Armfødder: Forskelle mellem versioner

2 bytes fjernet ,  for 12 år siden
 
== Kendetegn ==
Armfødderne opnår som regel en skalstørrelse på på maksimal 5 centimeter, men fossile arter kan kan blive op til 30 cm store og ved arterne Atremata og Lingula kan stilken ligeledes opnå en længde på 30 centimeter. Armføddernes almindeligste kendetegn er er den todelte skal, som bliver underdelt i en orsal- og i en ventralskal. Særlig de fossile skaller kan have forskellige former. En del armfødder sidder i en del af deres liv fast ved en stilk, der kan gå igennem et hul i spidsen af underskallen, der i reglen som et næb rager frem under overskallen; i andre tilfælde går stilken mellem de 2 skaller. I reglen består skallernes hovedmasse af kulsur kalk, sjælden er de tyndere og består af kitin; de afsondres fra ydersiden af et par store, i randen ofte børstebesatte, kappeblade som ligner muslingernes.
 
== Klassifikation ==
Armfødder deles i to grupper: Testicardines har hængsel og støtteapparat for armene, men mangler gat; hertil hører blandt andet Terebratulina og Magellania (Waldheimia). Arter af slægterne Terebratula og Rhynchonella er almindelige i vore kridtlag; helt uddøde er Spirifer og mange andre slægter. Til Ecardines hører den fastsiddende Crania og Lingula med en meget lang muskuløs, i et sandrør stikkende stilk; denne slægt træffes allerede i de kambriske lag.
Anonym bruger