Marcus Hortulan: Forskelle mellem versioner

Hortulan, som var født (døbt [[26. april]] 1722) i [[Vester Hassing]] i [[Vendsyssel]],. hvorHans faderen,far Søren Hortulan, var [[præst]], her. Marcus dimitteredes fra [[Viborg Skole]], 23 år gammel, i [[1746]]; videre end til [[student]] nåede Hortulan ikke på den [[akademi]]ske bane, som han forlod for at spille [[komedie]].

Det var sagtens ham, der udførte Jeppe ved [[Julius Henrik von Qvoten|von Qvotens]] opførelse af ''[[Jeppe på bjerget]]'' [[28. november]] [[1747]] på [[teater|teatret]] i [[Store Kongensgade]], i det mindste hørte han til dennes bande,. og daDa den iopløstesi maj [[1748]] opløstes, indtrådte han ligesom andre af von Qvotens troup blandt de danske aktører; ved åbningsforestillingen af teatret på [[Kongens Nytorv]] [[18. december]] 1748 optrådte han sandsynligvis som ''Geronte'' i ''[[Dobleren]]''.

Når Hortulan sidste gang spillede på teatret, lader sig ikke sige, men [[27. februar]] [[1779]] gav det nydannede dramatiske selskab en forestilling for ham, der var dets æresmedlem, og denne aften viste Hortulan sig "paaklædt en pére noble" på scenen for at tage en tavs afsked med publikum. Med Udgangenudgangen af teateråret [[1778]]-79 afgik han med [[pension]] og døde [[11. juli]] 1783; hans enke døde, 78 år gammel, den [[4. december]] [[1803]].

Hortulans [[rolle]]r varevar mangeartede; hans oprindelige fag var [[bonde]]roller, hvortil hans i begyndelsen stærkt fremtrædende jyske [[dialekt]] gjorde ham selvskreven, hans spil roses for dets rolige naturlighed; denne ro søgte han at omsætte dels – men uden rigtigt held – til pedanternes naragtige stivhed og dels – med lykkeligt udfald – til de værdige fædres alvorlige

Hortulan rensede ved ihærdigt arbejde sin stemme for dens jyske tonefald, så den kunde klinge både ædel og mandig, og han omtales som den bedste [[vers]]efremsiger ved teatret, derimod dadles han for skødesløs memorering af rollen, mærkeligt nok, da han var den afmålte [[Niels Hjersing Clementin|Clementin]]s kæreste medspillende; måske havde denne fejl i [[1771]], da Rosenstand-Goiske nævner den, sin grund i den ulægelige sygdom – det vides ikke hvilken –, der få år efter tvang den kun 55-årige mand til at forlade [[scene]]n.