Dette år blev kongesønnen Svend, den senere konge [[Svend Tveskæg]], døbt af [[Poppo]] og navngivet Otto, imens kejser [[Otto 2. (Tysk-romerske rige)|Otto 2.]] stod [[fadder]]. Samtidigt fik [[Danmark]] lov til, at bevare sin indre selvstændighed, imod at [[Harald Blåtand]] betalte en skat til kejseren.
{| border="0" bgcolor="#FFFFCC"
|-----
| Man kan tænke sig:<br />
at [[Svend Tveskæg]] fulgte med kejseren hjem, og at den tyske kejser har ment, at han fik rigets arvning, men Danmark var et valgkongedømme, så det var ikke sikkert. Men den tyske kejser har nok forsøgt at give barbarkongens søn den bedst mulige uddannelse. Men sønnen har nok kun interesseret sig for romerske fæstningsbyggerier, da han ikke forstod latin.
|}
[[Harald Blåtand]] blev ikke døbt, antagelig fordi han var det i forvejen.
