Italiensk Østafrika: Forskelle mellem versioner

}}

 

 

Den anden italienske koloni i Afrika var [[Italiensk Nordafrika]] (''Africa Settentrionale Italiana'', eller ASI).

I 1936 omfatede Italiensk Østafrika hele vore dages [[Etiopien]], [[Eritrea]] og det meste af [[Somalia]], undtagen det område som i dag er den ''de facto'' uafhængige republik [[Somaliland]]. Kolonien var delt i 6 provinser: [[Amhara province|Amara]], [[Eritrea]], [[Sidamo Province|Galla-Sidamo]], [[Harar]], [[Shewa|Scioa]] og [[Somalia]], som hver blev ledet af en italiensk guvernør. Guvernørerne stod til ansvar overfor den italienske vicekonge. De koloniale strukturer var vigtige for det fascistiske regimes forsøg på permanent at ødelægge den tidligere etiopiske stat ved at overdrage tidligere etiopisk område til de rivaliserende muslimske naboer i det italiensk administrerede Eritrea og Somalia. Italiensk Østafrika blev kortvarigt udvidet i 1940, da italienske styrker erobrede [[Britisk Somaliland]], hvorved de skabte en samlet somalisk provins under italiensk kontrol. Denne blev delt igen - og det samme gjorde hele kolonien, da britiske styrker i 1941 besatte hele Italiensk Østafrika.

 

Kolonien blev dannet i 1936 mens Italiens fascistiske diktator [[Benito Mussolini]] regerede i Italien, da [[Haile Selassie]]'s Ethiopien led nederlag i den [[Anden italiensk-abessinske krig]].

 

I juni [[1940]], ved Italiens indtræden i 2. verdenskrig udgjorde Italiensk Østafrika en farlig trussel mod britiske interesser i Afrika. Fra et synspunkt kunne er vellykket italiensk angreb fra kolonien gennem Sydan og etableringen af en forbindelse til det italienske Libyen have isoleret vigtige britiske besiddelser i Ægypten og [[Suez kanalen]]. Set fra en anden synsvinkel var kolonien selv isoleret fra Italien og omringet af britiske styrker i Sudan, Kenya og Britisk Somaliland. Britiske styrker i Aden kunne give afgørende fly og flådestøtte mod italienske flådestyrker i Det røde Hav. Italienske transporter ad søvejen blev afskåret af Storbritannien ved Suez kanalen. De forsyninger som nåede frem til Italiensk Østafrika kom som regel med luften, og i små portioner.

 

I 1940 blev det tilstødende protektorat Britisk Somaliland besat af italienske styrker og indlemmet i Italiensk Østafrika. Erobringen var den eneste sejr Italien opnåede uden støtte fra tyske tropper under 2. Verdenskrig. Besættelsen varede i omkring et år.

 

Den [[27. marts]] [[1941]] blev fæstningen [[Keren]] erobret af britiske tropper efter et ihærdigt forsvar under general [[Orlando Lorenzini]]. Efter at [[Massaua]] havde overgivet sig den [[8. april]] var Eritrea tabt for Italien. Krigen var tabt i maj 1941, da den sidste stilling i [[Amba Alagi]] under [[vicekonge]] [[Amedeo, 3rd Duke of Savoia|Amedeo di Savoia]], [[Hertug af Aosta]] overgav sig med ære, overfor en overvældende allieret styrke. Den [[28. november]] samme år overgav general [[Guglielmo Nasi]] sig med de sidste italienske besættelsesstyrker i [[Gondar]].

 

 

{{reflist|2}}

 

 

* Antonicelli, Franco (1961) ''Trent'anni di storia italiana 1915 - 1945'', Saggi series '''295''', Torino : Einaudi, 387 p. [på italiensk]

* Sarti, Roland (1974) ''The Ax Within: Italian fascism in action'', New York : New Viewpoints, ISBN 0-531-06498-0

 

* [http://www.niehorster.orbat.com/019_italy/40-06-10_airforce/aaoi.html Italiens luftstyrke i Østafrika, 10. juni 1940]