Sognekommune: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) →Historie: småret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret |
||
Linje 6:
Ordningen bestod indtil, at der ved Anordning af [[13. august]] [[1841]] indrettedes en almindelig ordning af et landkommunalvæsen. Derved forsvandt fattig- og skolekommissionerne, og ansvaret for disse opgaver overgik til de nye sognekommuners [[sogneforstanderskab]]. En yderligere udvikling skete ved [[landkommunallov]] af [[6. juli]] [[1867]], hvorved styrelsens navn ændredes til [[sogneråd]].
I anden halvdel af 1800-tallet skete en voksende byudvikling dels i form af forstæder i tilknytning til de daværende købstæder, dels i form af nye bymæssige bebyggelser ([[stationsbyer i Danmark|stationsby]]er, [[vejbyer i Danmark|vejby]]er og lignende). Denne udvikling stillede lovgivningsmagten over for spørgsmålet om hvorledes, disse forandrede forhold skulle indarbejdes i lovgivningen. Man havde da to muligheder:
:''enten'' at indlemme forstæder i købstadskommunerne for derved at sikre sammenhørende bebyggelser fælles styrelse,
:''eller'' at give hjemmel for at bruge bestemmelser udarbejdet med henblik på kæbstæderne også i sognekommunerne.
Begge veje blev taget i brug. Vanskeligheden ved den første fremgangsmåde var, at der hver gang skulle en lov til, lige som tidens bestemmelser om samtykke fra de berørte kommunale myndigheder vanskeliggjorde fremgangsmådens anvendelse. I stedet greb man mere og mere til den anden fremgangsmåde, og skridt for skridt indførtes i ulige dele af lovgivningen hjemmel til at lade bestemmelserne gælde også i sognekommuner.
Ved ''lov nr. 21 af [[4. februar]] [[1871]] om [[politi]]et uden for København'' blev der blandt andet for forstæder i sognekommunerne givet en mulighed for anvendelse af købstadsreglerne på sådanne forstæder, der stødte umiddelbart op til købstadsbebyggelser, og i § 5 i samme lov åbnet mulighed for administrativt at gøre lovens bestemmelser gældende også for "landjurisdictioner eller dele af samme".
I ''lov nr. 28 af [[21. marts]] [[1873]] om [[brandvæsen]]ets ordning i købstæderne uden for København'' blev der i § 38 åbnet mulighed for at udvide bestemmelserne til "handels-, lade- og lossepladser med de forandringer, som det pågældende steds særegne kommunale og stedlige forhold gør nødvendigt".
Ved ''lov af [[11. februar]] [[1876]] angående tilvejebringelse af [[bygningsreglement]]er for landdistrikter'' blev [[justitsministeren]] givet en bemyndigelse til helt eller delvist at udvide bestemmelserne i bygningslov for købstæderne eller i den særlige ''bygningslov for Frederiksberg af [[12. januar]] [[1858]]'' til at omfatte landdistrikter eller dele af samme. Dette førte snart til udarbejdelse af særlige bygningsreglementer omfattende tættere bebyggede områder rundt om i sognekommunerne.
Med tiden udvidedes sognekommunernes ansvar og opgaver til efter 1. verdenskrig at omfatte:
Line 11 ⟶ 22:
#vejvæsenet, herunder brolægning, belysning og snerydning,
#det elementære skolevæsen (folkeskolen),
#politi,
#det almindelige næringsvæsen (næringstilladelser),
#havnevæsenet, undtagen for havne henlagte umiddelbart under staten,
#en del landboanliggender,
#vandforsyning,
#kloakledninger, skadeligt vands afledning og 1ignende,
#affaldsbortsakaffelse og almindelig renlighed,
#bygnings- og sundhedsvæsen.
I [[1925]] blev det gjort frivilligt og fra 1938
I [[1933]] gennemførtes to nye love om den kommunale styrelse, ''lov nr. 87 af 25. marts 1933 om købstadskommunernes styrelse'' og ''lov nr. 88 af 25. marts 1933 om landkommunernes styrelse''. Købstadskommunallovens § 34 stk. 2 bestemte for [[Frederiksberg kommune]], at den skulle anses for en købstad og forvaltes efter bestemmelserne i loven, dog under hensyn til visse særlige bestemmelser fastlagt i en særlig vedtægt vedtaget af Frederiksberg kommunalbestyrelse og stadfæstet af [[indenrigsministeren]]. Tilsvarende blev det i lovens § 34 stk. 3 bestemt, at lignende bestemmelser kunne gøres gældende for [[Gentofte kommune]] (ved regler fastlagt af indenrigsministeren og efter indhentet erklæring fra Københavns amtsråd) i det omfang, at dette måtte anses foreneligt med kommunens tilhørsforhold til [[Københavns amtsrådskreds]] med de tilpasninger, der efter forholdene måtte anses for hensigtsmæssige. Vedtægten, der fastlagde disse, blev stadfæstet i 1934, hvorefter Gentofte kommune i styrelsesmæssig henseende fik en købstadslignende stilling. Tilsvarende regler blev ved ''lov nr. 181 af 20. maj 1952 om ændringer i de københavnske omegnskommuners styrelse m.v.'' udvidet til også at omfatte en række københavnske omegnskommuner, nemlig Ballerup-Måløv, Birkerød, Brøndbyvester-Brøndbyøster, Dragør, Farum, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Herstedøster-Herstedvester, Hvidovre, Høje Tåstrup, Hørsholm, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Store Magleby, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk og Værløse kommuner.
== Litteratur ==
| |||