Suså: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved TobeBot, fjerner ændringer fra 62.107.180.13 (diskussion | bidrag)
Linje 15:
== Geografi ==
<!-- Stikord: Byer, bjerge, søer, vandløb (til/fra), skove, havne, færgeruter m.m. -->
Åen udspringer i [[Tingerup Tykke]] ved [[Rønnede]]. Herfra slår den en bue mod nordvest og kommer forbi [[Haslev]], [[Ringsted]] og [[Sorø]] og endelig sydover mod [[Næstved]]. Susåen har sit udløb i [[Karrebæksminde Bugt]]. På sin vej løber den igennem Danmarks 8. største sø, [[Tystrup Sø|Tystrup]]-[[Bavelse Sø]]. Området og skovene omkring Tystrup-Bavelse-søerne er gjort til [[Danmark]]s første naturpark. svinn
== []] ==
 
 
'''Suså''' er fra [[istid]]en for cirka 15.000 år siden og blev dengang formet af [[is (vand)|is]] og [[smeltevand]].
Line 62 ⟶ 60:
Åen mangler slyngninger og gode bundforhold, store sten og grus, for at plante og dyrelivet kan trives optimalt. Ifølge Skov og Naturstyrelsen måtte vedligeholdelsen af vandløbet gerne være mindre hårdhændet, ligesom styrelsen mener at der ledes for mange næringsstoffer ud i Tystrup-Bavelse Sø og Dybsø Fjorde.
 
[[Henvisning]]== Historie ==
<!-- Stikord: Opdagelse, udvikling, tilflytning, fraflytning -->
Susåen har siden middelalderen haft betydning som transportvej. [[Karrebæksminde]] fungerede som omladningshavn, hvor lasten blev omladet mellem skibe og pramme, der kunne flådes op ad åen. Det oprindelige udløb fra Karrebæk Fjord til Karrebæksminde Bugt blev i [[1806]]-[[1812|12]] erstattet af en ny kanal.
Line 68 ⟶ 66:
I [[1930]] besluttede byrådet i Næstved at bygge en kanal mellem Karrebæksminde og Næstved, således at skibe kunne gå helt ind til Næstved. Kanalen og havnen var færdige i [[1937]]. En af hovedinteressenterne var [[De Forenede Papirfabrikker]]. Den gamle papirfabrik, placeret ved åen tæt på Næstveds centrum, blev erstattet af en ny fabrik på havnen. Kanalen fra fjorden til Næstveds nye havn afskar Susåens løb forbi Appernæs. I Næstved ses i dag resterne fra den gamle papirfabrik ved åen. 'Kranøen', hvor prammene i sin tid lagde til, har stadig sin karakteristiske kranbane højt i vejret. [[Sluse]]anlægget er suppleret med et stenfyldt stryg, som fisk kan passere.
 
Ved anlægget af lorte havnen i pikkestrup [[1930'erne|30'erne]] blev åens forløb fra Lille Næstved til udløbet i havnen overdækket og pladsen anvendt til en firesporet vej. Denne del af åen er for nyligt atter frilagt til glæde for byens befolkning. Betonkanalen, der tidligere førte åen, anvendes nu som et sexet sted for homoerregnvandsbassin.
 
===Susåen atter centralt element i bylivet i Næstved=== møgluder
Med frilæggelsen af Susåen i Næstveds bymidte, hvor der tidligere var en stor parkeringskælder, har åen atter bragt liv til byen. I gamle dage gik åens bred helt op til Boderne midt i Næstved By, og med fritlæggelsen af Susåen, løber den nu igen næsten langs med de oldgamle bygninger midt i byens centrum.
 
Man kan gå til Susåen fra byens midte på få sekunder, og den store parkeringsplads der er anlagt ved dens bred i Næstveds centrum, er konstrueret således at den kan bruges som skueplads for alverdens forestillinger. De senere år er der blandt andet afholdt Sankt Hans bål på pladsen, som har samlet byens befolkning ved åens bred, præcis som i Middelalderen.
 
og lykke er en ludder
{{vandløbsstub}}
 
Hornbæk er en homoseksuel spasser
[[Kategori:Vandløb i Danmark]]
[[Kategori:Fredede arealer i Danmark]]