Versionen fra 22. jun. 2010, 15:38 redigér Amjaabc (diskussion \| bidrag) Administratorer 72.295 edits m Infoboks + etymologisk og historisk afsnit fra en-wiki ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 22. jun. 2010, 21:45 redigér fjern redigering Amjaabc (diskussion \| bidrag) Administratorer 72.295 edits Yderligere afsnit, billeder etc. (exit stub) Gå til næste forskel →
Linje 21: == Etymologi == Øen var i oldtiden kendt ved [[sanskrit]]navnene ''Swarnadwīpa'', der betyder "Gudernes ø", og ''Swarnabhūmi'', der betyder ~~guldøen~~"Guldøen", sidstnævnte på grund af [[guld]]forekomster i øens højland. Første gang, man støder på navnet Sumatra, er i forbindelse med en udsending til Kina i 1017 fra [[shrivijaya]]ernes konge, ''Sumatrabhumi'' ("Konge over Sumatralandet"). Arabiske geografer omtalte i 10.-13. århundrede øen som ''Lamri'', der refererer til et kongedømme beliggende omkring det nuværende [[Banda Aceh]], som var det naturlige anløbssted for handelsskibe. I slutningen af det 14. århundrede blev det almindeligt at kalde øen for Sumatra efter det muslimske kongerige på øen ved navn [[Samudera]] (også kaldet Pasai). I det 19. århundrede fandt europæiske skribenter ud af, at øens oprindelige befolkning ikke havde noget navn for øen. == Historie == Linje 31: Da Indonesien lige efter afslutningen af [[anden verdenskrig]] blev selvstændig, blev Sumatra en del af denne nation og har været det siden. Blandt de senere års mest opsigtsvækkende tildragelser på øen var [[tsunami]]en i [[2004]], der fulgte efter et [[jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004\|jordskælv i Det Indiske Ocean]]. Alene på Sumatra omkom over 170.000 mennesker i den forbindelse, først og fremmest i Aceh. == Geografi == [[Fil:AmbaritaView.jpg\|thumb\|200px\|left\|Toba-søen med batakhuse i forgrunden]] Sumatra befinder sig i den nordøstlige del af [[Det Indiske Ocean]]. Sydøst for øen ligger [[Java]] på den anden side af [[Sundastrædet]], nord for øen ligger [[Malayahalvøen]] adskilt af [[Malaccastrædet]], mod øst ligger [[Borneo]] på den anden side af [[Karimatastrædet]], og vestfor ligger [[Det Indiske Ocean]]. Øens længde fra nordøst til sydvest er på ca. 1.790 km og bredden er ca. 435 km. Cirka på midten af længdeaksen krydses [[ækvator]]. Øens indre er præget af to forskellige geografiske områder: [[Barisanbjergene]] i vest og sumpområder i øst. Omtrent i midten af Barisanbjergene finder man [[vulkan]]en [[Kerinci]], der med 3.805 m er øens højeste punkt. Vulkansk aktivitet herfra har beriget området med frodig agerland og smukke naturscenerier, fx ved [[Toba]]-søen. I bjergene er der forekomster af [[kul]] og [[guld]]. Mod øst bringer store floder [[silt]] ned fra bjergene og skaber et stort lavland præget af sumpe. I dette område er agerbrug ikke særlig betydningsfuld, men der er stor produktion af [[olie]] her, både i form af [[råolie]] fra undergrunden og som [[palme]]olie. På Sumatra er produceres størstedelen af den indonesiske [[kaffe]]. På små gårde i højlandet er det især arabica-kaffe, der produceres, mens der i lavlandet først og fremmest dyrkes robusta-kaffe. Tidligere var store dele af øen dækket af [[tropisk regnskov]], men rovhugst har bevirket, at disse skovområder er stærkt truet. == Demografi == På Sumatra bor der cirka 45 millioner mennesker, hvilket giver en befolkningstæthed på 96 indbyggere pr. km², hvilket ikke er særlig tæt sammenlignet med naboøen Java. Det er dog den ø i verden, der har fjerdeflest indbyggere. Befolkningskoncentrationen er størst i nord og i det centrale højland mod vest. De to største byområder er [[Medan]] i nord og [[Palembang]] i syd. Befolkningen er delt i en række etniske grupper og taler 52 forskellige sprog. Mange af disse er dog tætbeslægtede, og kulturelt er der ikke så store forskelle, som man måske skulle tro. Mod øst tales der primært [[malajisk]], mens der i højlandet og mod syd tales malajiskbeslægtede sprog, blandt andet lampung- og minangkabaufolkene. I højlandet mod nord finder man [[batakker]], mens nordkysten domineres af [[acehnesere]]. [[Kinesere]] finder man som minoritet i de fleste byer. Islam er den dominerende religion på øen (87%), mens mindre grupper er kristne (10%), buddhister (2%) og hinduister (1%). [[Fil:Rafflesia sumatra.jpg\|thumb\|200px\|right\|''Rafflesia arnoldii'', verdens største individuelle blomst]] [[Fil:Panthera tigris sumatran subspecies.jpg\|thumb\|200px\|Sumatratiger]] == Natur == Sumatra er hjemsted for en lang række planter og dyr, og der kendes sytten [[endemi]]ske plantearter på øen. Blandt de planter, der er særlige for øen, kan nævnes [[sumatrafyr]], den eneste [[fyrreslægten\|fyrart]], der findes syd for ækvator, ''Rafflesia arnoldii'', der har verdens største individuelle blomst på næsten 1 m i diameter, samt Titan Arum ("ligblomst"), der har den største [[blomsterstand]] i verden og i øvrigt lugter forfærdeligt (deraf det øgenavnet). Man kan finde 201 arter af [[pattedyr]] samt 580 arter af [[fugl]]e på Sumatra. Ni arter er endemiske for øen, og derudover er der 14 endemiske arter på de nærtliggende [[Mentawaiøerne\|Mentawaiøer]]. Blandt de større pattedyr, man kan finde på øen, kan nævnes [[sumatratiger]], [[orangutang\|sumatraorangutang]], [[sumatranæsehorn]], [[dhole]] og [[skaberaktapir]]. Da øen har mistet omkring 55% af sin naturlige skoveforekomst siden 1985, er mange dyre- og plantearter udrydningstruede. I 2008 offentliggjorde den indonesiske regering en plan, der skal beskytte Sumatras tilbageværende skovområder. Det har dog ikke forhindret anlæggelsen af illegale veje tværs gennem tigrenes vigtigste leveområde af firmaer, der udnytter naturrigdommene til det yderste. På øen findes ti nationalparker, hvoraf de tre indgår i [[UNESCOs Verdensarvsliste (Asien-Australasien)\|verdensarvsområdet]] kaldet Tropisk Regnskove på Sumatra ([[Gunung Leuser nationalpark]], [[Kerici Seblat nationalpark]] og [[Bukit Barisan Selatan nationalpark]]). {{Commonscat\|Sumatra}} ~~{{Asien-geostub}}~~ [[Kategori:Øer i Indonesien]]

Sumatra: Forskelle mellem versioner