Haderslev Dam: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Lake Haderslev.jpg|325px|right300px|thumb|Haderslev Dams udstrækning og placering]]

[[Fil:ADSC 0273.jpg|325px|right300px|thumb|Kig fra Haderslev bibliotek med Inderdam nærmest og Haderslev Dam i baggrunden]]

'''Haderslev Dam''' er en [[sø]] vest for [[Haderslev]] by i [[Sønderjylland]]. Byen Haderslev er opstået på en stor banke af aflejret sand og ligger således midt mellem [[dam]]mendammen og [[fjordHaderslev Fjord|fjorden]]en.

På grund af udstrækningen og [[geografi]]en, kan dammen opfattes som tre søer, der strækker sig over en længde på knap seks6 [[Meter|km]] og på visse steder ien bredde op til en1 kilometers breddekm. Der er etableret dæmninger[[dæmning]]er i både øst- og vestenden, hvilket deler dammen op i tre dele, nemlig Hindemade, Haderslev Dam og Inderdammen. De tre dele ligger i Haderslev [[Tunneldal]] (også kaldet Haderslevdalen), der over en strækning på 25 kilometer forløber mellem [[Vojens]] by og [[Haderslev Fjord]]sFjords udmunding i [[Lillebælt]] ved [[Årøsund]].

I vest grænser den største del af dammen (260 [[Hektar|ha]]) op til en dæmning, der adskiller den fra søen Hindemade; dog er der forbindelse mellem Hindemade og Haderslev damDam via Tørning Å (egentlig en kanal) og bækken Ny Koldbæk. Det meste af østsiden af dæmningen og sydvesthjørnet af Haderslev Dam består af en [[elleslægtenElleslægten|ellesump]]. Haderslev Dams vestligste del er præget af rørskov og [[åkande]]r, mens den øvrige søflade, der er Sønderjyllands største sø, er åben. I søen ligger to øer[[ø]]er, den træbevoksede Granø og den græsklædte Mågeø. Søens sydlige bred er præget dels af [[Haderslev Dyrehave]], anlagt i den østligste del af [[Pamhule skovSkov]] (Haderslev Sønderskov), og dels af de åbne skrænter på [[Nørskovgård]]. Længere i retning mod Haderslev er sydsiden præget af ellesumpe, kildevæld, smalle rørbræmmer og enkelte lunde. Ved Haderslev bærer bredden præg af den bymæssige bebyggelse med [[vandrehjem]], roklub mm. i [[Erlev]]. På nordsiden af Haderslev Dam ligger Restaurant Damende, Fredsted og [[Haderslev Sygehus]], hvis omgivelser dels er [[park]], dels [[pileslægten|pilekrat]] og [[sump]]ede områder. Nordsiden går hurtigt over i villakvarterer, Damager kirkegård og [[Gl.Sankt HaderslevSeverin Kirke]] og dens kirkegård. Den indre dam hører til Haderslev Dampark, og fra denne strømmer vandet gennem Møllestrømmen og Møllestryget syd om byen til Haderslev Havn og Haderslev Fjord.

Haderslev Tunneldal, og dermed området, der i dag omfatter de ovennnævnte søer og Haderslev Fjord, er et resultat af isens seneste tilbagetrækning for 16.000 år siden. Dannelsen er sket ved smeltevandsflodernes erosion under iskappen. Disse strømløbs retning var vest, altså mod iskappens rand, hvilken kan synes mærkværdigt, da dalene er dybest mod øst og mod vest skråner op mod hedesletten. Fænomenet kan forklares ved den rent lokale trykpåvirkning ''under'' isen, der gjorde smeltevandsfloderne uafhængige af tyngdekraften<ref>Gyldensdals Egnsbeskrivelse Bind 6 Sønderjylland</ref>.

Vest for og noget højere end Haderslev Dam, finder man stadig [[1800-tallet]]s industrianlæg såsom [[Tørning Mølle]] og [[Christiansdal Elektricitetsværk]], der begge blev anlagt ved hjælp af høje opstemninger og kanalføringer. Ved den sidste opstemning inden havn og fjord finder man - som omtalt ovenfor - ved Møllestrømmen Slotsvandmøllen fra 1827, hvor korn fra omegnen blev malet. Bygningen huser i dag egnsteateret [[Teatret Møllen]].

