At være '''Des''' er nårat mansige omtalerDe eni ellerstedet flerefor [[person]]er,du. somDer nogener mantale ikkeom kendergammeldags så godt, eller nogen som er relativt fornemmehøflighed. Modsætningen til dette, er at være '''dus'''. NårDet man er Des, siger man i stedet for ''du'', ''din'' og ''dine'' henholdsvis ''De'', ''Deres'' og ''Deres''. At væreformelle Des benyttes ikke så meget længere i [[Danmark]],hvilket det dog gørsom i mange andre lande, såsomfx [[Tyskland]].Iog dagensEngland. DanmarkDes bruges det at være Des mest i forretnings-øjemedforretningsøjemed, ved højtidelige lejligheder og i nærvær eller direkte [[samtale]] med en person af høj [[status]]. ErDronningen mantiltales Desdog omtalerDeres manMajestæt. ogsåEr hinandenman med efternavnDes, titelbruges ellerefternavn erhverv,og eksempelvisgerne titel: ''hr. [[Hansen]], [[oberst]] Hansen, [[doktor]] Hansen''.
I modsætning til ordene ''Des, De og Deres'' skal de tilsvarende ord ''dus, du og din/dine'' ikke skrives med stortlille begyndelses[[bogstav]]. I mange [[stat|lande]], fx de nordiske,tiltalerlande man hinanden medbruges "du", men i mange andre lande er man i alsom almindelighedudgangspunkt Des.
Former som eders og jeres skal med lille, og I skal med stort, når det ikke er et forholdsord.
