Ridebanespringning: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m Gendannelse til seneste version ved PenguinBot, fjerner ændringer fra 87.63.37.140 (diskussion | bidrag)
Linje 1:
[[Fil:Baltic Cup Shannon Mejnert Sandy1.jpg|thumb|300px|Baltic Cup i Randers 2006]]
== HESTE ER NOGLE RIGTIG GODE DYR==
SÅ NÅR VI MISHANDLER DYR SÅ TÆNK LIGE PÅ AT VI OGSÅ ER EN SLAKS DYR,DYR ER ALTSÅ OGSÅ LEVENE SÅ TÆNK LIGE PÅ DET NÅR I MIHANGLER DYR[[Fil:Baltic Cup Shannon Mejnert Sandy1.jpg|thumb|300px|Baltic Cup i Randers 2006]]
'''Ridebanespringning ''' er en udbredt form for [[hestesport]], der udøves på en bane; der står forskellige spring af varierende højde og udseende. Fx mure og støtter med bomme imellem.
Lige inden en konkurrence begynder, kan [[rytter]]ne "skridte" banen af. Det foregår til fods og her orienterer rytteren sig om banens udseende, afstande og i hvilken rækkefølge springene skal springes.
Line 6 ⟶ 5:
Ved nedrivning af springets bomme (uanset hvor mange) og ved stop før et spring, en væring, gives fire fejl.
Der kan rides på tid. Ved pointlighed er vinderen den rytter med den hurtigeste tid.
Der kan også rides en omspringning, hvor nogle spring udgår, og tiden er afgørende ved pointlighed. Overskrides tiden, som banebyggeren har fastsat, gives der i hovdespringningen én fejl pr. påbegyndte fire sekunder; i omspringingen gives én fejl pr. sekunds overskridelse.
Efter tre vægringer eller ved ufrivillig afsidning bliver rytteren diskvalificeret. Hvis rytteren er utilfreds med forløbet, hvis hesten bliver skadet osv., kan rytteren opgive klassen ved at række en hånd i vejret. omspringingen gives én fejl pr. sekunds overskridelse.
 
Efter tre vægringer eller ved ufrivillig afsidning bliver rytteren diskvalificeret. Hvis rytteren er utilfreds med forløbet, hvis hesten bliver skadet osv., kan rytteren opgive klassen ved at række en hånd i vejret. omspringingen gives én fejl pr. sekunds overskridelse.
En rytter kan stille op i samme klasse på to, eller flere forskelige heste.