Troels Troels-Lund: Forskelle mellem versioner

Troels Lund blev født 5. september 1840 i forældrenes bolig på [[Gammeltorv]] i [[København]]. Faderen var fuldmægtig i [[Nationalbanken]], (senere justitsråd) [[Henrik Ferdinand Lund]], moderen [[Anna Cathrine Lund]]. Troels-Lund var den yngste i en børneflok på syv; fire halvsøskende fra faderens tidligere ægteskab med [[Petrea Lund]] (f. Kierkegaard, d. 1834), en søster til [[Søren Kierkegaard]], og to helbrødre. Hjemmet på Gammeltorv i København var kun bolig for familien om vinteren, om sommeren fulgte familien skikkendet højere borgerskabs skik med at bo i uden for byen. I 1841 lejede familien [[Bakkehuset]] på [[Frederiksberg]], der blev familiens sommerbolig de næste 20 år. [[Frederiksberg]] var dengang et landligt område med marker og søer, og ved siden af huset lå den store kongelige park [[Søndermarken]]. Her fik han sit fortrolige forhold til naturen, friluftsliv og botaniske forhold, som klart skinner igennem i hans senere værker.

Faderen havde været gift med en søster til filosoffen [[Søren Kierkegaard]]. Det betød, at både Søren og hans bror præsten [[Peter Christian Kierkegaard]] kom i familiens hjem. [[Søren Kierkegaard]], som ikke var bleg for at lege med børnene, gjorde et dybt indtryk på den unge Troels. Hans barndomserindringernebarndomserindringer om [[Søren Kierkegaard]] er grundlaget for 3. bind af værket ''"Bakkehus og Solbjerg"''.

På [[Gehejmearkivet]] beskæftigede Troels Lund sig hovedsageligt med adelsbreve fra det 16. og 17. århundrede, og det var herfra at kilden til hans livsværk udsprang. Dybt præget af det samtidige gennembrud af [[Realismen]] i litteraturen med [[Georg Brandes]] som fortaler, valgte Troels Lund at blive historisk forfatter med basis i det daglige liv. Oprindeligt skulle værket være en traditionel politisk, historisk gennemgang af det 16. århundrede med titlen ''"Danmarks og Norges Historie i Slutningen af det 16de Aarhundrede"''. Og Troels Lund havde også udgivet mindre værker med hovedvægt på det 16. århundredes politiske historie (''"Historiske Skitser"'', ''"Mogens Heinesøn"''), men meget snart tog den kulturhistoriske skildring over. Den planlagte tredjedel af værket, som det kulturhistoriske skulle have bestået af, blev nu det hele værk. Beskrivelsen af næsten alle forhold i dagligdagen under den nordiske [[renæssance]], både i det ydre og det indre, blev hovedsagen. Troels Lund var muligvis inspireret af den tyske historiker [[W. H. Riehl]], der i sit værk ''"Naturgeschichte des deutschen Volkes als Grundlage einer deutschen Sozialpolitik"'' også indleder med et bind om ''"Land og Folk"'' (''"Land und Leute"''). Men i så fald er det kun den rent idémæssige inspiration. Riehl var langt mere systematisk, mens Troels Lund i sit værk er mere farverig, til tider fabulerende i sit sprog og ofte erstatter systematikken med hjemmelavede teorier. Det kom han også til at høre for. Faghistorikerne var ikke tilfredse med fagligheden i ''"Dagligliv"'', og anmeldelserne påpegede mange fejl. Manglen på en egentlig historisk uddannelse kunne ses på værket, især de første bind. Til de senere bind i værket kunne Lund benytte sig af omfattende kildesamlinger, som den teologiske kandidat [[Nicolai Jacobsen]] havde samlet i 1860erne-1870erne som assistent på [[Det Kongelige Bibliotek]] om bl.a bryllup, dåb og fødsel. Det gjorde, at Troels-Lund kunne benytte langt flere eksempler og dermed have en langt større sikkerhed i opstillingen af teorier. Troels-Lund var samtidig lydhør over for fejlene, der blev påpeget i anmeldelserne, og de fleste af de tidligt begåede faktuelle fejl blev rettet i værkets 2. udgave. Modtagelsen i den ikke -faglige læseverden var meget positiv. På grund af Lunds ikke-faglige sprog og yderst underholdende fortællestil kunne alle få noget ud af værket. Førsteudgaverne af værket blev hurtigt udsolgt, og de senere folkeudgaver udkom i op til fire udgaver, hvert i et oplag på 10,000.

I 1908 diagnosticeredes Troels-Lund med "hjerteforkalkning" og blev dervedderfor tvunget til at holde sig i ro. Den litterære produktion mindskedes, og Troels-Lund trak sig tilbage fra det offentlige liv. I sinesin alderdom beskæftigede Troels-Lund sig mest med sine erindringer, dog blev han med mellemrum "træt af at beskæftige sig så meget med sig selv", som han skriver i forordet til ''"Bakkehus og Solbjerg"''. I 1899 havde Troels Lund udgivet skriftet ''"Livsbelysning"'', som var en slags europæisk idéhistorie, der gik op til det 16. århundrede. Under udarbejdelsen af sine erindringer var Troels-Lund igen kommet tilbage til sine barndomsoplevelser på [[Bakkehuset]], og dettes centrale del i Danmarks kulturhistorie i første halvdel af det 19. århundrede. Ideen kom da til ham om at skrive et værk om [[Romantikken]]s gennembrud og den "livsbelysning", som derved brød igennem i det danske kulturliv. Værket skulle være med udgangspunkt i [[Bakkehuset]] og den mangfoldighed af personligheder, der havde haft berøring dermed. Dette blev til værket ''"Bakkehus og Solbjerg"'', som på ingen måde lider af alderdomstræthed, men stadig er fuld af Troels-Lunds lyse syn på livet og friske sprog. Troels-Lund nåede dog kun at se første bind af de planlagte fire i dette værk udgivet. Han døde d. 12. februar 1921.

Historikeren og vennen [[Knud Fabricius]] sørgede for udgivelsen af de sidste to bind af ''"Bakkehus og Solbjerg"'' som Troels-Lund havde nået at skrive. Troels-Lund var kun nået til sit 19. år i sine erindringer, inden han lagde dette arbejde til side for ''"Bakkehus og Solbjerg"''. Disse udkom posthumt i 1924 under titlen ''"Et Liv - Barndom og Ungdom"''.

Han var [[Dannebrogordenen|Kommandør af 1. grad af Dannebrog]] og [[Dannebrogsmand]].