Økumenisk koncil

Synode (af græsk 'synodos') og koncil (af latin 'concilium', engelsk 'Council') betyder det samme, nemlig en kirkelig forsamling af biskopper. Fra 325 indkaldte de romerske kejsere også til 'økumeniske' synoder eller koncilier, d.v.s. kirkemøder gældende for hele kristenheden. Økumeni -en, bestræbelserne på at nedbryde skrankerne mellem de kristne kirkesamfund; den tværkonfessionelle holdning; det praktiske økumeniske arbejde.

Senere har eftertiden anerkendt syv af disse som rette synoder.

325 Første økumeniske synode i Nikæa i Lilleasien, nær Konstantinopel. - Det vedtages, at Faderen og Sønnen er 'af samme væsen' (græsk: homousios, ikke at forveksle med homoiusios =en lignende substans). - Arius udstødes af kirken, og arianismen fordømmes. - den nikænske trosbekendelse vedtages

381 Anden økumeniske synode i Konstantinopel. Nikæasynodens beslutninger udvides, og det præciseres, at Helligånden skal tilbedes sammen med Faderen og Sønnen, idet de såkaldte makedonianere eller pneumatomachere udstødes af kirken (et parti, der benægtede Helligåndens fulde guddommelighed).

431 Tredie økumeniske synode i Ephesus i Lilleasien. Det vedtages, at jomfru Marie skal kaldes 'theotokos', d.v.s. 'Gudføderske' eller 'Guds Moder', og Nestorios udstødes af kirken.

451 Fjerde økumeniske synode i Kalkedon i Lilleasien. Ephesussynodens beslutninger bekræftes, og desuden vedtages det, at Jesus Kristus havde en fuldstændig menneskelig og guddommelig natur, at de to naturer hverken må sammenblandes eller adskilles, og at han var én person, som er Ordet (Logos). Eutykes, en ekstrem 'monophysit', fordømmes, og Dioskur, biskop af Alexandria, afsættes.

553 Femte økumeniske synode i Konstantinopel. Tekster bl.a. forfattet af Origenes, der levede århundreder tidligere, og Theodor af Mopsuestia, der døde ca. 125 år før, fordømmes.

680-81 Sjette økumeniske synode i Konstantinopel. Det vedtages, at Jesus Kristus havde to viljer, en guddommelig og en menneskelig. Den såkaldte 'monotheletisme', der hævdede, at Jesus havde to naturer, men én vilje, fordømmes.

787 Syvende økumeniske synode i Nikæa i Lilleasien. Det fastslås, at billederne må æres, ikke dyrkes. Den, der ærer billederne, ærer den, der er afbildet. Ikonoklasmen fordømmes.