1955), p. 89.</ref> Han rejste til [[Dresden]], hvor han besøgte den nybyggede opera og så ''[[Teofane]]'' af [[Antonio Lotti]]. Her fik han engageret et sangerhold til [[Royal Academy of Music]]. Händel kan have inviteret John Schmidt, der havde været Händels medstuderende i Halle, og hans søn [[Johann Christoph Schmidt]] til at arbejde for sig som hhv. sekretær og amanuensis.<ref>Ifølge Dean kan de ikke været kommet til London før 1716. (Dean, W. (1995), p. 226). I 1743 skrev Smith et brev, at han havde arbejdet for Händel i 24 år.</ref> I 1723 eller før flyttede han ind i et georgiansk hus i Brook Street, som han lejede resten af livet.<ref name="Burrows"/> Dette hus, hvor han øvede sig, kopierede musik og solgte billetter, huser nu [[Handel House Museum]].<ref>I 2000 blev de øvre etager af huset udlejet til ''Handel House Trust'', og museet er nu efter en omfattende restaurering åben for offentligheden med et program bestående af barokmusik.</ref> I 1724 og 1725 skrev Händel flere enestående og succesrige operaer, [[Giulio Cesare in Egitto]], [[Tamerlano]] og [[Rodelinda]], der indeholder mange af de [[da capo-arie|da capo-arier]]r, som har gjort Händel berømt som fx ''[[Svegliatevi nel core]]''. Efter at have komponeret ''Silete venti'' koncentrerede han sig om opera og holdt inde med kantaterne. ''[[Scipio (opera)|Scipio]]'', hvorfra de britiske [[Grenadier Guards|Grenadier Guards']] langsomme regimentsmarch stammer,<ref name="Deutsch"/> blev opført, mens han ventede på at få lejlighed til at skrive værker for [[Faustina Bordoni]].
 
I 1727 modtog Händel en bestilling på fire hymner til kroningsceremonien for kong [[George II]]. En af disse, ''[[Zadok the Priest]]'', er blevet spillet ved hver britisk kroningsceremoni siden.
 
I 1729 blev Händel leder af [[Her Majesty's Theatre|King's Theatre]] sammen med [[John James Heidegger]]. Händel rejste til Italien for at hyre syv nye sangere. Han komponerede syv nye operaer, men publikum kom ikke så meget for Händels kompositioner som for at høre sangstjernerne.<ref>http://www.scribd.com/doc/889430/Handel-by-Edward-J-Dent </ref> Efter at han havde skrevet de to engelske oratorier ''[[Esther (Händel)|Esther]]'' og ''[[Deborah (Händel)|Deborah]]'', der begge blev
publikumssucceser, var han økonomisk i stand til at investere i [[South Sea Company]] igen. Han omarbejdede sin [[Acis and Galatea (Händel)|Acis and Galathea]], der blev hans mest succesrige værk i hans egen levetid. Med en lang række af forestillinger var Händel i stand til at tage konkurrencen op med [[Opera of the Nobility]], der kunne mønstre musikere som [[Johann Adolf Hasse]], [[Nicolo Porpora]] og den berømte [[kastratsanger]] [[Farinelli]]. Da dette teater fik støtte fra prinsen af [[Wales]], Frederick, var der lagt op til konflikt med den kongelige familie. Det kan have været grunden til, at Händel i marts 1734 dirigerede opførelsen af bryllupshymnen ''This is the day which the Lord hath made'' og [[serenade|serenaden]]n ''[[Parnasso in Festa]]'' til Anne af Hannover.<ref name=Dent/>
 
=== Opera i Covent Garden (1734-1741) ===
[[FileFil:Portrait of George Frederick Handel engraved by Charles Turner 1821 (mezzotint) - Handel Collection, Foundling Museum, London.JPG|right|thumb|240px|Gravering af Georg Friedrich Händel af [[Charles Turner]], 1821.]]
 
