Georg Friedrich Händel: Forskelle mellem versioner

[[FileFil:Haendel.jpg|250px|thumb|right|Georg Friedrich Händel, malet af Balthasar Denner i 1733.]]

[[FileFil:George Frideric Handel Signature.svg|right]]

'''Georg Friedrich Händel''' (23. februar 1685 - 14. april 1759) var en tysk-engelsk [[komponist]] i [[barokken]], som er kendt for sine [[opera|operaer]]er, [[oratorium|oratorier]] og [[koncert|koncerter]]er. Händel blev født i Tyskland i samme år som [[Johann Sebastian Bach]] og [[Domenico Scarlatti]]. Han modtog musikalsk uddannelse i [[Italien]], før han slog sig ned i [[London]] og fik britisk statsborgerskab.<ref>[http://www.parliament.uk/parliamentary_publications_and_archives/parliamentary_archives/handel_and_naturalisation.cfm British Citizen by Act of Parliament: George Frideric Handel]</ref> Hans værker omfatter bl.a. ''[[Messias]]'', ''[[Water Music]]'' og ''[[Music for the Royal Fireworks]]''. Han var påvirket af de store italienske barokkomponister og fra den engelske komponist [[Henry Purcell]]. Mange komponister har kendt og er blevet inspireret af Händels musik, herunder [[Joseph Haydn|Haydn]], [[Wolfgang Amadeus Mozart|Mozart]] og [[Ludwig van Beethoven|Beethoven]].

== De tidlige år ==

[[FileFil:George Frideric Handel baptismal register.jpg|thumb|240px|Händels dåbsattest (Marienbibliothek Halle)]]

Händel blev født i 1685 i [[Halle]] i [[hertugdømme| hertugdømmet]]t [[Magdeburg]], en provins i [[Brandenburg-Preussen]]). Forældrene var Georg og Dorothea (født Taust) Händel,<ref name="Deutsch">Otto Erich Deutsch. ''Handel: A Documentary Biography.'' London: Adams and Charles Black Limited, 1955.</ref>. Faderen, der var 63, da sønnen blev født, var en fremragende feltkirurg, som tjente ved hoffet i [[Sachsen-Weissenfels]] og [[markgrevskab|markgrevskabet]]et i Brandenburg.<ref>Adams Aileen, K., Hofestadt, B., "[http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=16059526&dopt=Abstract Georg Handel (1622-97)]: The Barber-Surgeon Father of George Frideric Handel (1685-1759)", Journal of Medical Biography, 2005, Aug; 13(3):142-149.</ref> Ifølge [[John Mainwaring]], der som den første biograferede Händel, havde Händel en så stærk musikalsk tilbøjelighed, at faderen, som altid havde ønsket, at sønnen skulle studere civilret, havde grund til bekymring. Han forbød ham at spille på noget instrument, men Händel fandt ud af få et lille [[klavichord]] transporteret op på et værelse på øverste etage i huset. Her kunne Händel musicere, når familien sov.<ref>Handel. A Celebration of his Life and Times 1685-1759. National Portrait Gallery, p. 51.</ref> Händel blev i en tidlig alder habil på [[cembalo]] og [[orgel]].<ref name=Dent>{{cite book

== Fra Halle til Italien ==

[[FileFil:Hamburgs Oper.jpg|thumb|240px|Operaen ved ''Gänsemarkt'' i [[Hamborg]] i 1726.]]

I 1702 begyndte Händel i overensstemmelse med sin fars ønsker at studere [[jura]] ved [[universitet|universitetet]]et i Halle,<ref name=Keates/> men det lykkedes ham også at få en stilling som organist ved den den protestantiske

[[katedral]]. Da Händel efter et år synes at have været meget utilfreds med sin stilling, flyttede han til Hamborg, hvor han var blevet tilbudt en stilling som violinist og cemballist i [[operahus|operahusets]]ets orkester.<ref name="Burrows">Donald Burrows. ''Handel.'' Oxford University Press, 1994.</ref> Der mødte han [[Johann Mattheson]], [[Christoph Graupner]] og [[Reinhard Keiser]]. Hans første to operaer, ''[[Almira]]'' og ''[[Nero (opera)|Nero]]'' blev opført i 1705.<ref name="Burrows"/> Han komponerede yderligere to operaer, ''[[Daphne (Händel)|Daphne]]'' og ''[[Florindo]]'' i 1708. Det er uklart, om Händel selv har dirigeret orkestret ved disse forestillinger på [[Oper am Gänsemarkt]].

