Randersgade: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Billede |
Tomwaits (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1:
[[Fil:Kalkbrænderivej (Randersgade).jpg|thumb|300px|Kalkbrænderivej set mod [[Nordre Frihavnsgade]] i [[1899]] med "Det skæve Hus" til venstre (nedrevet [[1934]]){{byline|Johannes Hauerslev}}]]
[[Fil:Randersgade.jpg|thumb|300px|Randersgade set i samme retning men ved Korsørgade 110 år senere.]]
'''Randersgade''' er en lang gade på [[Indre Østerbro]] i [[København]]. Er en ca. 800 meter lang gade på Østerbro. Den udgår fra Nordre Frihavnsgade og fortsætter til Nyborggade efter en krydsning med Strandboulevarden. Gaden forbinder således [[Nordre Frihavnsgade]] med [[Strandboulevarden]] og er navngivet af stadskonduktør [[Thorvald Krak]] i overensstemmelse med bydelens konsekvente system af danske bynavne.
Randersgade består primært af beboelse i op til 4-5 etager. Ved [[Krausesvej]] findes nogle store gamle villaer, der er rester er et ”Mini-Rosenvænge” fra 1870’erne. De bruges i dag som børneinstitutioner. I samme område ligger også [[Bopa Plads]], der dog formelt har adresse på [[Løgstørgade]] og [[Viborggade]]. Der er også en buket af meget forskellige butikker, bl.a. den gamle Øbro Træhandel, der har ligget samme sted siden 1940’erne, Østerbro Lokaludvalgs kontorer (nr. 35) samt en swingerklub (nr. 49).
==Randersgades historie==
Randersgade hed i begyndelsen ''Kalkbrænderivej'', men blev omdøbt for at undgå forveksling med ''Gammel Kalkbrænderi Vej''. Oprindeligt lå [[Georg E. Mathiasens Fabrik]] i Vordingborggade (dengang ''Øresundsgade'') og spærrede for Randersgades videreførsel, men efter fabrikkens nedrivning er gaden blevet ført igennem til Strandboulevarden.
De enkelte strækninger af Randersgade er navnemæssigt historisk ret forskelligartede: Stykket mellem Nøjsomhedsvej og Århusgade blev navngivet allerede 1886 efter den østjyske købstad Randers. Mod nord blev stykket mellem Vordingborggade og Nyborggade navngivet i 1904, og disse to adskilte stykker blev først forenet til én gade med samme navn i 1928. Samme år kom endnu et stykke af gaden – stykket ned til Nordre Frihavnsgade – også med under samme navn. Det havde tidligere været en del af Gammel Kalkbrænderi Vej.
Mellem Østerbrogade og Randersgade lå i 1800-tallet et berømt gartneri, Ohlsens Enke. Det var hende, der skænkede en grund ved Randersgade til den senere Lutherkirke. En tidligere ansat, P. Larsen, har skrevet en lille bog om sit virke: ”52 års virke i frøfirmaet J. E. Ohlsens Enke” (1943). Selve frøudsalget lå omtrent hvor Østerbrogade 94 ligger i dag, men grunden strakte sig helt til Randersgade. Den sidste rest af gartneriet blev først nedlagt i 1904.
Ohlsen har lagt navn til den nærliggende [[J. E. Ohlsensgade]], hvor skuespilleren Buster Larsen boede i en årrække. Østerbroere kan i øvrigt kende nytilflyttere på, at de udtaler ”J”et i gadens navn, som et ”J” og ikke et ”I”. Det er næsten som en ”indfødsretsprøve”.
I 50’erne, derimod, lå der industri, bl.a. en automekaniker (nr. 7), stilladsaktieselskaber Wasa (nr. 9) en fjerrenser (nr. 59, kælderen), Vestbeton (nr. 2) og barnevognsfabrikanten Remo (nr. 4).
==Skoler i Randersgade==
Der ligger ikke færre end tre kommuneskoler i gaden:
Line 12 ⟶ 25:
Ved gadens forløb, hvor den mødes af ''Krausesvej'', ligger også et lille villakvarter, der ligesom [[Rosenvænget]] har overlevet i et vist omfang til i dag. Kvarteret rummer 10 gamle villaer, hvoraf de fleste er kommunalt ejede. Efter villakvarteret kommer man til den trekantede ''BOPA Plads'', der ligesom andre af Østerbros pladser blev gjort bilfri i [[1970'erne]].
==
*Nr. 1 (og Nordre Frihavnsgade 31/Ribegade 2/Victor Borges Plads): Ejendommen ''Riberhus'' fra 1900 af [[Thorvald Sørensen]]. På hjørnet af Randersgade og Ndr. Frihavnsgade ligger en stor, smuk, hvid rundagtig bygning med navnet Riberhus (ligesom slottet – og osten i øvrigt!) med tårn. Karréen fortsætter ned ad Skt. Jakobs Gade.