Haderslev har i middelalderen haft et [[kloster]] beliggende, hvor den gamle [[#Klosterkirkegård|klosterkirkegård]] i dag findes (Damhalvøen). Der var tale om et [[Dominikanerordenen|dominikanerkloster]] anlagt omkring 1254, altså inden der var sket opdæmning og dermed etablering af dammen. Dominikanerne var tiggermunke (også kaldet sortebrødre på grund af deres sorte kapper). På det ældste [[Haderslev Dam#Braunius' prospekt|billede af Haderslev]], jf. prospektet nedenfor, ses kloster og klosterkirke, der lå på den nuværende Damhalvø. Kirken havde et temmelig højt tårn med løgkuppel, og vest herfor lå selve klostret med [[Gotik|gotisk]] gavl og et mindre hus. Foran klosterkirken lå kirkegården, der sandsynligvis var anlagt samtidig med klostret. Her blev sortebrødrene stedt til hvile, men også andre kunne blive begravet her. Klosterområdet har arealmæssigt ikke været særlig stort, nemlig kun den østlige del af den nuværende Klosterkirkegård, der ligger lidt højere end de nærmeste omgivelser, omkranset af husene i Præstegade, Hægersgade og Klosteret, og det præges nu af mindesmærker for faldne soldater.

'''Den oprindelige Klosterkirkegård''' antages - som nævnt ovenfor - at være anlagt samtidig med klostret i 1254, og den har sikkert været i uafbrudt brug indtil den sidste begravelse i 1926, og endnu i 1992 fandtes der fortsat her enkelte grave foruden mindesmærkerne.

I 1992 var der på Klosterkegården 135 gravminder tilbage, heraf elleve11 på den gamle del, samt fire store monumenter. Stenene er vidt forskellige, både i materialer og stilart. Der er [[marmor]], [[granit]] og [[sandsten]]; der er høje, fint udførte empiremindesmærker, små, enkle navneplader, og store, liggende sten. I alder rækker de fra ca. 1700 til 1967. Selve gravstederne er oftest væk, så tilbage står kun stenene i græsset, men der findes dog også enkelte beplantninger, hvoraf nogle har bevaret deres lave, fint forarbejdede støbejernsgitterhegn[[støbejern]]sgitterhegn. Mange af stenene krones af marmorkors. Men desværreImidlertid har tidens tand og hærværk knækket mange af dem af. Også mange af stenene er i dag ulæselige.

I forbindelse med Haderslev Domkirkes restaurering i 1940'erne, blev mange af gravene under kirkens gulve sløjfet; især i adskillige hvælvinger under koret. Tilbage er nu kun to store sarkofager i Vieregges kapel, samt nogle store gravstene, stillet op ad væggene. Mange af kisterne var i meget dårlig forfatning, så det meste blev i stilhed nedsat på Klosterkirkegården sammen med mange brudstykker af gravsten. Et antal navneplader, beslag og anden udsmykning blev taget af kisterne, og er siden blevet opbevaret på kirkens loft.

Adskillige fremtrædende Haderslev-borgere er begravet på Klosterkirkegården, eksempelvis kan nævnes [[Peter Hiort Lorenzen]].<ref name="Haderslevsamfundets årsskrift 1992"/>

[[Fil:Braunius Prospekt Haderslev 1585.jpg|300px|right|thumb|Braunius prospekt over Haderslev fra 1585.]]

På [[Georg Braunius]]' og [[Frans Hogenberg]]s prospekt over Haderslev fra 1585 ses tydeligt detaljer i byen, herunder domkirke, kloster og byporte. Mod vest ses en lille del af dammen og Damhalvøen med sit næs, hvorom vandet nærmest ledes syd om og ind i Møllestrømmen. Også aflastningskanalen/forsvarsgraven ses nord for byen. Yderst mod øst ses det gamle [[Haderslevhus|Hansborg]].

[[Fil:Damende.jpg|300px|right|thumb|Restaurant Damende ved nordvesthjørnet af dammen]]

[[Fil:BlankDam.jpg|300px|right|thumb|Spejlblank dam optaget om morgenen, set fra nord og med Sct. Severin Kirkes tårn og spir ved dammens østende]]