Ifølge Mainwaring rejste Händel i 1706 til [[Italien]] efter invitation af [[Ferdinando (III) de' Medici|Ferdinando de' Medici]], men Mainwaring må have taget fejl, da det var [[Gian Gastone de' Medici]], som Händel havde mødt i 1703-1704 i Hamborg, der stod bag indbydelsen.<ref>Handel as Orpheus: Voice and Din the Chamber Cantatas af Ellen T. Harris [http://books.google.com/books?id=w1z2sDRi4NIC&pg=PA37&lpg=PA37&dq=Handel+Gian+Gastone&source=bl&ots=FX0gA8_1Tj&sig=qTDH00c4hR7NhSuoF7x-R5cs_5w&hl=nl&ei=Q10IS4GqCYSi4QbQ4pHECw&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=3&ved=0CBIQ6AEwAg#v=onepage&q=Handel%20Gian%20Gastone&f=false]</ref> Ferdinando, for hvem det var lykkedes at gøre [[Firenze]] til Italiens musikalske hovedstad ved at tiltrække datidens førende talenter, havde en stærk interesse i opera. I byen mødte Händel [[librettist|librettisten]]en [[Antonio Salvi]], med hvem han skulle komme til at samarbejde en del. Ifølge datidens rygter havde Händel også en affære med sangerinden [[Vittoria Tarquini]]. Händel tog til [[Rom]], hvor han, da opera var midlertidigt bandlyst i [[pavestaten]], komponerede gejstlig musik for romerske præster; den berømte ''[[Dixit Dominus]]'' fra 1707 stammer fra denne periode i Händels karriere. Han komponerede desuden mange [[kantate|kantater]]r i den pastorale stil til de musikalske sammenkomster på kardinalerne [[Pietro Ottoboni]], [[Benedetto Pamphili]] og [[Carlo Colonna]]s palads. To oratorier, ''[[La Resurrezione]]'' og ''[[Il Trionfo del Tempo]]'' blev komponeret til privat opførelse for hhv. [[Francesco Maria Ruspoli]] og Ottoboni i hhv. 1709 og 1710. ''[[Rodrigo]] '', hans første umodne forsøg på en opera i en gennemført italiensk stil, blev opført på [[Teatro del Cocomero]] i Firenze i 1707.<ref name="Burrows"/> ''[[Agrippina]]'' blev produceret i 1709 på [[Teatro San Giovanni Grisostomo]], det smukkeste af [[Venedig]]s teatre, der var ejet af Grimani-familien. Operaen til en libretto af kardinal [[Vincenzo Grimani]] spillede 27 gange, hvilket ikke var set før. Værket viste Händels voksende musikalske modenhed og etablerede Händel ry som operakomponist. Publikum, der var slået af Händels sublime og storladne

