Wikipedia:Evaluering/Nordisk mytologi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ktp72 (diskussion | bidrag) svar |
→Nordisk mytologi: meget langt svar |
||
Linje 59:
:::::Har du et forslag til samlende overskrifter. mvh. --[[Bruger:Ktp72|Ktp72]] 28. okt 2010, 15:41 (CEST)
::::::Harsk kritik i sammenhæng med GA-evaluering (ikke redigerings-orienteret)
::::::;Sektionen "Formidling og overlevering"
{{Navboks
|titel = første afsnit
|status = collapsed
|navbar = off
|ramme = none
|liste-style = text-align:left
|liste1 = <div>
Hejsa . Jeg reagerer på rygraden når jeg læser 'den europæiske lærdomstradition blomstrede i Island i perioden lige efter religionsskiftet' . Ligesådan med den førnævnte første sætning i artiklen . Der er faktisk en barriere som jeg må bestige for at kunne læse teksten med roligt sind . Generalisationen i den afsluttende del af den sætning der er citeret ('den europæiske..') hjælper ikke . Der præsenteres en årsagssammenhæng som jeg '''umiddelbart''' betvivler . Der fandtes ikke nogen europæisk lærdomstradition i 1200-tallet . Eller, såvidt man vil omtale een lærdomstradition, så må det være bispedømmernes og klostrenes . Når jeg engang tager mig sammen til at læse om højmiddelalder (sic?), så er bispedømmer et godt studievalg . Bispedømmerne bragte en administrativ struktur til der hvor der før havde været klan-forbund, og i Skandinavien var der vel/sandsynligvis nok stadig klan-forbund . Gennem bispedømmerne fastholdt de sydligere fyrstehuse deres potentiale, såvel som udvirkede den civilisatoriske udvikling, ved integrationen af de nordlige områder . Den lærdomstradition man kan tale om i den sammenhæng, og det vil specifikt sige skriftliggørelsen, er historisk knyttet til bispedømmerne, og bispedømmernes virke må igen sees i relation til deres integrative virke . Jeg er stødt på en bog af Dumville(Dumville, D. N. Histories and Pseudo-histories of the Insular Middle Ages. Aldershot: Variorum, 1990), hvor han kommer ind på det tidlige klostervirke på Irland . Klostervirket på Island ligger rundt 500 år senere, så man kan nok ikke drage en direkte sammenligning, men hos Dumville (gen)finder du også overvejelser om relationen mellem de kristne fortællinger - om det nu er ''vitae'' eller bibelen - og transmissionen af de irske fortællinger . Såvidt jeg husker antager han (sikkert med behørige referencer) en forudgående ikke-skriftlig lærdomstradition, eksplicit druiderne, som (antagelig) videreføres i det kristne klosterliv . Min formulering er nok ikke helt kurant, men det er hovedtrækkene .
Der er en syntaksfejl i sætningen efterfølgende "(..)Klemens saga." [''så man den måde'' -> ''så man på den måde''] Sætningen opererer med læserens forudopfattelse at man ligefrem (i det kristne rum?) kan læse om slette guder . Det er forvirrende . Det må vel dreje sig om en formaning af en art, og kan formuleres uden at implicere læseren - altså læseren af artikelteksten . Efterfølgende årsagssammenhæng ''på den baggrund'' virker ikke troværdig . Det må skrives mere eksakt, såsom forpligtelsen hos de islandske lærde at indskrive kristent dydige formaninger i den traditionelle historiefortælling peger på en kristen indflydelse der ligeså kan antages plausibel på det fortællende plan, måske både hvad angår struktur og indhold . Det enlige ''på den bagrund'' i kølvandet på impliceringen af Læserens forudopfattelse rækker ikke til en gyldig årsagssammenhæng . Nota bene min hypotisering af årsagssammenhængen, hvis pointe er at pege på artikeltekstens fremstillede årsagssammenhæng ikke synes troværdig .
Der er en syntaksfejl i sætningen efterfølgende "(..)Romerbrevet 1:18-23." [''I fortælles det'' -> ''I Romerbrevet?/Yngre Edda? fortælles det''] . Takket være min ikke-lærdom kan jeg også se der er en linkfejl [<nowiki>''[[Euhenerisme|'' -> ''[[Euhemerisme|''</nowiki>], og så alligevel ikke nogen artikel på dansk wiki . Såvidt jeg kan forstå må det dreje sig om skriftliggørelsen af en mundtlig (og mytologisk) tradition (?) Det passer jo udmærket i sammenhængen . Der står i samme sætning at '''det''' forklarer denne ''euhemerisme'' . Hvad er (dette) '''det''' ? Den udsagte mening er prekær, idet Eddaens(?) venden sig bort fra den kristne gud ser ud til også at være en årsagsforklaring på den islandske euhemeri . Det går jeg ud fra er utilsigtet .
(Lindow-sætningen)Om såfremt ifald Thor og Odin bogstaveligt forekommer i de tidlige islandske helgenvitae, så er det i bogstaveligste forstand et '''direkte''' levn . Hvis ikke, så må der flyttes om i sætningens syntaks - men næste sætning taler klart om forekomsten af eksterne gudenavne i vitae .
For den sidste sætning i afsnittet er der en kronologisk kortslutning . Det implikeres at en senere '''uafhængig''' overlevering af mytologisk stof ("disse tekster..er ældre" versus "den øvrige .. litteratur") bekræfter de ældre teksters mytologiske indhold . Hvis det virkelig er det der menes så må det standpunkt gøres mere konkret . Island er jo ikke så stor .
