Forskel mellem versioner af "Voldanlæg"

1.272 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
→‎Fagtermer: nyt afsnit.
m (Retter {{Commonscat}} til {{Commonskat}} i forbindelse med skift af layout af standardskabelonen - fjern denne ændring, hvis fladt layout ser bedre ud)
(→‎Fagtermer: nyt afsnit.)
Et voldanlæg blev - både i [[middelalder]]en og senere - anvendt for at yde byens forsvarere beskyttelse og overblik og dermed gøre det svært for [[angriber]]e at komme videre ind til [[slot]]s- og [[by]]ens bygninger.
[[Fil:Coupe fortification vauban (french).svg|thumb|left|300px|Eksempel på tværsnit af et fransk voldanlæg til at beskytte byen Vauban.]]
 
== Fagtermer ==
[[Middelalderen]]s borge havde tykke stenmure, men dem kunne [[renæssancen]]s kanoner skyde i stykker. Afløseren var en jordvold kaldet ''kurtine'', der opfangede energien fra kanonkuglerne. Foran kurtinen kunne en lav vold, ''faussebrai'', beskytte kurtinen i nærkamp. ''Escarpen'' vender mod fjenden og er kileformet for at sløre kurtinen. I fæstningens hjørner vil ''[[bastion]]er'' stikke frem og deres skyts vil kunne dække kurtinerne og nabobastionerne mod stormløb. Rundt om fæstningen er der en voldgrav. Udenom voldgraven ligger udenværket. ''[[Ravelin]]er'' er trekantede forsvarsværker, der er anbragt foran kurtinerne. De er åbne bagtil, så de ikke giver dækning for fjenden, hvis de erobres. Fæstningens porte forbindes med træbroer til raveliner. ''[[Kontregarde]]r'' er trekantede forsvarsværker, der er anbragt foran bastioner, eller raveliner i ydre udenværker. Raveliner og kontregarder forbindes af ''enveloppen'', der er en lav vold som bastionerne kan skyde henover. Enveloppen er omgivet af endnu en voldgrav. Foran fæstningsværkerne ligger ''esplanaden'', der er en bar mark uden dækning for fjenden. Uden tilknytning til resten kan ''lynetter'' ligge som små isolerede bastioner, dog lukket på bagsiden.
 
== Se også ==