== Händel flytter til London ==

I 1710 blev Händel udnævnt til ''[[Kapellmeister]]'' hos Georg, [[kurfyrste]] af [[Hannover]], som skulle blive konge over Storbritannien som [[Georg I]] i 1714.<ref name="Burrows"/> Han besøgte [[Anna Maria Luisa de' Medici]] og hendes mand i [[Düsseldorf]] på sin vej til London i 1710. Med operaen ''[[Rinaldo]]'', der byggede på ''[[Det befriede Jerusalem|La Gerusalemme Liberata]]'', fik Händel en stor succes, omend det, som Dean og Knapp fremhæver, er svært at forstå, hvorfor han stjal fra ældre italienske værker, med mindre han havde travlt med et eller andet.<ref>Dean, W. & J.M. Knapp (1987) pp. 173, 180.</ref> Dette værk indeholder en af Händels [[arie| favoritarier]], ''Cara sposa, amante cara''. I 1712 besluttede Händel sig for at bosætte sig permanent i [[England]]. Han modtog en årlig løn på £200 af dronning [[Anne]], efter at han til hende havde komponeret ''Utrecht te Deum'', der var blevet uropført i 1713.<ref>Handel, A Celebration of his life and times, p. 88.</ref><ref>I sin biografi om Händel skriver Johnathan Keates dog, at Händel kunne være kommet til London i 1710, og at han bosatte sig der i 1712 for at spionere for den hanoveranske efterfølger til dronning Anne.[http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7992395.stm ]</ref>

En af Händels mest betydningsfulde opdragsgivere var den unge og rige tredje jarl af [[Burlington]], [[Richard Boyle]], der tidligt viede Händels værker interesse.<ref>Handel. A Celebration of his Life and Times 1685-1759. National Portrait Gallery, p. 92.</ref> Til ham skrev Händel ''[[Amadigi di Gaula]]'', en usædvanlig opera, der havde [[Nicolo Grimaldi]] på rollelisten, og som ikke var skrevet for stemmer, der var dybere end [[alt|altstemmen]]stemmen. I juli 1717 blev Händels ''[[Water Music]]'' opført mere end tre gange på [[Themsen]] for kongen og hans gæster, herunder hertuginde af [[Bolton]], [[Anne Vaughan]], grevinden [[Henrietta Godolphin]], grevinden af [[Darlington]], [[Sophia von Kielmansegg]] og den første jarl af [[Orkney]] [[George Douglas-Hamilton]]. Bådene, der var på vej til [[Chelsea]] eller [[Lambeth]], og som forlod festen efter midnat, sejlede ved at udnytte flodens tidevand. Kompositionen skabte et godt forhold mellem kongen og Händel.<ref name="Burrows"/>

=== Cannons (1717-1718) ===

Händel brugte det meste af sin fritid som huskomponist i [[Cannons]] i [[Middlesex]] og lagde grundstenen til sine fremtidige kompositioner for kor med de tolv ''[[Chandos-hymner]]'' til [[James Brydges]], den første hertug af [[Chandos]].<ref>Bukofzer, M. (1983) Music in the Baroque Era. From Monteverdi to Bach, p. 333-35.</ref> [[Romain Rolland]] har hævdet, at disse [[hymne|hymner]]r var lige så vigtige for Händels virksomhed som komponist af oratorier, som kantaterne var det i relation til operaerne. Rolland satte desuden værket ''[[Acis and Galatea]]'' meget højt, ligesom [[Winton Dean]] gjorde det, idet han skrev, at musikken gjorde en åndeløs.<ref>Dean, W. & J.M. Knapp (1987), p. 209.</ref> I Händels egen levetid var dette værk hans mest opførte.

[[FileFil:London Handel House.jpg|thumb|left|''Handel House'' i [[Brook Street]] 25 i [[Mayfair]] i London.]]