;Helhedsindtrykket fra første afsnit af 1.sektion ("Formidling.."),
er at mytologien blev bevaret i den tilkommende nye og skriftlige lærdomstradition . Der er noget euhemeri, et fremmedord der for mig at se (kun) peger på skriftliggørelsen af en mundtlig tradition, og det er klart skriverierne fandt sted i en eller anden form for kristen sammenhæng . Dynamikken i denne bevarelse står ikke så klart frem, altså vurderingen af det forfatterisk-kreative i bevarelsen . Faktisk tværtimod får man det indtryk/understreges det at mytologien bevares . Som euhemeri . Et sådant standpunkt kan summeres under overskriften '''Mytologiens bevarelse''', idet det er det der fremstår tydeligst, hvorimod dynamikken og konteksten (formidling og overlevering) fremstår mindre tydeligt .
</div>}}
{{Navboks
|titel = andet afsnit
|status = collapsed
|navbar = off
|ramme = none
|liste-style = text-align:left
|liste1 = <div>
(Næste afsnit) . "religionen i Norden" lanceres i teksten . Der er muligvis her et tankespring fra 'Nordisk mytologi' til 'religionen i Norden' . Primært er 'Nordisk mytologi' en ubekendt størrelse, og det er dette tema jeg som Læser er ifærd med at blive oplyst om . 'religionen i Norden' har en ligefrem associativ relation hertil, og det er forsåvidt iorden at undlade præciseringen af det ikke handler om kristendom, som vitterligt kun blev et flygtigt element i det forudgående afsnit . Denne forståelse af artikelteksten konsoliderer også det forudgående afsnits budskab om mytologiens bevarelse . Religionen i Norden får dertil eget liv, frigjort fra beskrivelsen omkring de nordiske mytologier - som er blevet skriftliggjort . Religionen udvikler sig over tid, med store regionale forskelle . Sætningen er en proklamation .
Næste sætning springer tilbage til 'Nordisk mytologi', som nu finder sted før middelalderen . Det er en illustrativ sætning, som 'i samband med' den forudgående sætning formår at befolke et ikke-afgrænset nordligt område med religiøse mennesker og mytologiske fortællinger over en tusindårig periode .
3. sætning er svær at komme overens med . Men man får det indtryk middelalderen er et skæringspunkt og at kristendom inklusiv religiøs institutionalisering finder sted . Muligvis både hedensk og kristen religiøs institutionalisering . Det står ikke klart .
Næstfølgende sætning gør det klart at den før-kristne mytologi var 'en dynamisk syntese . 'I samband med' konteksten er det derfor nærliggende at se middelalderen som skæringspunkt for både hedensk og kristen religiøs institutionalisering . Er det tilsigtet ? Som det står, så er det tillige meget upræcist . Før-kristen tid og middelalder samt Norden . Hvor er vi og hvilken tid handler det om ? I næste sætning tales videre om 'myter', og konklusivt er der et temaskift . Island, højmiddelalder og sagaskrivning glider i baggrunden til fordel for temaet 'myter' . Et tema der spænder over tusind år i et større (uomtalt) men nordligt område . Lige præcis hvor og hvornår er ikke vigtigt og ikke temaet, her .
Uklar syntaks i sætningen efter "gendigtning.[8]" . [''Myter var ikke kun beretninger, billeder var parallelt med ritualer et andet vigtigt middel'' -> ''Myter var ikke kun beretninger. Billeder var parallelt med ritualer et andet vigtigt middel''] . Næstfølgende sætning hvor Anders Andren nævnes taler om skriftlige kilder . Dette '''cementerer''' virkelig tekstens budskab om tusindårig mytologi som - også jævnfør det forudgående afsnit - bevares . Tankevækkende nok figurerer en runesten fra det 11. århundrede . Hvad med de tidligere 500 år ?
;Helhedsindtrykket fra andet afsnit af 1.sektion ("Formidling.."),
er forvirrende . Det er en fremstilling af mytologien som delelement af den nordiske religion . Mytologien går fra at være dynamisk til at blive institutionaliseret, men det bliver ikke konkret hvorvidt dette er ment som et modsætningspar . Afsnittet er også lidt af en stor kamel at sluge . Fra temaet 'Nordisk mytologi' er der nu tale om et større religiøst tema der er svær at tidsfæste, og på en og samme tid er en entitet (nordisk religion) og en pluralitet (store regionale forskelle) . Man sidder lidt med en bagvendt fornemmelse . Første afsnit fremstiller mytologiens bevarelse og andet afsnit fremstiller hvad der blev bevaret . Men hvad var det der blev bevaret ? Entiteten eller pluraliteten ? Eller indholdet ? Tentativt kan jeg se overskriften '''Mytologiens sjæl''' som en god overskrift .
</div>}}
{{Navboks
|titel = tredje afsnit
|status = collapsed
|navbar = off
|ramme = none
|liste-style = text-align:left
|liste1 = <div>
Sidste afsnit . '''Mytologiens virkelighed''' ?
</div>}}
::::::;Helhedsindtrykket af 1.sektion,
::::::er at fokus er på bevarelse og ikke på hverken formidling eller overlevering . En mere ærlig overskrift vil være '''Mytologiens bevarelse''', med en oplagt yderligere afsnitsinddeling, idet de tre afsnit ændrer tematik . Konkret '''Mytologiens sjæl''' og '''Mytologiens virkelighed''' . Jeg kan af gode grunde ikke påtale det faglige indhold, idet jeg ikke er fagligt bekendt med nordisk mytologi . Men jeg ser en klar diskrepans mellem den overskrift du har valgt, og det som jeg læser i artikelteksten . Det får mig til atter at appelere til en personlig stillingtagen . En ting er at tolke sig frem til hvad andre folk mener med det de skriver, men med en personlig stillingtagen kan du på redelig vis også selv vise hvad du mener . [[Bruger:Sechinsic|Sechinsic]] 28. okt 2010, 22:17 (CEST)
| |||