Akutbil: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Roskilde I2 right.jpg|thumb|Paramedicinerenhed ([[Volkswagen Sharan|VW Sharan]]) hos [[Roskilde Brandvæsen]] klar til udrykning]]

[[Fil:MHE - akutlæge og ambulance.jpg|thumb|Akutlæge ([[Mercedes-Benz W163|MB W163]]) fra Region Hovedstaden ankommet til skadestedet sammen medog primærambulance ([[Volkswagen Eurovan|VolkswagenVW Transporter]]) fra Region Hovedstaden mødt på skadestedet]]

Begreberne '''akutbil''', '''hurtig responsenhed''' (forkortet '''HRE'''), '''paramedicinerenhed''', '''lægeambulance''' og '''akutlægebil''' (og tillige køretøjer markeret med ''akutlæge'' og ''ambulancelæge'') dækker alle et [[køretøj]], der er en [[præhospital]] støtteenhed, som rykker ud og yder hjælp til alvorligt nødlidende personer. Formålet er hurtigere at kunne indlede en behandling, hvilket især er relevant i områder med langt til nærmeste behandlingssted. Begreberne anvendes lidt forskelligt på internationalt og regionalt plan, f.eks. kan de enten være bemandet med en [[læge]], en særligt uddannet [[redder]] (f.eks. en [[paramediciner]]) eller [[sygeplejerske]] og evt. en specialuddannet chauffør, der kan assistere på skadestedet.

Fælles for disse køretøjer - og modsat den "almindelige" [[ambulance]], der ofte omtales ''primærambulancen'' - er, at de ikke er indrettede til at transportere patienten fra skadestedet til videre behandling på et [[hospital]], men udelukkende skal kunne yde behandlingsstøtte.

Enheden bemandes med en paramediciner, sygeplejerske eller anden form for personale, der er uddannet til at varetage opgaven. Uddannelsesniveauet kan således variere en hel del: Visse steder rykker ikke-medicinsk personale ud for at yde basal [[førstehjælp]] - eks. i tilfælde af [[hjertestop]]. Andre steder er det mandskab på paramediciner-niveau, der yder en forholdsvist avanceret indsats.<ref name="Trauma">[http://books.google.dk/books?id{{kilde bog |efternavn=SJPI4HcZsV8C&pg Wilson |fornavn=PA43 Trauma:William CriticalC. Care|medforfattere= vM. 2Grande, sideChristopher 43-45]og B. Hoyt, afDavid William|titel= C.Trauma: WilsonEmergency resuscitation, Christopherperioperative M.anesthesia, Grandesurgical ogmanagement David|url= Bhttp://books. Hoytgoogle.dk/books?id=SJPI4HcZsV8C Udgivet|hentedag= af2008-11-26 |år= 2007 |måned = februar |udgiver= Informa Healthcare februar|sted= 2007.New York |sprog= engelsk |id= ISBN 978-0-8247-2919-6 |sider= 43-45}}</ref>

Idéen med at kunne nå hurtigt frem med en støtteenhed, er ret udbredt blandt moderne [[ambulancetjeneste]]r.<ref>{{cite web|url=http://www.ambulance.nsw.gov.au/about_us/ambulance_operations/emergency_response.html#rapid_response|title=Ambulance Service of NSW > Emergency Response: Rapid response|accessdate=26. november 2008}}</ref> Det er særligt i forbindelse med hjertestop blevet understreget, hvor vigtigt det er, at der inden for kort tid kan indledes en behandling.<ref>[http://books.google.dk/books?id=m0bNaDhkaukC&pg=PA298{{kilde Cambridgebog Textbook|efternavn= ofSkinner Accident and Emergency Medicine, side 298], af|fornavn= David V. Skinner|medforfattere= Swain, Andrew, SwainPeyton, ColinRodney og Robertson, ogColin J.|titel= W.Cambridge Rodneytextbook Peyton.of Udgivetaccident afand Cambridgeemergency Universitymedicine Press|url= marts 1997http://books.google.dk/books?id=m0bNaDhkaukC&pg=PA298 ISBN|hentedag= 02008-52111-43379-7</ref>26