=== Royal Academy of Music (1719-1734) ===

I maj 1719 blev Händel bedt af hertugen af [[Newcastle]], [[Lord Chamberlain]] [[Thomas Pelham-Holles]] om at lede efter nye sangere.<ref>Deutsch, O.E. (1955), p. 89.</ref> Han rejste til [[Dresden]], hvor han besøgte den nybyggede opera og så ''[[Teofane]]'' af [[Antonio Lotti]]. Her fik han engageret et sangerhold til [[Royal Academy of Music]]. Händel kan have inviteret John Schmidt, der havde været Händels medstuderende i Halle, og hans søn [[Johann Christoph Schmidt]] til at arbejde for sig som hhv. sekretær og amanuensis.<ref>Ifølge Dean kan de ikke været kommet til London før 1716. (Dean, W. (1995), p. 226). I 1743 skrev Smith et brev, at han havde arbejdet for Händel i 24 år.</ref> I 1723 eller før flyttede han ind i et georgiansk hus i Brook Street, som han lejede resten af livet.<ref name="Burrows"/> Dette hus, hvor han øvede sig, kopierede musik og solgte billetter, huser nu [[Handel House Museum]].<ref>I 2000 blev de øvre etager af huset udlejet til ''Handel House Trust'', og museet er nu efter en omfattende restaurering åben for offentligheden med et program bestående af barokmusik.</ref> I 1724 og 1725 skrev Händel flere enestående og succesrige operaer, [[Giulio Cesare in Egitto]], [[Tamerlano]] og [[Rodelinda]], der indeholder mange af de [[da capo-arie|da capo-arier]]r, som har gjort Händel berømt som fx ''[[Svegliatevi nel core]]''. Efter at have komponeret ''Silete venti'' koncentrerede han sig om opera og holdt inde med kantaterne. ''[[Scipio (opera)|Scipio]]'', hvorfra de britiske [[Grenadier Guards|Grenadier Guards']] langsomme regimentsmarch stammer,<ref name="Deutsch"/> blev opført, mens han ventede på at få lejlighed til at skrive værker for [[Faustina Bordoni]].

publikumssucceser, var han økonomisk i stand til at investere i [[South Sea Company]] igen. Han omarbejdede sin [[Acis and Galatea (Händel)|Acis and Galathea]], der blev hans mest succesrige værk i hans egen levetid. Med en lang række af forestillinger var Händel i stand til at tage konkurrencen op med [[Opera of the Nobility]], der kunne mønstre musikere som [[Johann Adolf Hasse]], [[Nicolo Porpora]] og den berømte [[kastratsanger]] [[Farinelli]]. Da dette teater fik støtte fra prinsen af [[Wales]], Frederick, var der lagt op til konflikt med den kongelige familie. Det kan have været grunden til, at Händel i marts 1734 dirigerede opførelsen af bryllupshymnen ''This is the day which the Lord hath made'' og [[serenade|serenaden]]n ''[[Parnasso in Festa]]'' til Anne af Hannover.<ref name=Dent/>

=== Opera i Covent Garden (1734-1741) ===

[[FileFil:Portrait of George Frederick Handel engraved by Charles Turner 1821 (mezzotint) - Handel Collection, Foundling Museum, London.JPG|right|thumb|240px|Gravering af Georg Friedrich Händel af [[Charles Turner]], 1821.]]

== De senere år ==

[[FileFil:London Kings Theatre Haymarket.jpg|thumb|right|240px|Queen's Theatre i Haymarket malet af [[William Capon]].]]

Hans ''[[Messias (Händel)|Messias]]'', der blev skrevet på blot 23 dage, blev først opført i ''New Music Hall'' i [[Fishamble Street]] i [[Dublin]] den 13. april 1742 med 26 drenge og fem mænd fra [[kor|korene]]ene ved St. Patrick's Cathedral og Christ Church som deltagere.<ref name=Young>Percy M Young ''Handel.'' New York: David White Company, 1966.</ref>

[[FileFil:Portrait of George Friderick Handel - William Hogarth.jpg|thumb|left|upright| [[William Hogarth]]s portræt af komponisten.]]

== Værker ==

[[FileFil:DR 1935 575 Georg Friedrich Händel.jpg|thumb|150px|Et tysk frimærke fra 1935 med Händels portræt.]]

Händel komponerede 42 operaer, 29 oratorier, mere end 120 kantater, trioer og duetter, adskillige [[arie|arier]]r, [[kammermusik|kammermusikalske stykker]], et stort antal økumeniske værker, [[ode|oder]]r og serenader samt 16 concerti for orgel. Hans mest berømte værk, oratoriet ''[[Messias (Händel)|Messias]]'' med ''Halleluja''-koret er blandt de mest populære værker for kor og er blevet en juleklassiker.