I 1733 modtog jarlen af [[Essex]], [[William Capell]] et brev med følgende sætning: "Handel became so arbitrary a prince, that the Town murmurs".
I april 1737, da Händel var 52, fik han et slag, der midlertidigt lammede hans højre arm, så han ikke var i stand til at dirigere og spille.<ref name="Burrows"/> Ingen havde regnet med, at han ville komme sig, men hvad årsagen til sygdommen end var, blev han hurtigt rask igen.<ref>Dean, W. (2006) “Handel’s Operas, 1726-1741”, p. 283. </ref> Medvirkende hertil var en rejse Händel havde foretaget til [[Aachen]], et kursted i Tyskland. I løbet af seks uger tog han varme bade og endte med at kunne spille orgel for et overrasket publikum.<ref>Ilias Chrissochoidis: "Handel Recovering: Fresh Light on his Affairs in 1737", ''Eighteenth-Century Music'' 5/2 (2008): 237-44.</ref> ''[[Deidamia (opera)|Deidamia]]'', der var Händels sidste opera og eneste barokopera uden [[accompagnato]], blev opført tre gange. Efter at have opgivet teatret i 1741 helligede Händel sig arbejdet med oratorier, orgelkoncerter og concerti grossi.
 
== De senere år ==
[[FileFil:London Kings Theatre Haymarket.jpg|thumb|right|240px|Queen's Theatre i Haymarket malet af [[William Capon]].]]
 
Hans ''[[Messias (Händel)|Messias]]'', der blev skrevet på blot 23 dage, blev først opført i ''New Music Hall'' i [[Fishamble Street]] i [[Dublin]] den 13. april 1742 med 26 drenge og fem mænd fra [[kor|korene]]ene ved St. Patrick's Cathedral og Christ Church som deltagere.<ref name=Young>Percy M Young ''Handel.'' New York: David White Company, 1966.</ref>
 
I 1749 skrev han ''[[Music for the Royal Fireworks]]''; 12.000 mennesker overværede angiveligt begivenheden.<ref name="Burrows"/>
I 1750 arrangerede Händel en velgørenhedsopførelse af ''Messias'' for [[Foundling Hospital]]. Opførelsen blev fulgt af årlige koncerter i resten af Händels liv, og til gengæld herfor blev Händel udnævnt til "governor" på hospitalet. Han testamenterede en kopi af ''Messias'' til institutionen ved sin død.<ref name=Young/> Hans engagement i dette hospital bevidnes i dag af en permanent udstilling i [[Foundling Museum]] i London. Händel bidrog i øvrigt også til en velgørenhedsinstitution, der skulle hjælpe fattige musikere og deres familier. I sommeren 1741 inviterede hertugen af [[Devonshire]] Händel til Dublin for at give en koncert til benefice for de lokale hospitaler.<ref name=Dent/>
 
[[FileFil:Portrait of George Friderick Handel - William Hogarth.jpg|thumb|left|upright| [[William Hogarth]]s portræt af komponisten.]]
 
I august 1750 blev Händel, mens han var på vej tilbage til London efter en rejse i Tyskland, alvorligt skadet i en vognulykke mellem [[Haag]] og [[Haarlem]] i [[Nederlandene]].<ref name=Dent/> I 1751 begyndte hans syn på det ene øje at svigte; årsagen var [[grå stær]]; han blev opereret af [[John Taylor|Chevalier Taylor]], men fik årehindebetændelse og tabte synet. ''[[Jephtha]]'' blev uropført den 26. februar 1752; selvom det var hans sidste oratorium, var det ikke et mindre mesterværk end hans tidligere værker.<ref name="Burrows"/> Han døde otte år senere i 1759 i London i en alder af 74 år. Mere end 3.000 sørgende mødte op, da han fik en statsbegravelse fra [[Westminster Abbey]].<ref name=Young/>
Handel var aldrig gift og var diskret i sit privatliv. Han efterlod sig en betragtelig arv til en værdi af £20.000, hvoraf han testamenterede størstedelen til en niece i [[Tyskland]], omend andre familiemedlemmer, tjenere, venner og velgørenhedsorganisationer også blev betænkt.
 
== Værker ==
[[FileFil:DR 1935 575 Georg Friedrich Händel.jpg|thumb|150px|Et tysk frimærke fra 1935 med Händels portræt.]]
{{Hovedartikel|Værker af Georg Friedrich Händel}}
 
Händel komponerede 42 operaer, 29 oratorier, mere end 120 kantater, trioer og duetter, adskillige [[arie|arier]]r, [[kammermusik|kammermusikalske stykker]], et stort antal økumeniske værker, [[ode|oder]]r og serenader samt 16 concerti for orgel. Hans mest berømte værk, oratoriet ''[[Messias (Händel)|Messias]]'' med ''Halleluja''-koret er blandt de mest populære værker for kor og er blevet en juleklassiker.
 
