'''Conrad Christian August Bøhndel''' (''Bøndel'') ([[7. marts]] [[1779]] på gården Store Tønde i [[Hostrup Sogn]], [[Slogs Herred]] – [[18. december]] [[1847]] i [[Slesvig]]) var en dansk maler og [[litograf]].
Bøhndel kom som ungt menneske til [[København]] for at uddannes til kunstner ved [[Kunstakademiet]] og hørte til kredsen omkring [[Caspar David Friedrich]] og sluttede venskab med [[PhillipPhilipp Otto Runge]], da denne kom til København i 1799. Efter at have vundet den store Sølvmedalje i 1799 foretog han med kongelig understøttelse en udenlandsrejse, der varede fra 1806 til 1810, da han ved hjemkomsten foreviste en del i 1811 udstillede arbejder. Uagtet Akademiet savnede korrekthed i tegningen og harmoni i farven, erkendte det dog så meget godt i hans billeder, at han [[Agré|agreeredes]] i 1812 og året efter blev medlem på bygmester [[C.F. Hansen (arkitekt)|C.F. Hansens]] og grev [[Heinrich Carl von Schimmelmann|Schimmelmanns]] portrætter. Han synes nu at have levet i Slesvig By, hvor han bl.a. udførte litograferede blade efter [[Hans Brüggemann]]s altertavle, 1824-32 gengav han tavlens komposition i 34 plancher, med en på tysk oversat tekst af [[Høyen]], et for den tid respektabelt arbejde. For øvrigt havde han et i sin tid anset navn som portrætmaler. I 1843 udstillede [[Geskel Salomon]] som et af sine første arbejder hans portræt, men da denne også var født sønderjyde, har Bøhndel ikke haft nødig at være i København på den tid. Han var gift med en enke efter en vis Duhn, Anna Maria født Kruck, og døde i Slesvig By 18. december 1847.
