Den schmalkaldiske krig: Forskelle mellem versioner

Det lykkedes ham at vinde den egentlig protestantiske [[hertug]] [[Moritz af Sachsen]] for sin sag, noget; somdet svækkede forbundet. Han udnyttede dette ved at indlede sit såkaldte ''Donaufelttog'' mod forbundet, først mod isolerede forbundsbyer i Syd-TysklandSydtyskland ([[Ulm]], [[Konstanz]], [[Biberach]]); og han besejrede den [[24. april]] [[1547]] den schmalkaldiske forbundshær i [[slaget ved Mühlberg|slaget på Lochauer Heide]] ved [[Mühlberg/Elbe|Mühlberg an der Elbe]].<br />

Johann Frederik 1. blev taget til fange, og landgreve Philipp af Hessen overgav sig. Begge blev i årevis holdt i fangenskab i Nederlandene i årevis . Selv om [[Bremen]] og [[Magdeburg]] fremdeles modstod kejseren, var forbundet i realiteten opløst.

Som belønning for at have skiftet side tildelte han hertug Moritz af Sachsen den sachsiske [[kurfyrste|kurværdighed]], som Johann Frederik af den ernestinske linje af [[Wettin]]slægten indtil da havde besiddet. Kurlandene og andre dele af Sachsen kom da i den albertinske linjes besiddelse, mens ernestinerne kun beholdt dele af [[Thüringen]].

På rigsdagen i Augsburg i [[1548]] måtte de protestantiske fyrster acceptere det såkaldte ''[[Augsburger Interim]]''<!-- , das ihnen immerhin den [[Laienkelch]] und die Priesterehe zugestand. -->

Karl 5. var imidlertidalligevel ikke i stand til at standse urolighederne, og sejren over protestanterne blev kortvarig. I [[1552]] slog den styrkede kurfyrst Moritz af Sachsen sig sammen med andre protestantiske fyrster mod den ''spanske succession'' og kejseren; og det lykkedes fyrsterne at tvinge kejser Karl på flugt. <br />