Hendrik Krock: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m link
Linje 12:
[[Frederik 4.]] og efterfølgeren [[Christian 6.]] indledte et omfattende byggeprogram, der skulle skabe nye fornemme rammer om det enevældige hof og dets administration. Da Hendrik Krock i [[1705]] vendte hjem til Danmark igen, var hans evner som hurtigmaler i høj kurs. De nye slotte og palæer skulle forsynes med plafondmalerier, dørstykker, ”Ovidische Historien” (mytologiske billeder) osv. I 1706 kaldes han ”hofskildrer”, altså hofmaler.
 
Han og ([[Benoît le Coffre]] var de altdominerende kunstnere indenfor [[historiemaleri]] i [[Danmark]] i de første årtier af 1700-tallet. Deres kunst var væsensforskellig, men de supplerede hinanden: Hvor Coffre afbilder en eventyrlig og teatralsk verden i en stil, der antyder en begyndende [[rokoko]], malede Krock pompøse, mytologiske og religiøse værker, der udtrykker kongemagtens pragt og værdighed. Derfor nød Krock også stor anerkendelse fra [[Frederik 4.]] og [[Christian 6.]] Eftertiden har imidlertid været hård i sin dom over Krocks kunst. Men når en kunstner som Krock i løbet af en 10-20 år skal levere 150 kæmpestore plafondmalerier med 3- eller 400 figurer i naturlig størrelse, kan ingen vente andet end hastværksarbejde. [[Portrætmaleri]] havde han kun liden succes med. Og når han malede billeder af kongelige eller fyrstelige personer, måtte [[Nicolai Wichmann]], en anset portrætmaler, male deres ansigter.
 
På grund af sin store produktion blev Krock en holden mand. I [[1722]] udnævntes han til [[kancelliråd]]. I 1731 fik han [[bestalling]] som hofmaler fornyet. Kort før sin død blev han betroet af [[Christian 6.]] til at oprette det første danske kunstakademi i København. Studiematerialet til denne skole var stik og skitser, som han havde hjembragt fra sin ungdom. Han døde i [[København]] [[18. november]] [[1738]].