Blandt værker, der opnåede populær udbredelse i Händels egen levetid, kan orgelkoncerterne nr. 4 og 7 nævnes ligesom den 3. og 6. af hans [[concerto grosso|concerti grossi]]. Endelig kan hans seksten cembalosuiter, særligt ''[[The Harmonious Blacksmith]]'', fremhæves.
Händels værker er katalogiseret i ''[[Händel-Werke-Verzeichnis]]'' og anføres ofte med en reference til denne fortegnelse i form af et HWV-nummer. ''Messias'' har fx nummer HWV 56.
 
== Arv ==
{{Lyt
|titel="Ombra mai fù"
Efter Händels død blev gled hans italienske operaer ud i glemslen med undtagelse af udvalgte dele som fx arien ''[[Ombra mai fù]]'' fra operaen ''[[Serse]]''. Gennem det 19. århundrede og første halvdel af det 20. hvilede Händels ry primært på hans engelske oratorier, særligt i engelsktalende lande, hvor disse værker ofte blev opført med store kor af amatørsangere ved højtidelige lejligheder. Disse oratorier omfatter ''[[Esther (oratorium)|Esther]]'' (1718), ''[[Athalia (oratorium)|Athalia]]'' (1733), ''[[Saul (Händel)|Saul]]'' (1739), ''[[Israel in Egypt (oratorium)|Israel in Egypt]]'' (1739), ''[[Messias (Händel)|Messias]]'' (1742), ''[[Samson (oratorio)|Samson]]'' (1743), ''[[Judas Maccabaeus (oratorium)|Judas Maccabaeus]]'' (1747), ''[[Solomon (oratorium)|Solomon]]'' (1748) og ''[[Jephtha (oratorium)|Jephtha]]'' (1752). De bedste oratorier er baseret på libretti af [[Charles Jennens]].
 
Med den genopståede interesse for barokmusik i 1960'erne er der også kommet fokus på at spille musikken, som den oprindelig lød. Derfor ses det i stigende grad, at orkestre vælger instrumenter, der er lavet på samme tid som værket, man spiller, ligesom det er blevet normalt at lade [[kontratenor|kontratenorer]]er synge kastratrollerne i stedet for [[sopran|sopraner]]er, som det ellers har været normalt. Interessen omfatter også Händels italienske operaer, hvoraf mange nu er blevet indspillet og bliver opført på operascener. Af de operaer, han skrev mellem 1705 og 1738, kan ''Agrippina'' (1709), ''[[Rinaldo (opera)|Rinaldo]]'' (1711, 1731), ''[[Orlando (opera)|Orlando]]'' (1733), ''[[Ariodante]]'' (1735), ''[[Alcina]]'' (1735) og ''[[Serse]]'' (eller ''Xerxes'', 1738) særligt nævnes. De opføres regelmæssigt i [[operahus|operahuse]]e og i koncertsale. Værkerne ''[[Giulio Cesare in Egitto]]'' (1724), ''[[Tamerlano]]'' (1724) og ''[[Rodelinda (opera)|Rodelinda]]'' (1725) er også kendte operaer af Händel.
 
[[FileFil:RoyalFireworks.jpg|240px|thumb|left|Håndfarvet ætsning af det kongelige fyrværkeri ved [[Themsen]] i 1749.]]
 
De senere årtier har også set en fornyet interesse for sekulære kantater og hvad der kan kaldes 'sekulære oratorier' eller 'koncertoperaer'. Af den førstnævnte slags kan ''[[Ode for St. Cecilia's Day]]'' (1739) til en libretto af John Dryden og ''[[Ode for the Birthday of Queen Anne]]'' (1713) nævnes. Til de sekulære oratorier hentede Händel inspiration i den klassiske mytologi og producerede værker som ''[[Acis and Galatea (Händel)|Acis and Galatea]]'' (1719), ''[[Hercules (Händel)|Hercules]]'' (1745) og ''[[Semele (oratorium)|Semele]]'' (1744). Med hensyn til den musikalske stil i forhold til det engelske tekstgrundlag er disse værker tæt forbundne med de egentlige oratorier, men de besidder også nogle af de lyriske og dramatiske kvaliteter, som kendetegner Händels italienske operaer. Som sådan bliver de ofte opført på scenen af små kammerensembler. Med genopdagelsen af Händels teaterværker anerkendes han nu ikke blot som en stor instrumentalist, orkesterkomponist og melodiker men også som en af af de største operakomponister.
 
