Friedrich Nicolai: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Ny side!
 
Linje 3:
Nicolai blev oplært til Boghandlen i [[Frankfurt an der Oder]], hvor han opholdt sig i årene [[1749]]—[[1752|52]], og trådte derpå ind i sin faders forretning i Berlin. Han var meget belæst, en modstander af [[Gottsched]] og Schweizer-digterne, medens han sluttede sig varmt til [[Lessing]] og [[Moses Mendelssohn]], med hvem han udgav ''Bibliothek der schönen Wissenschaften'' (4 bind, 1757—58) og ''Briefe, die neuere Litteratur betreffend'' (24 bind, 1759—65). Desuden grundlagde han det bekendte [[tidsskrift]] ''»Allgemeine deutsche Bibliothek'', som havde mange betydelige medarbejdere og blev et talerør for [[oplysningstiden]]s mænd imod [[mysticisme]]n i [[religion]]en, imod den [[Kant]]ske [[filosofi]] og imod [[Sturm- und Drang]]periodens udskejelser.
 
Af Nicolais egne skrifter må nævnes hans udmærkede ''Topographisch-historische Beschreibung von Berlin und [[Potsdam]]'' (1759) og [[roman]]en ''Leben und Meinungen des Magisters Sebaldus Nothanker'' (3 bind, 1773—76), et indlæg mod datidens [[ortodoksi]], af interesse endnu i vore dage. I det [[satirisk]]e skrift ''Freuden des jungen Werther'' (1775) og ''Beschreibung einer Reise durch Deutschland und die [[Schweiz«]]'' (1781) vovede han at angribe [[Goethe]], [[Herder]], [[Lavater]] og andre af den ny tids mænd, som han nu forvandlede til heftige modstandere. I ''Die Zenien'' og i ''[[Faust]]'' fik han tak for sidst — Goethe indførte ham i sit verdensdigt som ''der Proktophantasmist'' eller ''Steissvisionär''. Han fortsatte sin forfattervirksomhed ind i [[1800-tallet|det nye århundrede]].
han at angribe Goethe* Herder, Lavater o. a.
af den ny Tids Mænd, som han nu forvandlede til
heftige Modstandere. I »Die Zenien« og i »Faust«
fik han Tak for sidst — Goethe indførte ham
i sit Verdensdigt som »der Proktophantasmist«
ell. »Steissvisionär«. Han fortsatte sin forfattervirksomhed ind i [[1800-tallet|det nye århundrede]].
 
{{salmonsens}}