== Arv ==

Med den genopståede interesse for barokmusik i 1960'erne er der også kommet fokus på at spille musikken, som den oprindelig lød. Derfor ses det i stigende grad, at orkestre vælger instrumenter, der er lavet på samme tid som værket, man spiller, ligesom det er blevet normalt at lade [[kontratenor|kontratenorer]]er synge kastratrollerne i stedet for [[sopran|sopraner]]er, som det ellers har været normalt. Interessen omfatter også Händels italienske operaer, hvoraf mange nu er blevet indspillet og bliver opført på operascener. Af de operaer, han skrev mellem 1705 og 1738, kan ''Agrippina'' (1709), ''[[Rinaldo (opera)|Rinaldo]]'' (1711, 1731), ''[[Orlando (opera)|Orlando]]'' (1733), ''[[Ariodante]]'' (1735), ''[[Alcina]]'' (1735) og ''[[Serse]]'' (eller ''Xerxes'', 1738) særligt nævnes. De opføres regelmæssigt i [[operahus|operahuse]]e og i koncertsale. Værkerne ''[[Giulio Cesare in Egitto]]'' (1724), ''[[Tamerlano]]'' (1724) og ''[[Rodelinda (opera)|Rodelinda]]'' (1725) er også kendte operaer af Händel.

[[FileFil:RoyalFireworks.jpg|240px|thumb|left|Håndfarvet ætsning af det kongelige fyrværkeri ved [[Themsen]] i 1749.]]

[[FileFil:HandelVA.jpg|thumb|En marmorstatue af Händel der blev lavet til [[Vauxhall Gardens]] i 1738 af [[Louis-François Roubiliac]] og som nu står i [[Victoria & Albert Museum]].]]

Efter Händels død har mange komponister skrevet værker, der er baserede på eller inspirerede af hans musik. Den første sats i [[Louis Spohr]]s sjette [[symfoni]], op. 116, kaldet "The Age of Bach and Handel" lyder som to af melodierne fra Händels ''Messias''. I 1796 udgav Beethoven "Zwölf Variationen über ein Thema aus Händels Oratorium Judas Maccabäus" i G-dur. Guitarvirtuosen [[Mauro Giuliani]] komponerede sine "Variazioni su un tema di Händel", op. 107, for [[guitar]] efter Händels Suite No. 5 i E-dur, HWV 430, for cembalo. I 1862 skrev [[Johannes Brahms]] "Variationen über ein Thema von Händel", op. 24, efter et tema fra Händels anden suite for cembalo. Værket blev et af Brahms' mest populære, der endda fik ros af [[Richard Wagner]]. Adskillige af den franske komponist [[Félix-Alexandre Guilmant]]s værker benytter temaer fra Händel, fx hans ''Marche religieuse en fa majeur sur «Lift up Your Heads» de Haendel'' for orgel, der bygger på et tema fra ''Messias''. Den franske komponist og fløjtenist [[Philippe Gaubert]] skrev sin ''Petite marche'' for fløjte og klaver med Händels Trio Sonate, Op. 5, No. 2, HWV 397 som grundlag. Den [[argentinsk|argentinske]]e komponist [[Luis Gianneo]] komponerede ''Variations on a Theme by Handel'' for klaver. I 1911 skrev den [[australsk|australske]]e komponist og pianist [[Percy Grainger]] et af sine mest berømte værker med udgangspunkt i den afsluttende sats i Händels Suite No. 5 i E-dur - som Giuliani også havde gjort det. Han skrev endvidere nogle variationer over temaet, som han gav titlen: ''Variations on Handel’s ‘The Harmonious Blacksmith’''. Han brugte endvidere de første 16 takter fra variationerne til ''Handel in the Strand'', som er et af hans mest elskede stykker, og som han har lavet flere udgaver af, fx en version for soloklaver fra 1930. [[Arnold Schöberg]]s "Concerto for String Quartet and Orchestra in B flat major" (1933) er komponeret efter Händels concerto grosso, op. 6/7.