[[FileFil:HandelVA.jpg|thumb|En marmorstatue af Händel der blev lavet til [[Vauxhall Gardens]] i 1738 af [[Louis-François Roubiliac]] og som nu står i [[Victoria & Albert Museum]].]]
 
Händel anerkendes alment af sine komponistkollegaer, både på sin egen tid og efterfølgende.<ref>[http://www.bbc.co.uk/pressoffice/pressreleases/stories/2009/01_january/13/composer6.shtml Pressemeddelelse fra BBC].</ref> Bach forsøgte uden held at få et møde med Händel i stand, da han besøgte Halle.<ref name=Dent/> [[Wolfgang Amadeus Mozart|Mozart]] skal have sagt, at Händel var dygtigere end nogen anden til at opnå en musikalsk effekt.<ref name="YoungMM">{{cite book
}}</ref>, mens [[Ludwig van Beethoven|Beethoven]] mente, at Händel var den største komponist, der nogensinde havde levet.<ref name="YoungMM"/> Beethoven lagde frem for alt vægt på den effekt, Händel gennem sin musik kunne opnå med ganske enkle midler.
 
Efter Händels død har mange komponister skrevet værker, der er baserede på eller inspirerede af hans musik. Den første sats i [[Louis Spohr]]s sjette [[symfoni]], op. 116, kaldet "The Age of Bach and Handel" lyder som to af melodierne fra Händels ''Messias''. I 1796 udgav Beethoven "Zwölf Variationen über ein Thema aus Händels Oratorium Judas Maccabäus" i G-dur. Guitarvirtuosen [[Mauro Giuliani]] komponerede sine "Variazioni su un tema di Händel", op. 107, for [[guitar]] efter Händels Suite No. 5 i E-dur, HWV 430, for cembalo. I 1862 skrev [[Johannes Brahms]] "Variationen über ein Thema von Händel", op. 24, efter et tema fra Händels anden suite for cembalo. Værket blev et af Brahms' mest populære, der endda fik ros af [[Richard Wagner]]. Adskillige af den franske komponist [[Félix-Alexandre Guilmant]]s værker benytter temaer fra Händel, fx hans ''Marche religieuse en fa majeur sur «Lift up Your Heads» de Haendel'' for orgel, der bygger på et tema fra ''Messias''. Den franske komponist og fløjtenist [[Philippe Gaubert]] skrev sin ''Petite marche'' for fløjte og klaver med Händels Trio Sonate, Op. 5, No. 2, HWV 397 som grundlag. Den [[argentinsk|argentinske]]e komponist [[Luis Gianneo]] komponerede ''Variations on a Theme by Handel'' for klaver. I 1911 skrev den [[australsk|australske]]e komponist og pianist [[Percy Grainger]] et af sine mest berømte værker med udgangspunkt i den afsluttende sats i Händels Suite No. 5 i E-dur - som Giuliani også havde gjort det. Han skrev endvidere nogle variationer over temaet, som han gav titlen: ''Variations on Handel’s ‘The Harmonious Blacksmith’''. Han brugte endvidere de første 16 takter fra variationerne til ''Handel in the Strand'', som er et af hans mest elskede stykker, og som han har lavet flere udgaver af, fx en version for soloklaver fra 1930. [[Arnold Schöberg]]s "Concerto for String Quartet and Orchestra in B flat major" (1933) er komponeret efter Händels concerto grosso, op. 6/7.
 
Händel erindres som musiker i den lutheranske kirkes [[helgenkalender]] den 28. juli sammen med [[Johann Sebastian Bach]] og [[Heinrich Schütz]].
Händel begyndte at benytte stavemåden "George Frideric Handel", da han fik britisk statsborgerskab, og denne stavemåde er nu fremherskende i engelsktalende lande, mens han kendes som "Georg Friedrich Händel" i Tyskland og andre steder, herunder Danmark. Franskmænd skriver dog "Haendel", hvilket kan skabe forvirring i forhold til den [[slovenske]] komponist, Handl, der dog også kendes under navnet [[Jacobus Gallus]].
 
