Kaspar Hauser: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KnudW (diskussion | bidrag) Fjerner bidrag, da "Ændringer i teksten kan ikke foretages uden forfatterens udtrykkelige accept og må i modsat fald anses for et anstød mod ophavsretten)" |
|||
Linje 6:
== Historie ==
=== Ankomst ===
I
par støvler, der gabte, så de blodige tæer stak frem! Hvor kom han fra, hvem var han?
Line 12 ⟶ 13:
Ingen i Nürnberg vidste det, heller ikke de to skomagerlærlinge, der var de første til at få øje på den mærkelige fremtoning. Da de spurgte efter hans navn, stammede han bare:
"...vil være en rytter lissom min far, rytter lissom min far." Og så så han ud som om han var faldet ned fra en fremmed planet. Var han sindssyg -åndssvag - eller gjorde han bare nar?
Skomagerne fik den dårligt gående, halvvoksne dreng bukseret hen til byens ritmester. Ingen kendte ham. Han var stor, underligt foroverbøjet i sin gang og kunne kun sige den ovennævnte sætning. Desuden virkede han så rystende nervøs for alt det fremmede, at han ustandseligt fór sammen ved den mindste lyd. Sollys skar ham i øjnene som syle, så han måtte holde hænderne for dem og med regelmæssige mellemrum brød han ud i en hjerteskærende gråd som om stort set alt gjorde ondt på ham.
Line 48 ⟶ 47:
I det hele taget var Kaspar et menneske, som nok intellektuelt var tilbagestående (i begyndelsen i hvert fald), nemlig fordi disse evner aldrig var blevet udviklet. I dag ville han måske være blevet testet til en intelligenskvotient omkring 70.
Til gengæld var hans menneskelige egenskaber enestående. Hans hukommelse var
Nogen ville måske betegne ham som dum, men sagen var, at han virkelig oplevede mange ting for første gang. Ligesom et lille barn oplever det, før det er hæmmet af den viden, vi senere får om tingene og de navne, vi bruger om dem.
Line 56 ⟶ 55:
I virkeligheden var han først som ung mand for alvor blevet lukket ud i verden. Efterhånden som Kaspar fik mere sprog, kunne han begynde at fortælle, hvad han havde oplevet, inden han kom gående ind i Nürnberg. Og det var en sælsom fortælling.
Så langt tilbage, han kunne huske, havde han siddet i et halvmørkt lille rum med benene strakt ud foran sig. Han huskede, at han kun lige akkurat kunne sidde med ret ryg opad muren uden at støde hovedet mod loftet. Lidt lys var strømmet ind i rummet fra et firkantet hul i væggen. Han havde haft en træhest på hjul til at lege med og ved hans side stod en lav potte, som han med besvær kunne løfte sig op på, når han var trængende. (paa slottet Pilsach i Oberpfalz blev i 1982 fundet et tilmuret rum, som ved renoveringen viste sig at indeholde en lille knäkket trähest paa hjul...
Når han vågnede op efter at have sovet, var der undertiden stillet et krus med vand og noget brød frem til ham. Desuden var potten tømt og hans klæder skiftet. Han havde drukket og spist og nogengange smagte vandet lidt bittert, hvorefter han altid hurtigt faldt i søvn. Sådan havde han levet så længe han kunne huske det og bortset fra de sparsomme erindringer om nogen fornemme omgivelser ikke kendt til andet.
Line 66 ⟶ 65:
Han var som et menneske, der var blevet voksent uden at have fået nogen påvirkning udefra af andre mennesker. Hans opdragere skønnede, at han måtte have været omkring 16 år, da han ankom til Nürnberg. Da han intet kunne huske om nogen tilværelse før han befandt sig i det lille rum, og da man samtidig var bevidst om, at et menneskes bevidste erindring begynder ved 2et halvt til 3-års alderen, sluttede man sig til, at han måtte have opholdt sig i sit fængsel i omkring 13 år. En frygtelig skæbne!
Nyheden om Kaspar Hauser bredte sig da også med lynets hast. Han blev kendt i det meste af Europa under navnet "Europas hittebarn". Rygterne begyndte at svirre om hans herkomst. En tysk kriminolog og forfatter, Anselm von Feuerbach, var tidligt klar over, at man her stod over for en forbrydelse. Han dykkede ned i mysteriet og fandt underlige forhold i tronfølgen ved et fyrstehus i Baden. To spæde drengebørn, retmæssige arvinger til fyrstehusets trone, var omkommet under mystiske omstændigheder. Den ene, født den 29. september 1812, var angiveligt død i vuggen få dage efter fødslen. Den teori opstod, at denne dreng var Kaspar Hauser, som så skulle være byttet ud med et dødssygt spædbarn og være anbragt i kælderen af huset hos nogle tjenestefolk, som var blevet betalt for at tie stille.▼
Intet af dette er bevist med sikkerhed, men meget tyder på, det kan forholde sig sådan, ikke mindst Kaspar Hausers egen person, hans udseende og store begavelse. Men også det faktum, at nogen brød sig meget lidt om, at han blev kendt. Bortset fra talrige forsøg på at gøre ham til en svindler og løgner, blev han i 1829, efter at rygterne om ham var begyndt at brede sig, udsat for et mordforsøg. En mand trængte ind i det hus, hvor han boede, og forsøgte at myrde ham.▼
▲Nyheden om Kaspar Hauser bredte sig da også med lynets hast. Han blev kendt i det meste af Europa under navnet "Europas hittebarn". Rygterne begyndte at svirre om hans herkomst. En tysk kriminolog og forfatter, Anselm von Feuerbach, var tidligt klar over, at man her stod over for en forbrydelse. Han dykkede ned i mysteriet og fandt underlige forhold i tronfølgen ved et fyrstehus i Baden. To spæde drengebørn, retmæssige arvinger til fyrstehusets trone, var omkommet under mystiske omstændigheder.
▲Bortset fra talrige forsøg på at gøre ham til en svindler og løgner, blev han i 1829, efter at rygterne om ham var begyndt at brede sig, udsat for et mordforsøg. En mand trængte ind i det hus, hvor han boede, og forsøgte at myrde ham.
=== Død ===
Line 110 ⟶ 99:
I Sydtyskland kan man bese Hausers gravsten, Kaspar Hauser-museet eller Svaneridder-kapellet i den lokale Sankt Michaels kirke, hvor han skal være blevet konfirmeret.
Et mysterium er netop, hvad Kaspar Hauser var. Ukendt af oprindelse og med en uvis fremtid, uden arv, hjem og borgerlige tilhørsforhold, kastet ind i en verden, hvor et menneske defineres efter hvad det kan gøre i kraft af det, det har fået med via arv og miljø, ikke efter, hvad det ER i sin rene menneskelighed. Denne rene uskyldige menneskelighed var Kaspar Hauser et levende udtryk for, det vidner alle øjenvidneskildringer fra hans første tid i Nürnberg om. Nogle forskere mener, at han som fyrste kunne have fået enorm betydning for Mellemeuropas og dermed resten af verdens politiske forhold. En del af mysteriet ligger i spørgsmålet, hvorfor Kaspar Hausers fjender ikke valgte at slå ham ihjel fra starten.
Historien om Kaspar Hauser har inspireret talrige kunstnere indenfor både litteratur, film og musik.
{{FD|Ukendt|Ukendt|Hauser, Kaspar}}
| |||