Jesuiterordenen: Forskelle mellem versioner

Jesuiterordenen har altid været indflydende på en meget stille måde, både i politik og i [[Romerskkatolicisme|Kirken]], hvilket har dannet meget misundelse gennem tiderne, men også i dag, især iblandt deres kammerater af andre ordener og medlemmer af [[Romerskkatolicisme|Kirken]].{{km}} Det har nogle gange måtte betyde hårde tider for ordenen, og endda en ophævelse.

''JesusJesu soldater'' som jesuiterne ofte bliver kaldt, blev i starten dannet for at beskytte [[Romerskkatolicisme|Kirken]] imod [[Protestantisme]]n og bevare de troende i [[Romerskkatolicisme|Den Katolske Kirke]]. Ifølge [[Ignatius Loyola|Sankt Ignatius]] var opdragelsen disse "soldaters" vigtigste våben, hvilket har ført til en stærk tradition af jesuiterskoler rundt om verden.

Jesuiterne har i dag ikke så meget magt i [[Romerskkatolicisme|Den Katolske Kirke]], som de har haft, mest fordi de sidste paver ikke har været særlig gode venner med dem.{{km}} [[Pave Benedikt 16.|Benedikt XVI]] har tilgængeld vist sig positivt hensigtet tiloverfor jesuiterne på det sidste{{km}}. Alligevel er Selskabetsordenens General"general" igennem tiderne altid blevet kaldt for "[[Den Sorte Pave]]", på grund af hans store indflydelse og på grund af, at jesuiternes ordensdragt er sort. Den nuværende [[Sorte Pave]] er spanieren [[Adolfo Nicolás]].

Jesuiternes intelektuelleintellektuelle kamp imod [[Protestantisme]]n endte for længe siden. I dag er jesuiterne et stort eksempel på [[økumeni]]{{km}} og har i dag, udover skoler og universiteter i [[Vesten|den vestlige verden]], en lang række missioner i Sydamerika, Afrika og især i Indien, hvor der bliver bygget skoler og andre velgørenhedsbygninger, udover at lære de infødte om Jesus og Evangeliet med deres eget liv som eksempel. Alt i samarbejde med andre munke- og nonneordener fra [[Romerskkatolicisme|Den Katolske Kirke]]. Man kan udpejeudpege at næsten 200 nye munke, der ville ind i ordenen i 2007 kom fra Indien.

Ordenens medlemmer er ikke kendt for at have et fredeligt liv inde i et kloster, men for at være sammen med den fattigste del befolkningen, hjælpe dem og uddanne dem.{{km}} Denne radikale måde at leve Jesus ord på har skabt meget polemik inden i Kirken, eftersom jesuiterne faktisk leder den progresistiske fløj i [[Romerskkatolicisme|Den Katolske Kirke]].{{km}} [[Befrielsesteologi]]en, forsvar af [[homosexualitet|homoseksuelle]] og "[[feminisme|feministiske]]" idéer inden for [[Romerskkatolicisme|Den Katolske Kirke]] er noget den såkaldt "kirkelige højrefløj" ([[Opus Dei]], [[Neokatekumenalske Vej]]...) der ligenulige nu har meget stor magt i [[Romerskkatolicisme|Kirken]], ikke kan lide.{{km}}

Jesuitterne viser, under alle omstændigheder, altid sin trofasthed til [[Pave]]n,{{km}} som de altid skal forsvare og beskytte. Enhver munkeorden har tre klosterløfter: ''lydighed'', ''fattigdom'' og ''kyskhed'', men jesuiterordenen har, siden de blev skabt, haft et fjerde klosterløfte;: ''lydighed til Paven'' "Circa Missiones"<ref> Den sidste mission jesuiterne har fået fra Paven er at kæmpe imod [[ateisme]]n, under [[Pave Paul 6.|Pave Paul VI]]</ref>, som siger:

Jesuiterne er derfor altid bundet til [[Romerskkatolicisme|Den Katolske Kirke]], og er i dag flittige under store beskyldninger, angreb og pres fra deres egen [[Romerskkatolicisme|Kirke]], men optræder som altid ved disse stunder uden at kny, diskrete, lydige i deres løfter og tavse i deres arbejde, imens de venter på deres tur.{{km}}