|
Kina spiller en stor rolle i international handel. Landet er verdens største forbruger af [[stål]] og [[beton]] og bruger henholdsvis en tredjedel og over halvdelen af verdens produktion af hver.<ref>[http://www.cintrafor.org/CONFERENCE_TAB/China%20Conf%202006/Boardman%202006.pdf] China’s Building Boom. Retrieved [[2. december]] [[2006]],</ref> Det er også verdens anden største importør af [[råolie]]. Hvis man kigger på alle produkter, er Kina den tredje største importør<ref>[[The World Factbook]], [https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2087rank.html Rank Order - Imports].</ref> og den anden største eksportør<ref>[http://www.chinadaily.com.cn/china/2007-04/12/content_849420.htm WTO: China overtakes US as second biggest exporter]</ref> i verdenen.
Your mother is ........::::!
== Historie ==
{{uddybende|Kinas historie|Folkerepublikken Kinas historie}}
[[Fil:PRCFounding.jpg|thumbnail|left|[[Mao Zedong]] erklærer grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina i 1949.]]
Større krigshandlinger i [[Kinesiske borgerkrig|den kinesiske borgerkrig]] sluttede i 1949, og Kinas kommunistparti havde kontrol med næsten hele landet, og [[Kuomintang]], som havde regeret Republikken Kina mellem [[1911]] og [[1949]], havde kun kontrol over Taiwan og nogle omkringliggende øer. Den [[1. oktober]] [[1949]] udråbte [[Mao Zedong]] Folkerepublikken Kina.<ref>[http://www.isop.ucla.edu/eas/documents/mao490921.htm The Chinese people have stood up]. UCLA Center for East Asian Studies. Retrieved 16 April 2006.</ref>
Efter en række katastrofale økonomiske fejltagelser (som følge af [[Det store spring fremad]]) trådte Mao tilbage som formand i 1959 og blev efterfulgt af [[Liu Shaoqi]]. Mao havde stadig meget kontrol over partiet, men havde ikke kontrol med den økonomiske politik, der i stedet blev styret af Liu Shaoqi og [[Deng Xiaoping]].
For at Mao igen kunne få magten, startede han [[Kulturrevolutionen]] i 1966, der varede til hans død 10 år senere. Forholdet til Sovjetunionen, der i forvejen ikke var godt, blev i perioden endnu værre, og i 1969 var det tæt på atomkrig mellem Kina og Sovjetunionen. I [[1972]] mødtes Mao med USAs præsident [[Richard Nixon]] i Beijing. Senere samme år blev Folkerepublikken Kina af [[Forenede Nationer|FN]] anerkendt som Kinas legitime regering. Indtil da havde republikken på Taiwan haft Kinas plads i FN og i [[sikkerhedsrådet]].
[[Fil:prcflagphogel.jpg|thumbnail|left|Folkerepublikken Kinas flag foran det moderne [[Shanghai]].]]
Efter Maos død i 1976 og anholdelsen af [[Firebanden]], der fik skyld for overgrebene begået under Kulturrevolutionen, fik Deng Xiaoping hurtigt vristet magten fra den af Mao udpegede efterfølger [[Hua Guofeng]]. Selvom Deng aldrig blev hverken leder af partiet eller landet, lykkedes det ham at gennemføre omfattende økonomiske reformer. Gradvist løsnede kommunistpartiet kontrollen over borgernes privatliv, og kollektivlandbrugene blev afskaffet, og landmændene fik jord, de selv ejede, hvilket motiverede øget produktion. Det betød også, at Kina gik fra planøkonomi til "blandet økonomi".<ref>[[Martin Hart-Landsberg]] and [[Paul Burkett]]. [http://www.monthlyreview.org/chinaandsocialism.htm "China and Socialism. Market Reforms and Class Struggle"]. Retrieved 30 October 2008.</ref> [[Folkerepublikken Kinas forfatning|Folkerepublikken fik ny forfatning]] den 4. december 1982.
Den reformvenlige politiker [[Hu Yaobang]]s død i 1989 var med til at starte [[Demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads (1989)|Demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads samme år]], hvor studenter og andre i flere måneder demonstrerede til fordel for [[demokrati]] og [[ytringsfrihed]]. Demonstrationerne blev stoppet den [[4. juni]], da kampvogne og soldater fra [[Folkets Befrielseshær]] med magt ryddede pladsen ved at skyde mod de ubevæbnede demonstranter med mange døde og sårede til følge. Enkelte billeder af rydningen slap ud af Kina, bl.a. "[[Tankmanden]]", det berømte billede af en ubevæbnet mand, der forsøger at stoppe en kampvogn ved at stille sig foran den. Den voldelige rydning medførte fordømmelse og sanktioner imod Kinas regering fra de fleste lande i verdenen.
Præsident [[Jiang Zemin]] og premierminister [[Zhu Rongji]], begge tidligere borgmestre fra [[Shanghai]], var ledere af Kina i [[1990'erne]]. Under Jiang Zemins 10 år som leder blev 150 millioner bønder løftet over [[fattigdomsgrænse]]n, og Kina havde en årlig [[BNI per indbygger|økonomisk vækst]] på 11.2%.<ref>[http://www.chinadaily.com.cn/en/doc/2003-07/11/content_244499.htm Nation bucks trend of global poverty] ([[11. juli]] [[2003]]). China Daily.</ref><ref>[http://english.people.com.cn/english/200003/01/eng20000301X115.html China's Average Economic Growth in 90s Ranked 1st in World] ([[1. marts]] [[2000]]). People's Daily Online.</ref> Landet blev medlem af [[WTO]] i 2001.
Selvom Kina har brug for økonomisk vækst for at kunne udvikle landet, er regeringen begyndt at blive bekymret over, om den hurtige økonomiske vækst har skadet landets ressourcer og miljø. En anden bekymring er, om nogle dele af samfundet ikke får tilstrækkelig andel af den økonomisk vækst. Derfor har den nuværende præsident [[Hu Jintao]] og premierminister [[Wen Jiabao]] vedtaget programmer, der skal sikre en mere ligelig fordeling af landets ressourcer. Om det er tilstrækkeligt til at løse problemerne, vil tiden vise.<ref>[http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/asia-pacific/4913622.stm "China worried over pace of growth"]. BBC. Besøgt [[16. april]]
[[2006]].</ref> Det meste af Kinas befolkning har oplevet en kraftig stigning i [[levestandard]]en, men den politiske kontrol er stadig stram.
== Politik ==
| 