Den irske borgerkrig: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m rettet småfejl |
m småret |
||
Linje 1:
{{Irlands historie}}
'''Den irske borgerkrig''' blev udkæmpet mellem [[28. juni]] [[1922]] og [[24. maj]] [[1923]] mellem modstandere og tilhængere af [[Anglo - Irish Treaty|den anglo-irske traktat]]. Traktaten blev undertegnet [[6. december]] [[1921]], og nøjagtig et år senere blev [[Den irske fristat]] oprettet som følge af traktaten.
Borgerkrigen fulgte
== Baggrund ==
Linje 8:
=== Traktaten ===
Den anglo-irske traktat blev forhandlet for at få en afslutning på den irske uafhængighedsskrig, som blev udkæmpet [[1919]]–[[1921]]. Traktaten åbnede for en selvstyrende irsk stat, med status som ''[[dominion]]'' under Det [[Britiske Imperium]]. [[Den britiske monark]] skulle, som konge af Irland, være statsoverhovedet. Medlemmerne af det irske parlament, [[Oireachtas]], måtte aflægge en troskabsed til Fristaten og til kongen af Irland.
Eden blev stærkt kritiseret af mange republikanere. De protesterde også mod at Irland ikke skulle være en [[republik]], men en «fristat» underlagt Det britiske imperium. Spørgsmålet om Irlands deling kom også op, men havde en langt mindre betydning end det skulle få senere. De fleste republikanere mente at Nord-Irland ikke ville blive en enhed som ville klare sig politisk og økonomisk, sådan at den hurtigt kunne indlemmes i et samlet Irland. Der var også problemer med Treaty Ports, irske havne som var kontrollert af [[Royal Navy]] af hensyn til Storbritanniens nationale sikkerhed.
Linje 15:
=== Splittelse ===
[[Fil:Portrait of Micheál Ó Coileáin.jpg|thumb|Michael Collins ledede tilhængerne af traktaten frem til sin død i august 1922.]]
Splittelsen i den irske nationalistiske bevægelse som fulgte traktaten havde et stærkt personlig præg. Modparterne havde været nære venner og kollegaer under uafhængighedskrigen, og dette gjorde uenigheden om traktaten specielt bitter. Michael Collins følte at [[Éamon de Valera]] havde sendt ham til England for at forhandle for det han selv ville kunne distancere sig fra aftalen. Collins var derfor skuffet da de Valera nægtede at stå ved aftalen, selv om han havde givet forhandleren fuldmagt til at undertegne den. De Valera var på sin side rasende over at forhandlerne havde underskrevet uden at konsultere Dáil Éireann, (det irske underhus) selv om de havde fået alle fullmagter og således ikke behøvede at rejse tilbage for at konsultere.
Linje 30:
=== Kampe i Dublin ===
[[Fil:Dublin four courts.JPG|thumb|250px|Traktatmodstandere forskanser sig i Four Courts i Dublin.]]
I april 1922 tog traktatmodstanderne i IRA, ledet af Rory O'Connor, (1883-1922) kontrol over [[Four Courts]] i [[Dublin]]. De ønskede at udløse en væbnet konflikt med briterne, som så skulle forene de to fraktioner mod en fælles fjende. Men for dem som ønskede at holde oprettelsen af Fristaten på sporet sådan at traktaten kunne træde i kraft fra 6. december 1922, var okkupationen i Dublin en provokation som måtte slås ned af dem selv, og ikke af briterne. Arthur Griffith ønskede at bruge magt, men Collins var længe i mod for at undgå en borgerkrig.
Linje 64:
Traktatmodstanderne svarede først med mordet på parlamentsmedlemmet Sean Hales. Fristaten henrettede en uge senere, den [[7. december]] 1922, fire fremstående republikanere som havde været fængslet siden borgekrigens start: Rory O'Connor, Liam Mellows, Richard Barett og Joe McKelvey. Fristatshæren begyndte også med henrettelser af krigsfanger, specielt i Kerry hvor der var hårde kampe. Det værste eksempel fandt sted i Ballyseedy, hvor ni republikanske fanger blev bundet til en [[landmine]], som så blev udløst. De overlevende blev bagefter skudt med maskingevær.
[[Romerskkatolske kirke|Den katolske kirke]] støttede Fristaten og
Borgerkrigen blev ført som en guerilla krig med angreb fra snigskytter, baghold og overfald.
| |||