Forskel mellem versioner af "Kongsberg"

7.988 bytes tilføjet ,  for 11 år siden
m
Gendannelse til seneste version ved Xqbot, fjerner ændringer fra 85.81.55.218 (diskussion | bidrag)
(Tømmer siden for indhold)
m (Gendannelse til seneste version ved Xqbot, fjerner ændringer fra 85.81.55.218 (diskussion | bidrag))
{{Norsk kommune|
|kommunevåben=Kongsberg
|kommunenummer=0604
|Koord= {{coor dms|59|39|54|N|009|38|47|E|}}
|Fylke=Buskerud
|Kommunesæde= Kongsberg
|Areal= 792
|Indbyggere= 23.644
|Indbyggere_pr=(2007)
|Borgmester= Vidar Lande
|Sprog=Bokmål
|Websted=www.Kongsberg.kommune.no
}}
'''Kongsberg''' er en kommune i [[Buskerud]] [[fylke]] i [[Norge]].
Den grænser i nord til [[Flesberg]], i øst til [[Øvre Eiker]] og [[Hof]], i syd til [[Skien]], [[Siljan]] og [[Lardal]], og i vest til [[Notodden]] og [[Sauherad]] kommuner. Kongsberg er Buskeruds sydligste kommune. Byen er en gammel [[bjergværk]]sby, som ligger nederst i [[Numedal]]. [[Numedalslågen]] løber gennem byen.
 
== Areal og befolkning ==
 
I [[1964]] blev Kongsberg, [[Øvre Sandsvær]], [[Ytre Sandsvær]], Jondalen i [[Flesberg]] og Øvre Jondalen i [[Gransherad]] slået sammen til den nye Kongsberg kommune.
Kommunen har et areal på 792,0 km² og havde pr 1. januar 2004 23 154 indbyggere. De fleste indbyggere bor i tilknytning til bykernen eller i de omkringliggende områder [[Heistadmoen]], [[Skollenborg]], [[Saggrenda]], [[Hvittingfoss]] og [[Passebekk]].
 
== Historie ==
[[Fil:Native silver.jpg|thumb|En sølvstub fra Kongsberg.]]
[[Fil:112-1269 IMG.JPG|thumb|Kongens grube i Kongsberg]]
[[Fil:Kongsberg nybrua 1880s.jpg|thumb|Nybro i [[1880'erne]]. Kirken i baggrunden.]]
 
Kongsberg blev grundlagt af kong [[Christian 4.]] i [[1624]], efter at der var blevet fundet [[sølv]] året før. Bjergstaden Konningsberg og det [[Kongsberg Sølvværk|kongelige sølvværk]] blev anlagt året efter.
 
Til Kongsberg Sølvverk hentede kongen [[Tyskland|tyskere]] fra sølvgruberne i [[Sachsen]] og [[Harzen]]. Dertil kom tyskere fra andre gruber i Norge. Før [[1623]] var området, hvor byen nu ligger, udmark for gårde i Sandsvær.
 
Fire år efter grundlæggelsen af sølvværket var de fleste af de 150 arbejderne og funktionærer stadig tyskere. Nordmænd fik efterhånden indpas i arbejdsstyrken og blev ansat som arbejdsledere (stigere). I [[1636]] arbejdede 137 tyskere og 160 nordmænd ved værket, i [[1648]] var det 150 tyskere og 240 nordmænd. Mod slutningen af 1600-tallet steg antallet af arbejdere betragteligt, og mange nordmænd fra andre dele af landet kom til byen. Alligevel var de fleste af funktionærstillingerne stadig i lang tid besat af tyskere. Kongsberg blev derfor et lille stykke [[Tyskland]] i Norge. Alle gruber fik tyske navne, gudstjenesten var først kun på tysk, senere både på tysk og på norsk. På Kongsberg rettede man sig efter den tyske bjergretsordning, tyskerne medbragte deres egen bjergmandsdragt og en social ordning (''Knappschaft'') med bl.a. gratis lægehjælp, pensionsordninger, sygeløn for arbejderne og lørdagsfri. Det medførte status at være ikke-norsk. Michael Heltzen, sølvværkets første norske direktør (''Oberberghauptmann'') ledede værket i dets storhedstid. Han havde oprindelig et norsk navn. Da han som ung drog på udenlandsrejse til tyske bjergværker, forandrede han sit egentlige navn Mikkel Hellesen til Michael Heltzen. Ejerskabet til gruberne varierede gennem årene. I slutningen af [[1600-tallet]] drev for eksempel [[hertugdømme]]t [[Kurland]] i nutidens [[Letland]] gruber i Kongsberg og [[Eidsvoll]].
 
Kongsberg var ved folketællingen i [[1764]] Norges næststørste by efter [[Bergen]], og i 1770 beskæftigede sølvværket 4000 mand. I [[1802]] fik byen fulde [[købstadsrettigheder]].
 