*Nr. 1-3: Lutherkirken. Tegnet 1914-18 af [[Martin Nyrop]] og [[Julius Smith]]. På facaden fremgår det at kirken er rejst til minde om 400-året for den lutherske reformations begyndelse i 1917. Det er et af rådhusarkitekten Martin Nyrops hovedværker. Foran kirken står ikke overraskende en statue af Martin Luther.
*Nr. 6-8: Funkisejendom fra 1935 tegnet af [[Johannes Strøm Tejsen]]. Her lå oprindeligt en gammel ejendom, "Det skæve Hus".
*Nr. 21 (Rothesgade 12): Plejehjemmet Kærbo, opført 1997 efter en brand i badmintonhallen, der lå på grunden. Hallen blev flyttet til Krausesvej▼
*Nr. 6, st: Sv. Michelsen Chokolade blev grundlagt i 1933 af den konditoruddannede Svend Erik Michelsen, der netop var hjemsendt fra militær værnepligt. Han åbnede et lille konditori på Østerbro, og sammen med konditorkagerne begyndte han at producere håndværkschokolade, der fra denne adresse blev solgt til de lokale kunder.
*Nr. 23 (og Rothesgade 17-21): Funkisejendom fra 1936 af Johannes Strøm Tejsen▼
*Nr. 10: Her ligger i dag Heibergskolen. På fronten, helt oppe under tagrenderne, kan man dog læse at det tidligere var hjemsted for ”Det kongelige opfostringshus” / ”Den Thorupske stiftelse”. Hertil flyttede det kongelige opfostringshus i 1880 fra dets tidligere beliggenhed i Store Kongensgade. De nye, frie, åbne og sunde omgivelser forbedrede sundhedstilstanden blandt de svagelige drenge. Grenågade var endnu ikke anlagt, så fra husets bagside havde drengene udsigt udover Øresund, da vandkanten gik omtrent ved den nuværende Strandboulevarden.
Det var borgmester H. N. Hansen, der var en af opfostringshusets stærkeste støtter. Det var ham, der skaffede og valgte grunden på den daværende Kalkbrænderivej. Det var også ham, der valgte den indskrift, der skulle pryde indgangsdøren på husets bagside: ”Det er en Mand godt at have baaret Aag i sin Ungdom”. Så kunne de tænke lidt over det...
Opfostringshuset husede omkring 110 drenge i alt, mellem ca. 10 og 14 år (de skulle være så gamle at de kunne ”undvære qvindepersoners varetægt”). Drengene på Opfostringshuset havde kælenavnet ”skorperne”, hvilket ikke var nedsættende ment, men henviste til de mange humpler rugbrød drengene i voksealderen fik fortæret, og til at skorpen var det bedste på brødet; drengene var altså de bedste drenge. Drengene havde i en periode den tjans at trække lodderne i Klasselotteriet.
(Kilde: 2100Ø nr. 1, marts 2010, s. 9-13)
▲*Nr. 21: Her lå tidligere Københavns Badminton Klub. (Rothesgade 12)
▲*Nr. 23 (og Rothesgade 17-21): Funkisejendom fra 1936 af Johannes Strøm Tejsen.
*Nr. 24: Den toetages pudsede villa Randersgade 24 fra 1875 var direktørbolig for [[August Neubert]], der grundlagde [[August Neuberts Fabriker]] i Viborggade.
*Nr. 25-29: Ejendom fra 1933 med dyrerelieffer, tegnet af A. Gravesen
*Nr. 35: Funkisejendommen ''Sagførergården'', der også har adresse på Nøjsomhedsvej, fra 1937 af [[Harald Hauberg]]
*Nr. 38: Randersgade Skole blev opført i 1880’erne som kommuneskole. Ved åbningen var der over 900 elever, på skolen, der oprindeligt hed ”Nøjsomhedsvejens Friskole”. I dag går der under 200 elever.
*Nr. 51: Her ligger Toldroersbetjentsforeningens stiftelse fra 1893, der fortsætter ned af Ålborggade. Over døren til nr. 51 hænger der et cirkelrundt relief, sandsynligvis af bygherren. Bemærk hans flotte cykelstyrsoverskæg.
Bemærk de symmetriske spir på nordsiden af bygningerne i krydset Randersgade/Århusgade.
*Nr. 66: (også Vordingborggade 15) Tidligere [[Det Tekniske Selskabs Skole]] (1919 af [[Jesper Tvede]])
*Nr. 68: Her har Dansk Blindesamfund ligget i over 60 år, tidligere deres hovedsæde.
*Nr. 93, 4. sal: Her boede tidligere forfatteren [[Johannes Christensen]] (f. 1913).
{{coor title dms|55|42|18.5|N|12|34|50.9|E|type:landmark_region:DK}}
[[Kategori:Gader på Østerbro]][[Kategori:Østerbro]]
| |||