Logos er appellen til fornuften[1]. Den er intellektuel og er især knyttet til argumentationen, dvs. at et godt underbygget argument er logosappellerende. Alle former for fakta støtter logos. Begrebet pop-logos bruges om appeller, der tilsyneladende er logosappellerende, men måden hvorpå appellen bruges er utroværdig. Appellen kan fx bestå af intellektuelle ord. Selve formen i en appel kan understøtte logos, hvis det der formidles er godt underbygget, faktuelt og klart opstillet. Logos virker bedst sammen med de andre appelformer. Eksempel på logos: Man skal dyrke motion, fordi undersøgelser viser, at det er sundt for kroppen.


Litteratur

  • Holst, Jonas (2010). Psyke og logos – to tilgange til Aristoteles’ lære om sjælen. Psyke & Logos, 31(1), 15.
filosofiSpire
Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
  1. ^ Holst 2010