Ned- og opgangstider i Sølvværket førte til tilsvarende svingninger i indbyggertallet op gennem årene. 1760'erne og 1770'erne var de virkelig gode år for sølvværket. Den smukke [[Kongsberg Kirke]], indviet [[1761]], vidner om den velstand og fremtidstro, som prægede byen i disse år. Dens størrelse, byggekvalitet og rige udsmykninger viser, at den var beregnet på en kommende storby. Men tiderne ændrede sig. Begyndelsen af [[1800-tallet]] blev specielt vanskelig for Kongsberg. I [[1805]] blev driften i gruberne indstillet, og i [[1810]] lagde en stor bybrand meget af bebyggelsen i aske. Dette skabte stor nød, og folketallet faldt drastisk. I [[1814]] blev [[Kongsberg Våbenfabrikk]] oprettet for at bøde på arbejdsløsheden. I [[1816]] blev grubedriften genoptaget og fortsatte, til den blev endelig nedlagt i [[1957]]. I dag er der endnu sølv i fjeldene rundt om Kongsberg. Men sølvprisen på verdensmarkedet samt det norske omkostningsniveau gør ikke forekomsterne rentable.
 
[[1. januar]] [[1964]] blev Kongsberg bykommune, [[Øvre Sandsvær|Øvre]] og [[Ytre Sandsvær]] herredskommuner sammen med enkelte andre arealer slået sammen til én bykommune.
 
I midten af [[1980'erne]] kom den 100 procent statsejede Kongsberg Våbenfabrik, den dominerende arbejdsgiver i Kongsberg, i en dramatisk finansiel krise og var i teknisk forstand konkurs. Samtidig blev den anklaget for brud på [[CoCom]]-reglerne ved salg af sensitiv teknologi til [[Østblokken]]. I [[1987]] blev fabrikken som en konsekvens delt op og dels solgt til private investorer, dels omorganiseret under statsligt ejerskab. I dag lever store dele af virksomheden videre og udgør en central, højteknologisk industrigruppe i [[Norge]]. [[Kongsberg Gruppen]] og ''Kongsberg Automotive'' er børsnoterede selskaber.
 
== Seværdigheder ==
[[Fil:Kongensgruve kongsberg.jpg|thumb|Indgangen til Kongens grube.]]
 
* Museer
** [[Norsk Bjergværksmuseum]]
** [[Kongsberg Sølvværk]]
** [[Lågdalsmuseet]]
** [[Vassdragsmuseet Labro]]
* [[Kongsberg Kirke]]
* [[Kronene i Håvet]]
 
== Kultur ==
Byen er kendt for sine skitraditioner, basketballholdet ''Kongsberg Penguins'' og den internationale [[Kongsberg Jazzfestival]], som er blevet arrangeret hvert år siden [[1964]]. Flere nye festivaler er også startet i Kongsberg de seneste år, nærmere bestemt [[Glogerfestspillene]] og [[Kongsberg Krim]]. Musikhuset [[EnergiMølla]] er Kongsbergs musik- og kulturscene. Her arrangerer flere af byens kulturforeninger forestillinger året rundt.
* [[Kongsbergmarken]] har været en central kulturbegivenhed i byens liv siden [[1633]]. Her har norske folkemusikere mødt hinanden jævnligt siden [[1700-tallet]].
* Komponisten [[Christian Sinding]] ([[1856]]–[[1941]]) er født i Kongsberg
 
== Undervisning ==
[[Fil:Bergseminaret.jpg|thumb|Bjergseminaret i 2006.]]
 
=== Videregående skoler ===
 
Kongsberg har en videregående skole: Kongsberg Videregående skole, som består af tre afdelinger: Maren Handler, Tinius Olsen og Mauritz Hansen. Der er omkring 1300 elever på skolen.
 
=== Højskoler ===
 
[[Bjergseminariet]] i Kongsberg, som blev oprettet 19. september [[1757]], regnes som Norges første [[højskole]]. Det var også Europas første undervisningsinstitution for højere uddannelse inden for bjergvidenskab.
 
I dag hører tre af [[institut]]erne på [[Høgskolen i Buskerud]] til i byen. Skolen tilbyder blandt andet landets eneste uddannelse indenfor [[optometri]].
 
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.kongsberg.net/ Kongsbergweben]
* [http://www.kulturnett.no/geografisknavigering/geografisknavigering_visning.jsp?fylke=T952798&kommune=T1653105 Kultur i Kongsberg kommune på kort] fra Kulturnett.no
* [http://www.nb.no/cgi-bin/galnor/gn_sok.sh?context=0&offset=0&skjema=0&type=e&tittel=kongsberg&Start=S%F8k&fm=1&limit=20&user_offset=1 nationalbibliotekets historiske fotografier fra Kongsberg ca. 1880-1948]
 
{{commons|Kongsberg}}
 
{{Buskerud}}
 
[[Kategori:Kongsberg| ]]
[[Kategori:Kommuner i Buskerud]]
[[Kategori:Byer og bygninger opført af Christian 4.]]
 
[[bg:Конгсберг]]
[[bpy:কংসবার্গ]]
[[de:Kongsberg]]
[[en:Kongsberg]]
[[et:Kongsberg]]
[[fi:Kongsberg]]
[[fr:Kongsberg]]
[[is:Kongsberg]]
[[it:Kongsberg]]
[[ja:コングスベルグ]]
[[kl:Kongsberg]]
[[nds:Kommun Kongsberg]]
[[nl:Kongsberg (gemeente)]]
[[nn:Kongsberg kommune]]
[[no:Kongsberg]]
[[pl:Kongsberg]]
[[pt:Kongsberg]]
[[ro:Kongsberg]]
[[ru:Конгсберг]]
[[sl:Kongsberg]]
[[sv:Kongsberg kommun]]
[[zh:孔斯贝格]]
102.705

redigeringer