Arthur Koestler: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Fjerner ekstra sortering (ikke nødvendig når der er en FD) |
|||
Linje 8:
Koestler blev født som Kösztler Artúr (ungarske navne har efternavnet først) i Budapest i [[Østrig-Ungarn]] som søn af en tysktalende ungarsk familie af jødisk afstamning. Faderen, Henrik, var en industrimand og opfinder, hvis forretningsideer afslørede manglende dømmekraft – f.eks. investerede han i fremstillingen af radioaktiv sæbe. Da Artúr var 14 år, flyttede familien til [[Wien]]. I [[1918]] blev Ungarn uafhængigt af Østrig og flirtede for en tid med [[bolsjevisme]]n.
Koestler studerede videnskab og [[psykologi]] ved universitet i Wien, hvor han blev engageret i [[zionisme]]n. En måned inden han blev færdig med studierne, brændte han sin matrikuleringsbog og gik ikke op til den endelige eksamen. Fra [[1926]] til [[1929]] boede han i [[Palæstina]], først i en [[kibbutz]] i Jezreel-dalen og senere i [[Tel Aviv]] og [[Jerusalem]], hvor han levede fra hånden til munden med en række usikre job – der bl.a. også omfattede begyndelsen på hans karriere som journalist. Han fik palæstinensisk statsborgerskab. Han rejste fra Palæstina til Paris som korrespondent for en række tyske aviser ejet af Ullstein-gruppen. Et år senere blev han videnskabelig redaktør i Berlin for Ullstein. Han deltog i 1931 som eneste journalist på luftskibet Graf Zeppelins flyvning til polaregnene nord for Sibirien.
Han meldte sig ind i det tyske kommunistparti i [[1931]], men meldte sig ud igen efter de stalinistiske udrensninger i [[1938]]. I denne periode rejste han meget i Sovjetunionen og besteg [[Ararat]]-bjerget i [[Tyrkiet]]. I [[Turkmenistan]] mødte han den sorte amerikanske forfatter [[Langston Hughes]].
Linje 14:
I sine memoirer, ''Skriften på væggen'' (Branner og Korch 1954) (originaltitel ''The Invisible Writing'') mindes Koestler, at han skrev ca. halvdelen af en satirisk roman med titlen ''The Good Soldier Schweik Goes to War Again…''. Den var blevet bestilt af [[Willi Münzenberg]], der var [[Komintern]]s vigtigste propagandist i vesten, men romanen blev vetoet af det kommunistiske parti p.g.a. bogens "pacifistiske fejltagelser".
Kort efter [[2. verdenskrig]]s udbrud blev Koestler af de franske myndigheder interneret i Le Vernet, der var en kz-agtig lejr for udlændinge, der boede i Frankrig. Efter sin løsladelse meldte han sig til [[Fremmedlegionen]]. Han undslap til sidst til [[England]] via [[Marokko]]. I England gjorde han tjeneste i den engelske hær i ''British Pioneer Corps'' fra [[1941]] til [[1942]], hvorefter han arbejdede for [[BBC]]. Han blev britisk statsborger i [[1945]] og vendte tilbage til Frankrig efter krigen, hvor han var med i gruppen omkring [[Jean-Paul Sartre]] og [[Simone de Beauvoir]] (en af personerne i Beauvoirs roman ''Mandarinerne'' (originaltitel ''Les mandarins'') siges at være baseret på Koestler).
Koestler vendte tilbage til London og tilbragte resten af livet dér med at skrive og holde forelæsninger. I juni [[1950]] deltog Koestler i en konference for anti-kommunistiske intellektuelle i Berlin, som førte til oprettelsen af ''Congress for Cultural Freedom''. Han modtog en engelsk orden i [[1970'erne]].
Linje 24:
Under 2. verdenskrig protesterede Koestler konstant mod det tyske [[nazisme|nazi]]-regimes grusomheder – hans centraleuropæiske jødiske familiebaggrund gjorde, at han involverede sig mere end så mange andre engelske og amerikanske politikere. Han havde også personligt været vidne til, hvordan ekstremismen var vokset i Centraleuropa.
Koestler og en lille minoritet af forfattere og andre offentlige personer troede, at hvis de i tilstrækkelig grad beskrev de rædsler, der fandt sted i Europa, i medierne og ved offentlige møder, ville det få de vestlige magter til at reagere. På trods af indsatsen var deres protester ofte omsonst. I 1968 var han i København for at modtage Sonning-prisen for sit bidrag til europæisk kultur.
=== Multilinguisme ===
| |||