Forskel mellem versioner af "Knuth"

43 bytes tilføjet ,  for 11 år siden
m
m (→‎Historie: linkfix)
[[Grevskabet Knuthenborg]]. Hans ældste søn, [[stiftamtmand]] over [[Sjællands Stift]], [[gehejmeråd]] og [[hvid ridder]], grev Johan Henrik Knuth (1746—1802), som tiltrådte besiddelsen af begge grevskaber, efterlod kun døtre, af hvilke den ældste, Constance Henriette Frederikke (1772—1827), arvede [[Gyldensteen]], der gennem hendes ægteskab kom i slægten [[Bernstorff (adelsslægt)|Bernstorffs]] besiddelse. [[Knuthenborg]] tilfaldt derefter hendes farbroder, daværende baron, grev Frederik Knuth (1760-1818), som [[5. februar]] [[1811]] fik kgl. bevilling på, at hans afkom — også de yngre sønner — måtte føre grevelig titel, dog, at der ved hvert tronskifte ville være at søge stadfæstelse på denne bevilling, hvilken indskrænkning senere er ophævet. Sidstnævnte, oprindeligt søofficer, blev 1. deputeret i Admiralitets-kollegiet, [[gehejmekonferensråd]] og [[hvid ridder]]. Hans ældste søn, konstitueret [[amtmand]] over [[Akershus Amt]], [[kammerherre]], grev Eggert Christopher Knuth (1786—1813), død før faderen, var fader til grevskabets 5. besidder, kammerherre, grev Frederik Marcus Knuth (1813—56).
 
Denne, slægtens betydeligste mand, tog juridisk embedseksamen 1833, var derpaa 2 år på rejse i [[Europa]] sammen med [[C.C. Hall]], hvorefter han 1837 tiltrådte det stærkt forgældede Grevskab, som under hans fortrinlige ledelse atter blev bragt på fode. Han var den første, som — 1845 — fik bevilling til at bortarvefæste (fra 1849 tillige til at sælge) bøndergods fra len og benyttede denne ret på særdeles billige vilkår. Han sad 1844 og 1846 i [[Rådgivende provinsialstænderforsamlinger|Roskilde Stænderforsamling]] og sluttede sig her til det frisindede Partiparti, blev 1847 [[amtmand]] over [[Sorø Amt]], overdirektør for [[Sorø Akademi]] og Medlem af Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler. Det var [[Christian 8.]]s hensigt, at Knuth skulde have udført [[Grundtvig]]s plan om en stor folkelig højskole i [[Sorø]], en plan, der bortfaldt ved kongens Død. Efter [[A.W. Moltke]]s råd udnævntes Knuth til udenrigsminister i [[Martsministeriet]], 36 år gammel, og modtog som sådan
Storkorset. Fra 1851 beklædte han med megen dygtighed stillingen som forstander for [[Herlufsholm]], var kongevalgt medlem af [[Den grundlovgivende Rigsforsamling]], af [[Folketinget]] 1852—53 og af [[Landstinget]] fra 1854. Hans tidlige død blev meget beklaget. Fra ham stammer grevskabets senere besiddere.
 
111.163

redigeringer