Reformationen i England: Forskelle mellem versioner

:''Denne artike omhandler kun reformationen i England. For informationn om reformationen generelt, se [[Reformationen]].''

Det var først og fremmest en politisk hændelse. De teologiske argumenter kom i anden række. Den ydre foranledning var at kong [[Henrik 8. af England|Henrik VIII]] insisterede på at [[pave]]n skulle sørge for at hans ægteskab blev erklæret ugyldigugyldigt. BrudetBruddet med Pavenpaven kom modvilligmodvilligt, efter at andre midler for at få kongens vilje igennem var prøvet. Først da [[Edvard 6. af England|Edvard VI]] kom på tronen blev det gennemført også med et omfattende teologisk brud med den katolske tro. Efter en tilbagevenden til [[katolicisme]]n under [[Maria 1. af England|Maria I]] blev reformationen genopstartetgenoptaget og styrket under [[Elizabeth 1. af England|Elizabeth I]].

Da kongen ønskede at få opløst sit ægteskab med sin første kone, [[Katharina af Aragonien]], fik han ikke med paven på dette. Det førte til en strid med [[Den hellige stol]], som stadig tilspidsede sig. I [[1533]] blev Henrik viet med [[Anne Boleyn]] af [[Thomas Cranmer]], som blev [[ærkebiskop]] af [[Ærkebiskop af Canterbury|Canterbury]] i [[1532]]. I maj 1533 erklærede Cranmer at ægteskabet med Katarina var ugyldigugyldigt, og i juli samme år blev Henrik [[Ekskommunikation|ekskommuniceret]] af paven - ikke som [[Kætteri|heretiker]], men som skismatiker.

I [[1534]] blev der vedtaget en lov, ''Act of Supremacy'', som gjorde kongen til overhovede for kirken i England. Den engelske kirke var dermed i realiteten opprettetoprettet, men skulle ikke blive klart defineret før mange år senere. DerDet var fra kongens side meningen at det skulle være en en katolsk kirke, uden nævneværdige ændringer i troslæren men uden tilknytningen til Den hellige stol.

Mellem 1535 og 1540 ændrede situationen sig drastisk. [[Thomas Cromwell]] blev sat til at lede processen som kaldtes «oppløsningenopløsningen af klostrene». Klostrene blev dels overtalt og, dels tvunget til nedlægge sig selv og overdrage alle ejendommejendomme til kongen. Mange af ejendommene blev derefter fordelt til den lokale adel. Efterhånden opstod der også en reaktion mod dele af troslæren. Inspireret af reformationen på kontinentet gik mange til angreb på f.eks. helgenkulten og skikken med [[Pilgrimsfærd|pilgrimsrejser]]. Flere personer som havde været ledende i det politiske liv, som [[Thomas More]] og biskop [[John Fisher]], blev henrettet for deres [[opposition]] mod den nye kirkeordning.

[[no:Reformasjonen i England]]
[[pt:Reforma anglicana]]