Til opbygningen af denne slags køretøjer anvendes typisk [[bil]]er i form af [[MPV]]'ere eller [[SUV]]'ere - alternativt [[stationcar]]s - da disse er mere rummelige end almindelige [[personbil]]er. I enkelte storbyer, bl.a. [[Oslo]]<ref>{{cite web|url=http://web.archive.org/web/20071029154805/http://www.ulleval.no/modules/module_123/proxy.asp?iCategoryId=487&iInfoId=12400&iDisplayType=2|title=Ullevål universitetssykehus > Utrykning på Motorsykkel|accessdate=17. november 2008}}</ref> og [[Miami]]<ref>{{cite web|url=http://www.miamidade.gov/mdfr/emergency_special_mert.asp|title=Miami-Dade County Fire Rescue Department > Motorcycle Emergency Response Team|accessdate=8. december 2008}}</ref> anvendes [[Motorcykel|motorcykler]] som supplerende akutenheder, mens man f.eks. i [[London]]<ref>{{cite web|url=http://www.londonambulance.nhs.uk/calling_999/who_will_treat_you/single_responder/cycle_responder.aspx|title=London Ambulance Service > Cycle responder|accessdate=8. december 2008}}</ref> og [[Toronto]]<ref>{{cite web|url=http://www.torontoems.ca/main-site/service/bike.html|title=Toronto EMS - Bicycle Unit|accessdate=13. september 2009}}'''</ref> anvender almindelige [[Cykel|cykler]].

Da en motorcykel fylder en del mindre end en almindelig bil, vil den nemmere kunne manøvrere rundt i tæt trafik. Samtidig kan motorcyklen accelerere og bremse relativt hurtigt, hvilket er med til at nedbringe køretiden. En almindelig cykel kan til gengæld ikke opnå samme hastigheder, men kan nemmere manøvrere på [[gågade]]r eller andre steder med mange mennesker.

En '''lægeambulance''', ''ambulancelæge'', ''lægebil'' eller ''akutlægebil'' minder på mange måder om en "akutbil", men adskiller sig - som navnet antyder - ved at være bemandet med en læge, ofte omtalt som en ''udrykningslæge''.<ref>{{kilde bog |efternavn= [[Beredskabsstyrelsen]] |titel= [http://www.brs.dk/fagomraade/tilsyn/csb/rapporter/REFIL2009.pdf Retningslinjer for indsatsledelse] |id= ISBN 978-87-91590-28-3 |sider= 72}}</ref> Da dennelægen har flere kompetencer og beføjelser end både almindeligt ambulancepersonale og sygeplejersker, vil man derfor medbringe [[Lægemiddel|medicin]] og andet udstyr, der kun må anvendes af læger. Såfremt det skønnes nødvendigt, kan lægen så følge [[patient]]en i den almindelige ambulance frem til sygehuset og dermed sikre en mere avanceret behandling under transporten.

Oprindeligt blev navnet "lægeambulance" brugt til at beskrive en almindelig ambulance (og senere en såkaldt ''hjerteambulance''), hvor en læge var med om bord og således deltog i udrykningen. Der er dog sket et skift i ordets betydning og betegner i dag således det køretøj, som lægen kører i.<ref>{{kilde bog |efternavn= Hans-Henrik Thomsen |titel= Ambulancerne 1898-1998 |udgiver= [[Københavns Brandvæsen]] |id= ISBN 87-986822-0-2 |sider= 111-117}}</ref> Ved overgangen til den nye regionsstruktur i Danmark som følge af [[Kommunalreformen (2007)|kommunalreformen]], skiftede køretøjerne visse steder betegnelser fra ''lægeambulance'' til ''akutlæge'' eller ''akutbil''.

I hvor høj grad, der deltager læger i den præhospitale behandling varierer meget. De steder, hvor der involveres læger, kan det variere fra ledelse/rådgivning af mandskabet ude på skadestedet, til direkte at møde med ambulancen og foretage behandling. De bedste erfaringer med udrykningslæger er gjort i forhold til [[traume]]patienter og i landområder med lang kørevej til det nærmeste hospital. En faldgrube ved anvendelsen af læger er, at de på grund af deres kompetencer kan indlede en større behandling end blot stabilisering - hvilket dog tager tid - hvorfor ambulancen med patienten afgår senere end optimalt.<ref name="Trauma"/> Enkelte steder bemandes enheden af en læge alene, men oftest fungerer en assistent tillige som chauffør om bord på køretøjet.