== Partiturer og indspilninger ==
[http://www.mutopiaproject.org/cgibin/make-table.cgi?Composer=HandelGF&preview=1 The Mutopia Project] tilbyder gratis download af partiturer og [[MIDI|MIDI-filer]] fra nogle af Händels værker.
* {{IckingArchive|idx=Handel|name=George Frideric Handel}}
* [http://cylinders.library.ucsb.edu/search.php?query=Handel+George+Frideric&queryType=%40attr+1%3D1 Handel cylinder recordings] fra [[Cylinder Preservation and Digitization Project]] ved biblioteket på [[University of California, Santa Barbara]].
* Kunst der Fuge: [http://www.kunstderfuge.com/handel.htm Händel på MIDI-filer]
* [http://magnatune.com/collections/handel ''Creative Commons''-indspilninger af Water Music, orgelkoncert op. 4, Tamerlano m.v.]
== Primære kilder ==
* [http://ichriss.ccarh.org/HRD/ Handel Reference Database (under udarbejdelse)]
 
== Noter ==
{{Reflist}}
 
== Henvisninger ==
* {{citation|first=Gerald|last=Abraham|title=Handel: a symposium|year=1954|publisher=Oxford University Press}}
* Burrows, Donald. ''Handel.'' Oxford: Oxford University Press, 1994. ISBN 0-19-816470-X
* {{citation|first=Donald|last=Burrows|title=The Cambridge Companion to Handel|publisher=Cambridge University Press|year=1997|id=ISBN 05214561340-521-45613-4}}
* Chrissochoidis, Ilias. "Early Reception of Handel's Oratorios, 1732-1784: Narrative - Studies - Documents" (Ph.D.-afhandling, Stanford University, 2004), tilgængelig hos [http://proquest.com/en-US/products/dissertations/ UMI].
* Dean, Winton and John Merrill Knapp. ''Handel's Operas, 1704-1726'' (Volume 1) Oxford: Clarendon Press. (1987; 2nd Ed. 1994 (softcover) ISBN 0-19819-16441816441-6
* Dean, Winton (2006) [http://www.boydell.co.uk/43832682.HTM “Handel’s Operas, 1726-1741”] (The Boydell Press)
* [[Otto Erich Deutsch|Deutsch, Otto Erich]], ''Handel: A Documentary Biography'', 1955.
* Frosch, W.A., [http://gfhandel.org/frosch.htm ''The "case" of George Frideric Handel''], New England Journal of Medicine, 1989; 321:765-769, 14. september 1989. [http://content.nejm.org/content/vol321/issue11/index.shtml]
* Harris, Ellen T. (ed.) ''The librettos of Handel's operas: a collection of seventy librettos documenting Handel's operatic career.'' New York: Garland, 1989. ISBN 0-8240-3862-2
* Harris, Ellen T. ''Handel as Orpheus. Voice and Desire in the Chamber Cantatas.'' Harvard University Press, 2001. ISBN 0-674-00617-8
* Hogwood, Christopher. ''Handel.'' London: Thames and Hudson, 1984. ISBN 0-500-01355-1
* Keates, Jonathan. ''Handel, the man and his music.'' London: V. Gollancz, 1985. ISBN 0-575-03573-0
* Meynell, Hugo. ''The Art of Handel's Operas.'' The Edwin Mellen Press, 1986. ISBN 0-88988946-46425425-1
 
== Links ==
* [http://www.gutenberg.org/etext/9089 Edward Dents Händel-biografi i Project Gutenberg]
* [http://www.boydell.co.uk/43832682.HTM Andet bind af Winton Deans "Handel's Operas" dækkende 1726-1741]
* [http://www.zeno.org/Musik/M/Chrysander,+Friedrich/G.F.+H%C3%A4ndel Friedrich Chrysanders Händel-biografi]
* [http://www.haendel.haendelhaus.de/en/Biography/Biographic_Details/ Biografiske detaljer]
* [http://www.laco.org/performances/128/?program=1 Koncertprogram] fra [[Los Angeles Chamber Orchestra]]
* Handel Houses:
** [http://www.handelhouse.org The Handel House Museum]
** [http://www.haendelhaus.de/en Händel-Haus i Halle, Sachsen-Anhalt]
 
{{FD|1685|1759|Handel, George Frideric}}
 
[[Kategori:Komponister fra England]]
[[ar:جورج فريدريك هاندل]]
[[Kategori:Komponister fra Tyskland]]
 
