Versionen fra 13. maj 2010, 20:14 redigér Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits →‎Historie: indsat note ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 13. maj 2010, 20:33 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits →‎Historie: indsat noter Gå til næste forskel →
Linje 14: Begge veje blev taget i brug. Vanskeligheden ved den første fremgangsmåde (fastlagt ved Lov af 17. maj 1873 og i kraft til 1920, hvorefter den afløstes af ''Loven om Indlemmelse i Købstæder af Arealer af Sognekommuner af 28. Juni 1920'')<ref>Dahlgaard, s. 197 og 199</ref> var, at der hver gang skulle en lov til, lige som tidens bestemmelser om samtykke fra de berørte kommunale myndigheder vanskeliggjorde fremgangsmådens anvendelse<ref>fra 1873 til 1919 fandt der indlemmelser sted i 37 købstæder, for adskillige stæders vedkommende flere gange, så at der i alt foretoges 109 indlemmelser i henhold til denne lov, jvf. Dahlgaard, s. 198</ref>. I stedet greb man mere og mere til den anden fremgangsmåde, og skridt for skridt indførtes i ulige dele af lovgivningen hjemmel til at lade bestemmelserne gælde også i sognekommuner. Ved ''lov nr. 21 af [[4. februar]] [[1871]] om [[politi]]et uden for København'' blev der blandt andet for forstæder i sognekommunerne givet en mulighed for anvendelse af købstadsreglerne på sådanne forstæder, der stødte umiddelbart op til købstadsbebyggelser, og i § 5 i samme lov åbnet mulighed for administrativt at gøre lovens bestemmelser gældende også for "landjurisdictioner eller dele af samme"<ref>betænkning, s. 20</ref>. I ''lov nr. 28 af [[21. marts]] [[1873]] om [[brandvæsen]]ets ordning i købstæderne uden for København'' blev der i § 38 åbnet mulighed for at udvide bestemmelserne til "handels-, lade- og lossepladser med de forandringer, som det pågældende steds særegne kommunale og stedlige forhold gør nødvendigt"<ref>betænkning, s. 20</ref>. Ved ''lov af [[11. februar]] [[1876]] angående tilvejebringelse af [[bygningsreglement]]er for landdistrikter'' blev [[~~justitsministeren~~justitsminister]]en givet en bemyndigelse til helt eller delvist at udvide bestemmelserne i bygningslov for købstæderne eller i den særlige ''bygningslov for Frederiksberg af [[12. januar]] [[1858]]'' til at omfatte landdistrikter eller dele af samme. Dette førte snart til udarbejdelse af særlige bygningsreglementer omfattende tættere bebyggede områder rundt om i sognekommunerne<ref>betænkning, s. 19</ref>. Med tiden udvidedes sognekommunernes ansvar og opgaver til efter 1. verdenskrig at omfatte: Linje 32: #affaldsbortskaffelse og almindelig renlighed, #bygnings- og sundhedsvæsen, og #sikring af de for den kommunale virksomhed nødvendige midler (kort sagt: [[skat]]ter).<ref>Salmonsen, opslag: kommune</ref> Med henblik på sikringen af de for sin virksomhed nødvendige midler havde kommunen tre muligheder: Linje 41: I [[1925]] blev det gjort frivilligt og fra [[1938]] lovpligtigt for sognekommuner med byer med mere end 1000 indbyggere at udarbejde en byplan (kommuneplan). Bestemmelsen i byplanloven fra 1938 berørte ved lovens vedtagelse i alt omkring 230 sognekommuner<ref>Gaardmand, s. 24</ref>. I [[1933]] gennemførtes to nye love om den kommunale styrelse, ''lov nr. 87 af 25. marts 1933 om købstadskommunernes styrelse'' og ''lov nr. 88 af 25. marts 1933 om landkommunernes styrelse''. Købstadskommunallovens § 34 stk. 2 bestemte for [[Frederiksberg kommune]], at den skulle anses for en købstad og forvaltes efter bestemmelserne i loven, dog under hensyn til visse særlige bestemmelser fastlagt i en særlig vedtægt vedtaget af Frederiksberg kommunalbestyrelse og stadfæstet af [[~~indenrigsministeren~~indenrigsminister]]en. Tilsvarende blev det i lovens § 34 stk. 3 bestemt, at lignende bestemmelser kunne gøres gældende for [[Gentofte Kommune\|Gentofte kommune]] (ved regler fastlagt af indenrigsministeren og efter indhentet erklæring fra [[Københavns amtsråd]]) i det omfang, at dette måtte anses foreneligt med kommunens tilhørsforhold til [[Københavns amtsrådskreds]] med de tilpasninger, der efter forholdene måtte anses for hensigtsmæssige. Vedtægten, der fastlagde disse, blev stadfæstet i 1934, hvorefter Gentofte kommune i styrelsesmæssig henseende fik en købstadslignende stilling. Tilsvarende regler blev ved ''lov nr. 181 af 20. maj 1952 om ændringer i de københavnske omegnskommuners styrelse m.v.'' udvidet til også at omfatte en række københavnske omegnskommuner, nemlig Ballerup-Måløv, Birkerød, Brøndbyvester-Brøndbyøster, Dragør, Farum, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Herstedøster-Herstedvester, Hvidovre, Høje Tåstrup, Hørsholm, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Store Magleby, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk og Værløse kommuner<ref>betænkning, s. 107</ref>. == Litteratur ==

Sognekommune: Forskelle mellem versioner