Vandhul: Forskelle mellem versioner

 

[[Fil:Mohos Peat Bog 1.jpg|thumb|310px|Typisk vandhul, opstået ved tørvegravning. Her er det fra Ungarn.]]

 

For bare 60-70 år siden havde vandhullerne en meget stor betydning for den daglige drift og vandforsyning på landet. Til det enkelte vandhul var knyttet en masse funktioner.

 

Der var således, med andre ord, suveræne forhold for padder/tudser i Danmark for bare små 60 år siden.

 

I dag er alle de ovennævnte funktioner uden betydning for livet på landet. Kvæget får i dag oftest vand fra drikkekopper/eller mulepumper. Moderne kvægbrug indebærer ikke nødvendigvis, at dyrene går ud på græs. Der anvendes ikke længere gamle træhjul på vognene. Jordforbedringen købes i 40 kilos [[NPK]]-sække, og branddammen er ikke længere livsnødvendig for sikkerheden. Grøfterne er blevet erstattet af nedgravede drænrør. I stedet for tørv anvendes olie og andre former for brændsel.

 

Fra starten af 50erne blev vandhullerne derfor overflødige, og man begyndte at bruge dem som gode [[losseplads]]er, hvor affald mm. lynhurtigt og nemt forsvandt fra "jordens overflade": Man fyldte vandhullerne op. De vandhuller, som ikke blev fyldt op, var nu oftest helt uden egentlig funktion, og de groede derfor hurtigt til med bl.a. pil og [[Almindelig Tagrør|tagrør]], da de ikke længere blev oprenset eller afgræsset. I andre tilfælde, hvor der var tale om et lille lavvandet vandhul, var det meget nemt at bortdræne hullet og indrage området i dyrkningsfladen. Ved at sammenligne et tilfældigt udsnit af landbrugslandet fra starten af 1900tallet med landskabet i dag, vil man således se, at over 50% af alle vandhuller er væk.

 

For de resterende vandhuller er den dynamik, der tidligere påvirkede vandhullet, således fuldstændig ophørt. En dynamik, som sikrede rene, lavvandede solskinsåbne vandhuller, der indimellem tørrede ud. De bedste levesteder for padderne var nu grusgrave, som sikrede rent vand og dynamik. Således finder man ofte i dag de største koncentrationer af padder nær ekstensive grusgravsområder. Desværre blev det i slutningen af halvfjerdserne på mode at udsætte fisk i disse rene søer, der blev omdannet til såkaldte [[Put and Take]] fiskevande. Hermed blev en stor del af disse sidste "[[refugium (økologi)|refugier]]" ødelagt som levested for padder.

 

I de få tilfælde, hvor vandhullerne har en funktion i dag, drejer det sig primært om at forbedre [[jagt]]en eller evt. om at have mulighed for at fange [[krebsdyr|krebs]] eller fisk på ejendommen. For at forbedre andejagten fodrer man ofte med korn m.m. direkte i vandhullet. Foderet i sig selv er gødning og medfører hurtig tilgroning af vandhullet. Fodring medfører samtidig et unaturligt stort antal af ænder i vandhullet. Dette medfører direkte gødningstilførsel fra ændernes klatter osv.

 

For at undgå at vandhullet helt gror til i tagrør, graves vandhullerne ofte stejle og dybe. Således forsvinder muligheden for udtørring og de vandlevende rovinsekter og fisk kan etablere sig permanent og lokalt danne store bestande. Endelig plantes der ofte træer om vandhullet for at skabe et gode andeskjul eller [[vildtremise]]r for fasaner, råvildt mm. Dette medfører skygning af vandhullet, og dermed at vandhullerne bliver for kolde til at paddeynglen kan udvikle sig. Krebs og fisk hører til i søer og ikke i små vandhuller. Krebs og fisk æder gerne paddeæg og haletudser og medfører direkte at paddebestanden uddør.

 

[[Kategori:Vand|Hul]]