[[an:Georg Frideric Händel]]
[[ar:جورج فريدريك هاندل]]
[[zh-min-nan:Georg Friedrich Händel]]
[[arz:جورج فريدريك هانديل]]
[[bat-smg:Džuordžos Frīdrėks Hendelės]]
[[be:Георг Фрыдрых Гендэль]]
[[bs:Georg Friedrich Händel]]
[[br:Georg Friedrich Händel]]
[[bg:Георг Фридрих Хендел]]
[[br:Georg Friedrich Händel]]
[[bs:Georg Friedrich Händel]]
[[ca:Georg Friedrich Händel]]
[[ckb:جۆرج فرێدریک هاندڵ]]
[[cs:Georg Friedrich Händel]]
[[cy:George Frideric Handel]]
[[de:Georg Friedrich Händel]]
[[el:Γκέοργκ Χαίντελ]]
[[en:George Friederic Handel]]
[[eo:Georg Friedrich Händel]]
[[es:Georg Friedrich Händel]]
[[et:Georg Friedrich Händel]]
[[el:Γκέοργκ Χαίντελ]]
[[es:Georg Friedrich Händel]]
[[eo:Georg Friedrich Händel]]
[[eu:Georg Friedrich Händel]]
[[fa:گئورگ فریدریش هندل]]
[[hiffi:GeorgeGeorg FridericFriedrich HandelHändel]]
[[fr:Georg Friedrich Haendel]]
[[gv:George Frideric Handel]]
[[gl:Georg Friedrich Händel]]
[[gv:George Frideric Handel]]
[[ko:게오르크 프리드리히 헨델]]
[[he:גאורג פרידריך הנדל]]
[[hy:Գեորգ Ֆրիդրիխ Հենդել]]
[[shhif:GeorgGeorge FriedrichFrideric Handel]]
[[hr:Georg Friedrich Händel]]
[[lthu:Georg Friedrich Händel]]
[[hy:Գեորգ Ֆրիդրիխ Հենդել]]
[[id:Georg Friedrich Händel]]
[[is:Georg Friedrich Händel]]
[[it:Georg Friedrich Händel]]
[[ja:ゲオルク・フリードリヒ・ヘンデル]]
[[he:גאורג פרידריך הנדל]]
[[ka:გეორგ ფრიდრიხ ჰენდელი]]
[[ko:게오르크 프리드리히 헨델]]
[[sw:Georg Friederich Händel]]
[[la:Georgius Fridericus Handel]]
[[lv:Georgs Frīdrihs Hendelis]]
[[lb:Georg Friedrich Händel]]
[[lt:Georg Friedrich Händel]]
[[lij:Georg Friedrich Händel]]
[[li:Georg Friedrich Händel]]
[[hulij:Georg Friedrich Händel]]
[[lijlt:Georg Friedrich Händel]]
[[lv:Georgs Frīdrihs Hendelis]]
[[mk:Георг Фридрих Хендл]]
[[mr:जॉर्ज फ्रीडरिक हान्डेल]]
[[arz:جورج فريدريك هانديل]]
[[ms:Georg Friedrich Händel]]
[[nl:Georg Friedrich Händel]]
[[ja:ゲオルク・フリードリヒ・ヘンデル]]
[[no:Georg Friedrich Händel]]
[[nn:Georg Friedrich Händel]]
[[no:Georg Friedrich Händel]]
[[oc:Georg Friedrich Händel]]
[[pms:Georg Friedrich Händel]]
[[pl:Georg Friedrich Händel]]
[[pms:Georg Friedrich Händel]]
[[pt:Georg Friedrich Händel]]
[[ro:Georg Friedrich Händel]]
[[qu:Georg Friedrich Händel]]
[[ro:Georg Friedrich Händel]]
[[ru:Гендель, Георг Фридрих]]
[[scn:George Friedrich Händel]]
[[fish:Georg Friedrich HändelHandel]]
[[simple:George Frideric Handel]]
[[sk:Georg Friedrich Händel]]
[[sl:Georg Friedrich Händel]]
[[ckb:جۆرج فرێدریک هاندڵ]]
[[sr:Георг Фридрих Хендл]]
[[sh:Georg Friedrich Handel]]
[[fi:Georg Friedrich Händel]]
[[sv:Georg Friedrich Händel]]
[[sw:Georg Friederich Händel]]
[[ta:ஜார்ஜ் ஃபிரிடெரிக் ஹாண்டெல்]]
[[th:จอร์จ เฟรดริก ฮันเดล]]
[[vo:Georg Friedrich Händel]]
[[war:George Frideric Handel]]
[[bat-smg:Džuordžos Frīdrėks Hendelės]]
[[zh:格奥尔格•弗里德里希•亨德尔]]
[[zh-min-nan:Georg Friedrich Händel]]
 
[[Kategori:Komponister fra England]]
[[Kategori:Komponister fra Tyskland]]
620.523

redigeringer