Nationalregnskab: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
EPO (diskussion | bidrag) m Linkret |
Ramloser (diskussion | bidrag) Nye afsnit skal vise de vigtigste kontosammenhænge- vil være en fordel, hvis der tilføjes illustrerende tabeller |
||
Linje 2:
==Nationalregnskabets grundstruktur==
{{Uddybende|nationalregnskabsligningen}}▼
Nationalregnskabet er et system af sammenhængende [[definition]]er og [[klassifikation]]er, der viser,
hvorledes [[indkomst]]er skabes, fordeles og omfordeles. Det udtrykker ligeledes baggrunden for efterspørgselen efter [[vare]]r og tjenester, fordelingen af [[forbrug]] og [[Makroøkonomi|opsparing]] og hvorledes opsparingen anvendes til investering. <ref>[http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/hvadbetyder.aspx?keyword=n];''Danmarks Statistik'', 2010</ref>
De anvendte definitioner og begreber indgår i et kredsløb. Kredsløbet er udviklet i 1940'erne af [[J. R. W. Stone]] i ''Definition and Measurement of the National Income and Related Totals''<ref>[http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=89010]; Bjerke Kjeld (1952)</ref> Senere har de fleste af de lande, hvis grundlag er markedsøkonomi, udarbejdet deres nationalregnskab efter vedtagne internationale retningslinjer, udarbejdet af [[FN]] og [[OECD]]. Danmark har siden [[2005]] indbygget disse retningslinjer i et [[konvergens]]program. <ref>[http://www.fm.dk/Publikationer/2005/Konvergensprogram%20for%20Danmark%20-%20Opdatering%20for%20perioden%202005-2010/Appendiks%201%20Metode-%20og%20datarevideret%20nationalregnskab.aspx]; Finansministeriet</ref>
Nationalregnskabsligningen, også betegnet som nationalregnskabsidentiteten udtrykker de centrale økonomiske begreber, der indgår i nationalregnskabet og i opgørelsen af [[betalingsbalancen]]s poster. Ligningen er en forudsætning for det kredsløb, som nationalregnskabet beskriver.▼
=== Bruttotal og Nettotal ===
Nationalregnskabet har som udgangspunkt'' produktionens basisværditilvækst''. Dette begreb kan dog sjældent findes direkte i statistikkerne, hvor værditilvæksten har to forskellige udtryk: markedspris og faktorpris <ref> Just (2000), s. 65</ref>.
Markedsprisen angiver værditilvæksten i de priser, varerne sælges til, mens faktorprisen angiver den værditilvækst, der fordeles på produktionsfaktorerne, dvs. [[kapital]] og [[arbejdskraft]]. I begge tilfælde er det den samlede værditilvækst i landet fratrukket de anvendte rå- og hjælpestoffer, som er udgangspunktet.
=== Løbende priser og faste priser ===
Faste priser er defineret som de løbende priser renset for [[inflation]]. De faste priser benyttes, når der foretages sammenligninger af samme lands [[nøgletal]] over en årrække. Da faste priser består af relative tal, fremstilles sammenhængene ofte med udgangspunkt i et basisår, der normalt ansættes til 100. Principperne i beregninger af [[indeks]], baseret på basisår, er beskrevet af ''Danmarks Statistik''. <ref>[http://www.dst.dk/upload/basisaar.pdf]</ref>
=== Nationalregnskabsligningen ===
▲
▲{{Uddybende|nationalregnskabsligningen}}
== Forsyningsbalancen ==
Det fremgår af nationalregnskabsligningen, at den samlede tilgang af varer og tjenester er identisk med den samlede anvendelse af varer og tjenester.
{{uddybende|bruttonationalproduktet}}▼
=== Produktionskontoen ===
{{uddybende|bruttofaktorindkomst}}▼
Denne konto udtrykker sammenhængene fra en produktiv synsvinkel.
En nations samlede værditilvækst i markedspriser kaldes [[bruttonationalprodukt]]et (BNP), mens den samlede værditilvækst i faktorpriser kaldes [[Bruttofaktorindkomst]]en (BFI). Forskellen mellem de to udtryk kan udtrykkes i en [[ligning]]:
BNP er basisværditilvæksten + ([[indirekte skatter]] og [[afgift]]er), mens BFI er basisværditilvæksten + ([[subsidier]]). Heraf følger, at BNP + (subsidier) - (indirekte skatter og afgifter) = BFI, og at (BFI + indirekte skatter og afgifter) - (subsidier) = BNP. Hvis indirekte skatter og afgifter udgør præcis samme beløb som subsidier, er BFI således lig med BNP.
▲{{uddybende|bruttonationalproduktet}}
▲{{uddybende|bruttofaktorindkomst}}
=== Indkomstkontoen ===
Værditilvæksten tilfalder borgerne som [[indkomst]]. Bruttonationalindkomsten, ([[BNI]]) er det centrale begreb på denne konto.
==Samhandel==
[[Betalingsbalancen]] er en opgørelse af samtlige betalinger mellem et land og udlandet i det forløbne år. Her kan man læse omfanget af landets indtægter og udgifter i fremmed valuta.
Den post, der regnes for den vigtigste, er vare- og tjenestebalancen. Denne viser landets eksport og import af varer og tjenester. Eksporten repræsenterer indtægterne i fremmed valuta, importen repræsenterer udgifterne i fremmed valuta. Varehandelen med udlandet omtales ofte som [[handelsbalance]]n.
{{Uddybende|Handelsbalance}}
{{Uddybende|Betalingsbalancen}}
== Opgørelser pr. indbygger ==
De vigtigste nøgletal i nationalregnskaberne opgøres pr. indbygger i statistikkerne, for at kunne sikre sammenlignelighed mellem forskellige lande. [[EU]] udgiver løbende statistik over landenes BNP pr. indbygger i [[Euro]].<ref>[http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/BNPcapita/]; tal fra EU-oplysningen</ref>
== Eksterne links ==
*[http://www.dst.dk/];Danmarks Statistik
*[http://www.fm.dk/]; Finansministeriet (i Danmark)
*[http://www.eu-oplysningen.dk/; EU - Oplysningen
== Noter ==
{{reflist}}
== Litteratur ==
* Andersen, Torben M. (2006): ''Samfundsøkonomi''; Systime
* Bjerke Kjeld (1952): ''Nationalregnskabet og dets betydning'';Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 90 (1952)
* Clemmesen,Kåre & Per Henriksen (2009): ''Økonomi - principper, praksis og perspektiver''; Columbus
* Just, Steen (2000): ''Statistiketik''; Samfundslitteratur
[[Kategori:Nationaløkonomi]]
| |||