[[Fil:Friedrich von Schiller Coloured Drawing.png|thumb|Friedrich Schiller]]
'''Johann Christoph Friedrich von Schiller''' (født [[10. november]] [[1759]] i Marbach, død [[9. maj]] [[1805]] i Weimar), er mest kendt som '''Friedrich Schiller''', var en [[Tyskland|tysk]] [[poetdigter]], [[historiker]] og [[dramatiker]].
Han blev født i [[Marbach am Neckar]], [[Württemberg]], som søn af en militærlæge, J. C. Schiller. Hans forældre var ikke særlig velstående, men han blevsendte sendtham i latinskole og senere Karlsschule (universitetet), hvor han studerede [[jura]] og senere [[lægevidenskab|medicin]].
Han læste [[Jean-Jacques Rousseau|Rousseau]] og [[Johann Wolfgang von Goethe|Goethe]], og diskuterede klassiske idealer med sine studiekamerater. Som student skrev han sit første skuespil, ''Die Räuber'', om en gruppe naive revolutionære og deres tragiske skæbne.
I [[1780]] blev han militærlæge i [[Stuttgart]]. Som følge af opførelsen af ''Die Räuber'' i [[Mannheim]] [[1781]] blev han arresteret og fik forbud mod at publicere yderligereskrive. Han flygtede via [[Leipzig]] og [[Dresden]] til Weimar i [[1787]]. I [[1789]] blev han professor i [[historie]] og [[filosofi]] i [[Jena]], hvor han udelukkende udgav historiske værker. [[1790]] giftede han sig med [[Charlotte von Lengenfeld]], og i [[1799]] vendte han tilbage til Weimar, hvor Goethe overtalte ham til at fortsætte med at skrive skuespil. Han og Goethe grundlagde [[Weimar Theater]], som blev et førende teater i Tyskland. Han blev i Weimar til han døde i 1805 af [[tuberkulose]]. Han blev adlet i [[1802]].
Siden [[1934]] har universitetet i [[Jena]] haft navn efter Schiller.
