Forskel mellem versioner af "Børge Houmann"

16 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
m
Flertydige WL: SiriusSirius (forlag)
m (Fjerner ekstra sortering (ikke nødvendig når der er en FD))
m (Flertydige WL: SiriusSirius (forlag))
Børge Houmann blev i 1951 dømt i en [[injurie]]sag, der gik helt til [[Højesteret]]. Han var også blevet dømt i [[byret]]ten og [[Østre Landsret]] og endte med at blive idømt tre måneders fængsel og 50.000 kr. i bøde. Det var Justitsministeriet, som havde stævnet Houmann for hans skriverier om [[Wright, Thomsen & Kier]]-sagen, efterkrigstidens største [[værnemager]]-sag. Sagen havde oprindeligt hørt under den kommunistiske jurist [[Carl Madsen]], som var blevet udnævnt til ekstraordinær [[statsadvokat]] i juni 1945 til at tage sig af [[landssviger]]sagerne, men han var blevet fritaget for tjeneste i 1946, og [[Rigsadvokaten]] havde henlagt sagen uden tiltale.
 
Børge Houmann var medlem af [[Radiorådet]] i [[1946]]-[[1950]] og sad i bestyrelsen for [[Ritzaus Bureau]] fra [[1947]] til [[1955]]. Den sidste post måtte han forlade, da han blev afsat som chefredaktør for Land og Folk, hvilket også betød, at han forlod partiets daglige ledelse, sekretariatet. I årene efter var bl.a. oprøret i [[Ungarn]] i [[1956]] medvirkende til at udløse en krise i DKP, som førte til partiformand [[Aksel Larsen]]s afsættelse og eksklusion, hvorefter han stiftede [[Socialistisk Folkeparti]] (SF). Børge Houmann støttede Aksel Larsens linje, men undgik eksklusion og kunne ikke få sig selv til at sige farvel til et parti, hvor han havde tilbragt 25 år som partifunktionær. I stedet vendte han tilbage til Martin Andersen Nexø-forskningen og blev forlægger på sit eget lille forlag, [[Sirius (forlag)|Sirius]].
 
I årene der fulgte udsendte Houmann en række bøger om Martin Andersen Nexø. Det blev også til bl.a. en Otto Gelsted-bibliografi, et udvalg af breve og artikler fra Hans Kirk, samt et artikeludvalg fra [[Harald Rue]].
18.605

redigeringer