Fra Haderslev går en rute langs sydsiden af Haderslev Dam, hvor den fra Erlev følger Geheimerådens Sti, der blev anlagt i 1932 på initiativ af [[geheimeråd]] [[J.A. Hansen]]. Når den følges, nås først Bergs Plads med flere grillsteder, borde og bænke og to anløbsbroer[[anløbsbro]]er for kanoer[[kano]]er. Sydøst for pladsen er der et primitivt overnatningssted. Ved [[Sophies Kilde]], som er en hellig kilde, kan man smage det kølige kildevand. I dyrehaven lever flokke af [[dådyr]] og [[kronhjort]]e, hvis efterårsbestand er på ca. 200 stk. dåvildt og 20 stk. kronvildt. Der afskydes årligt et antal dyr for at holde bestanden på dette niveau. Ved Nørreskovgård, hvor der er fin udsigt over Haderslev Dam og fjorden, er der et læskur og toilet. Ruten fortsætter over Hindemaj-dæmningen<ref>''[http://www.styrt-om.dk/tunneldalstierne.pdf Tunneldalstierne]'',</ref> til nordvesthjørnet af dammen, hvor restaurant Damende er beliggende i udkanten af skoven på en skrænt ned mod vandet. Det er et gammelt traktørsted og udflugtsmål, som man tidligere sejlede til, og som nu er en almindelig restaurant. Via landsbyen [[Fredsted (Gammel Haderslev Sogn)|Fredsted]] går ruten mod Haderslev. Der er ikke fortov langs vejen gennem Fredsted. Ved Haderslev Sygehus tager ruten atter en afstikker ned til Haderslev Dam, hvor der er mulighed for at iagttage fuglelivet på dammen og Holmene.

I 1948-1956 blev der anlagt en [[omfartsvej]] umiddelbart vest for Haderslev, idet den tidligere nord-sydgående hovedvej gennem byens centrum ikke længere kunne klare den tiltagende trafik. Den nye [[hovedvej]] blev anlagt på en nyetableret dæmning over den østligste del af Haderslev Dam. På denne måde opstod en indre dam, og en dampark blev samtidig anlagt og indviet i 1958 som en oase vest for byens centrum. Parken er ca. 9 ha og Inderdammen 4,6 ha.

I Damparken er opstillet en mindesten for frihedskampens[[den danske modstandsbevægelse]]s ofre 1940-45, og der er adskillige både ældre og moderne skulpturer udført af bl.a. [[Johannes Bjerg]], Ole Find, Jørgen Gudmundsen-Holmgreen, Helge Holmskov og Eywin Langkilde. Ud for Hotel Norden finder man en [[statue]] af [[Peter Hiort Lorenzen]].

Der er adskillige legepladser i parken og udlejning af [[Vandcykel|cykelbåde]] på dammen, ligesom der også findes kiosk, hvor der kan købes forfriskninger og grill-varer. Der findes toiletter og P-pladser i tilknytning til parken.

Den bevaringsværdige Klosterkirkegård ligger på en forhøjning i parkens østlige del. Her er monumenter for de faldne i verdenskrigene fra både dansk og tysk side. Fra kirkegården er der kun kort vej til den gamle bydel og [[Haderslev Domkirke]], ligesom [[Sankt Severin Kirke]] og kirkegård ligger umiddelbart op til parkens nordvestlige hjørne.

Såfremt isen i vinterperioden opnår en tykkelse på mindst 17 cm bliver dammen givet fri. Inderdammen blev i vinteren 2010 åbnet for færdsel den 8. januar, således, at skøjteløbere og andet publikum kunne færdes på isen. Sidst det var tilfældet var i 2002<ref>Haderslev{{kilde Kommunesmangler|Uge 30, hjemmeside</ref>2010}}.

Møllestrømmen er en ca. 1 km lang strøm, der syd om Haderslev by, leder vandet fra Haderslev Dam i vest ud i Haderslev Fjord i øst. Hvor Møllestrømmens udløb starter i den østlige del af Haderslev Dam, er dens bredde, lige syd for den ydre halvø og nord for Haderslev Søsportscenter, ca. 50 meter. Herfra forløber ca. 250 meter til passage under omfartsvejen. Det næste afsnit - fortsat i østlig retning - indtil møllestryget ved Lavgade-broen, er på ca. 400 meter og på sine steder er strømmen helt op til 90 meter bred. I denne del findes mange rekreative områder samt beboelse og tysk roklub. 75 meter øst for omfartsvejen løber en kanal fra Indre Dam ud i Møllestrømmen. Mellem omfartsvejen og møllestryget, på sydsiden findes et rekreativt område kaldet fugleøenFugleøen, på hvilket sted der var etableret bro i [[middelalderen]]. Strømmen snævrer ind ved det i år 2000 etablerede møllestryg, Ved stryget anlæggelse blev en 450 år gammel fiskespærring fjernet, så havørreder[[havørred]]er og [[laks]] fik fri passage<ref>[http://www.dofbasen.dk/IBA/lokalitet.php?lokid=59 Natur og Fugle - Dansk ornitologisk forening]</ref>. Møllestryget slutter på øst-siden af Lavgade-broen, lige ud for den gamle Slotsvandmølle. Herefter kommer et stykke på ca. 330 meter indtil broen ved Hertug Hans Gade. Herefter løber strømmen ud i havn og fjord.