Eggert Christopher von Knuth (1643-1697)

tysk-dansk godsejer og embedsmand (1643-1697)

Eggert Christopher von Knuth (tysk: Eckhard Christoph von Knuth) (15. januar 1643Leizen, Mecklenburg-Strelitz25. februar 1697 i København) var en mecklenburgskdansk godsejer, amtmand og gehejmeråd. Han grundlagde den danske linje af adelsslægten Knuth.

Eggert Christopher von Knuth
Personlige detaljer
Født15. januar 1643
Leizen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland
Død25. februar 1697 (54 år)
København, Danmark
GravstedHunseby Kirke
ÆgtefælleSøster Lerche (fra 1677)
Børn
  • Anne Christine von Knuth
  • Charlotte Amalie von Knuth
  • NN
  • Christian Frederik von Knuth
  • Elisabeth Sophie von Knuth
  • Cornelia von Knuth
  • Elisabeth Sophie von Knuth
  • Adam Christopher lensgreve Knuth til Knuthenborg
  • Jacobine Ernestine von Knuth
  • Jacob Levin von Knuth
  • Eleonore Margarethe von Knuth
MorElisabeth von Morin
FarJacob Ernst von Knuth
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Biografi

redigér

Knuth fødtes på Leizen i Mecklenburg den 15. januar 1643(1643-01-15) som medlem af den mecklenburgske uradelsslægt Knuth. Hans forældre var ritmester og forvalter for Malchow Kloster Jacob Ernst von Knuth og Elisabeth von Knuth, født von Morin.[1] Han fuldendte efter opdragelsen i hjemmet sin uddannelse på rejser og fik derefter ansættelse som kammerjunker hos den i Güstrow residerende hertug Gustav Adolf af Mecklenburg, hvis tjeneste han 1670 forlod, som det synes i unåde.[2]

Han rejste herefter til Danmark, formodentlig lokket af den lykke, der her alt tilsmilede hans broder, Adam Levin von Knuth. Han fik straks kammerjunkers charge hos den unge kong Christian 5. og opholdt sig nogle år mest ved hoffet, indtil han 1677 blev amtmand over staden Neukloster og øen Poel i Mecklenburg, der i nogle år var i Brandenburgs besiddelse.[3]

6. maj samme år ægtede Knuth Søster Lerche, datter af etatsråd Cornelius Pedersen Lerche til Nielstrup og Årsmarke og Anna Kirstine Friis, og tog bolig på sin gård Melz. I 1680 kom brødrene Jacob Ernst, Adam Levin og Eckhard Christoph von Knuth til en overenskomt, hvor Jacob Ernst blev tildelt godset Leizen, Adam Levin fik Ludorf og Zielow og Eckhard Christoph fik Melz og Priborn.[4]

Men allerede 1681 kaldtes han ved sin svigerfaders død til Danmark og opgav 1682 amtmandskabet. Ved overenskomster og magelæg med sin hustrus stedmoder og søskende lykkedes det Knuth 1681 at blive eneejer af Aarsmarke og Bandholmsgård, hvorefter det blev hans opgave at komplettere sit gods og udvide sine ejendomme på Lolland, hvilket i høj grad lykkedes ham ved heldige køb og mageskifter, men især ved kongelige gaver.[4]

Imidlertid trådte Knuth, der 1684 var blevet etatsråd, igen ind på embedsbanen, da han 1685 udnævntes til landråd i Slesvig og amtmand over Slesvig domkapitels gods; 1690 blev han tillige amtmand over Kronborg og Frederiksborg Amter, 1693 blev han konferensråd og Dannebrogsridder med valgsprog: «Nihil nisi honestum» («Intet uden ære»), 1695 gehejmeråd.[4]

Efter adskillige års svagelighed døde Knuth 25. februar 1697. Hans enke, der med held og dygtighed fortsatte hans bestræbelser i retning af godsudvidelse og 1714 satte kronen på værket ved oprettelsen af grevskabet Knuthenborg, døde 29. marts 1723. De efterlod sig begge et godt eftermæle, især roses Søster Lerche for sin gavmildhed og gudsfrygt; en skole og et hospital er beviser for deres omhu for godsets bønder.[4]

Eftermæle

redigér

I den tyske filolog Karl Bartschs: Sagen, Märchen, Gebräuche aus Mecklenburg (dansk: Sagaer, Eventyr, Skikke fra Mecklenburg) er Knuth nævnt i kapitlet Die Hexe von Melz (dansk: Heksen fra Melz).[5]

Ved sin død i 1697 efterlod han sig otte overlevende af i alt elleve børn, syv døtre og tre sønner, der var født mellem 1678 og 1691:

Referencer

redigér
  1. ^ Fabricius 1981.
  2. ^ Wad 1895, s. 297.
  3. ^ Wad 1895, s. 297-298.
  4. ^ a b c d Wad 1895, s. 298.
  5. ^ Bartsch, Karl (2013). "Sage Nr. 125: Die Hexe von Melz.". Sagen, Märchen, Gebräuche aus Mecklenburg (tysk). Vol. 1 (Vollständige Neuausgabe udgave). Berlin: Karl-Maria Guth. s. 120.
Efterfulgte:
Joachim Christopher von Bülow
Amtmand over Kronborg Amt
2. januar 1690 - 25. februar 1697
Efterfulgtes af:
Johan Otto Raben
Efterfulgte:
Joachim Christopher von Bülow
Amtmand over Frederiksborg Amt
2. januar 1690 - 25. februar 1697
Efterfulgtes af:
Johan Otto Raben

Eksterne henvisninger

redigér


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.