== Partiturer og indspilninger ==

* {{IckingArchive|idx=Handel|name=George Frideric Handel}}

* [http://cylinders.library.ucsb.edu/search.php?query=Handel+George+Frideric&queryType=%40attr+1%3D1 Handel cylinder recordings] fra [[Cylinder Preservation and Digitization Project]] ved biblioteket på [[University of California, Santa Barbara]].

* Kunst der Fuge: [http://www.kunstderfuge.com/handel.htm Händel på MIDI-filer]

* [http://magnatune.com/collections/handel ''Creative Commons''-indspilninger af Water Music, orgelkoncert op. 4, Tamerlano m.v.]

== Primære kilder ==

* [http://ichriss.ccarh.org/HRD/ Handel Reference Database (under udarbejdelse)]

== Noter ==

== Henvisninger ==

* {{citation|first=Gerald|last=Abraham|title=Handel: a symposium|year=1954|publisher=Oxford University Press}}

* Burrows, Donald. ''Handel.'' Oxford: Oxford University Press, 1994. ISBN 0-19-816470-X

* {{citation|first=Donald|last=Burrows|title=The Cambridge Companion to Handel|publisher=Cambridge University Press|year=1997|id=ISBN 05214561340-521-45613-4}}

* Chrissochoidis, Ilias. "Early Reception of Handel's Oratorios, 1732-1784: Narrative - Studies - Documents" (Ph.D.-afhandling, Stanford University, 2004), tilgængelig hos [http://proquest.com/en-US/products/dissertations/ UMI].

* Dean, Winton and John Merrill Knapp. ''Handel's Operas, 1704-1726'' (Volume 1) Oxford: Clarendon Press. (1987; 2nd Ed. 1994 (softcover) ISBN 0-19819-16441816441-6

* Dean, Winton (2006) [http://www.boydell.co.uk/43832682.HTM “Handel’s Operas, 1726-1741”] (The Boydell Press)

* [[Otto Erich Deutsch|Deutsch, Otto Erich]], ''Handel: A Documentary Biography'', 1955.

* Frosch, W.A., [http://gfhandel.org/frosch.htm ''The "case" of George Frideric Handel''], New England Journal of Medicine, 1989; 321:765-769, 14. september 1989. [http://content.nejm.org/content/vol321/issue11/index.shtml]

* Harris, Ellen T. (ed.) ''The librettos of Handel's operas: a collection of seventy librettos documenting Handel's operatic career.'' New York: Garland, 1989. ISBN 0-8240-3862-2

* Harris, Ellen T. ''Handel as Orpheus. Voice and Desire in the Chamber Cantatas.'' Harvard University Press, 2001. ISBN 0-674-00617-8

* Hogwood, Christopher. ''Handel.'' London: Thames and Hudson, 1984. ISBN 0-500-01355-1

* Keates, Jonathan. ''Handel, the man and his music.'' London: V. Gollancz, 1985. ISBN 0-575-03573-0

* Meynell, Hugo. ''The Art of Handel's Operas.'' The Edwin Mellen Press, 1986. ISBN 0-88988946-46425425-1

== Links ==

* [http://www.gutenberg.org/etext/9089 Edward Dents Händel-biografi i Project Gutenberg]

* [http://www.boydell.co.uk/43832682.HTM Andet bind af Winton Deans "Handel's Operas" dækkende 1726-1741]

* [http://www.zeno.org/Musik/M/Chrysander,+Friedrich/G.F.+H%C3%A4ndel Friedrich Chrysanders Händel-biografi]

* [http://www.haendel.haendelhaus.de/en/Biography/Biographic_Details/ Biografiske detaljer]

* [http://www.laco.org/performances/128/?program=1 Koncertprogram] fra [[Los Angeles Chamber Orchestra]]

* Handel Houses:

** [http://www.handelhouse.org The Handel House Museum]

** [http://www.haendelhaus.de/en Händel-Haus i Halle, Sachsen-Anhalt]

[[hiffi:GeorgeGeorg FridericFriedrich HandelHändel]]

[[hulij:Georg Friedrich Händel]]