Christian von Jessen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
+ portræt
Linje 2:
'''Johan Christian von Jessen''' ([[2. januar]] [[1817]] i [[Nykøbing Falster]] – [[6. februar]] [[1884]] i [[Horsens]]) var en dansk [[jurist]], politiker og [[indenrigsminister]].
 
Christian von Jessen blev født i Nykøbing på [[Falster]] og var søn af [[gehejmekonferensråd]] [[Matthias Reinhold von Jessen]]. Han dimitteredes [[1834]] fra [[Herlufsholm]], blev juridisk kandidat [[1840]], samme år volontør i [[Rentekammeret]] og [[hofjunker]], [[1842]] [[fuldmægtig]] ved [[Fyens Stift]]samt, [[1843]] konstitueret [[herredsfoged]] i [[Lunde Herred|Lunde]], [[Skam Herred|Skam]] og [[Skovby Herred]]er, [[1844]] [[kammerjunker (titel)|kammerjunker]], [[1845]] konstitueret og [[1846]] fast ansat som [[borgmester]] og [[byfoged]] i [[Svendborg]], til hvilket embede i [[1852]] [[Birk (retskreds)|Tåsinge Birk]] henlagdes. Han hørte til den ikke meget store kreds af yngre, virkelystne embedsmænd med liberale tendenser, som i [[absolutisme]]ns sidste dage søgte at bringe lys og luft ind i de gammeldags, skimlede forhold og derved at berede jordbunden for den gryende nye tid. Med iver og dygtighed optog han de forskellige kommunale opgaver, som trængte til løsning, og Svendborg by, der snart kom til at indtage en af de forreste pladser blandt landets købstadkommuner, skylder hans 14-årige virksomhed meget. Efter at han [[1858]] var blevet [[kammerherre]], udnævntes han [[1859]] til borgmester og byfoged i Horsens og fandt her et nyt felt for sin virkelyst.
 
Ganske uventet kaldtes han bort her fra til en betydelig højere stilling. Hen imod slutningen af året [[1859]] affødte de [[Grevinde Danner|Danner]]-[[Johan Carl Ernst Berling|Berlingske]] forhold ved hoffet en ministerkrise; [[C.C. Hall]] og hans kolleger indgav deres demission, og det overdroges til kammerherre [[C.E. Rotwitt]] at danne en ny regering. Han fik tilslutning hos [[C.F.A.B. Blixen-Finecke]] og [[Regnar Westenholz]], og det var denne sidste, som foreslog at overdrage [[Indenrigsministeriet]] til von Jessen, den gang [[Folketingsmand]] for Svendborg by (valgt [[1858]]). Han tog meget ivrig fat på sine nye forretninger og ville sikkert have prøvet sine kræfter på reformer og fremskridt i en meget vid udstrækning, dersom der var blevet levnet ham tid dertil; men [[Ministeriet Rotwitt|ministeriet]], der var dannet [[2. december]] [[1859]], sprængtes allerede [[8. februar]] [[1860]] ved Rotwitts pludselige død, og von Jessen vendte tilbage til sit embede i Horsens. [[1864]] førtes han af fjenden til [[Rendsborg]], hvor han sad 10 uger fangen.
Linje 8:
Blandt de sager, for hvilke han nærede speciel interesse, var udviklingen af samfærdselsmidlerne, særlig af de jyske jernbaner; fra [[1874]]-[[1879|79]] var han kgl. kommissarius for [[Skanderborg-Silkeborg Jernbane|Silkeborgbanen]], fra [[1875]] tillige ved [[Den fynske hovedbane|de fynske baner]]. Han sad i flere større kommissioner. 1864-[[1865|65]] var han medlem af [[Rigsrådet]]s Folketing, fra [[1866]] til sin død havde han sæde i [[Landstinget]] for 10. kreds og deltog altid med liv i forhandlingerne. Han talte let og flydende, havde en rigdom af ideer og var altid rede til at gå ind på noget nyt, men det var mere stemninger og følelser hos ham end gennemtænkte planer, støttede til grundig undersøgelse og bårne frem af energisk vilje. I sin politik tilhørte han oprindelig den [[De Nationalliberale|nationalliberale]] retning, så længe denne i årene omkring [[1848]] var det fælles udtryk for folkefølelsen; senere indtog han en vis særstilling, ikke uden tilbøjelighed til at nærme sig de "folkelige" anskuelser, hvis ledere dog ikke ville anerkende ham som fælle. Han døde pludselig i Horsens 6. februar 1884. Jessensgade i Horsens er opkaldt efter ham.
 
Von Jessen, som [[1876]] blev [[Dannebrogordenen|Kommandør af Dannebrog]], blev i [[1847]] gift med Sophie Augusta Dichman (f. 21. oktober 1825), datter af [[kaptajn (militær)|kaptajn]], toldinspektør Fr. Chr. Dichman; hun overlevede ham.
 
== Kilder ==